Danskere ser sort på jobmuligheder

Af | @MichaelBraemer

Næsten hver fjerde danske lønmodtager ser negativt på muligheden for at finde et nyt job, hvis de mister det nuværende. I gruppen over 50 år er der flere pessimister end optimister i forhold til de fremtidige jobudsigter. Arbejdsmarkedsforsker mener, at frygten er velbegrundet, fordi det »grå guld« ikke betragtes som guld af arbejdsgiverne

Stigende ledighed, den generelle lavkonjunktur og usikkerheden som følge af Irak-krigen sætter tilsyneladende sine klare spor hos de danske lønmodtagere. I hvert fald mener næsten hver fjerde, at mulighederne for at få et nyt job er dårlige, hvis de mister deres nuværende arbejde.
»Det er et relativt stort mindretal, som er bange for, om de kan finde et nyt job. Og det giver et billede af, at vi er inde i en lavkonjunktur, hvor der stort set ikke er nogen, som kan være sikre på, hvor de er om et år,« siger Steen E. Navrbjerg, arbejdsmarkedsforsker ved forskningscentret FAOS på Københavns Universitet.

Institut for Konjunktur-Analyse har spurgt 1.002 lønmodtagere om deres holdning til den fremtidige jobsituation i perioden 22. februar til 1. marts og altså dermed på et tidspunkt, hvor Irak-krigen endnu ikke var begyndt, men alligevel gav yderligere usikkerhed.

Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) administrerende direktør, Jørn Neergaard Larsen, hæfter sig også ved, at så mange danskere ser sort på tingene i øjeblikket. Han mener, at det afspejler den generelle usikre situation og betragter det som:

»Yderligere en indikator på det mismod, der hersker i øjeblikket.«
Lønmodtagerne over 50 år ser væsentligt mere skeptisk på jobudsigterne end yngre lønmodtagere. Hele 45 procent af de over 50-årige anser de fremtidige jobmuligheder for at være dårlige, mens blot 40 procent ser optimistisk på muligheden for at få et nyt job. Og det ser Steen E. Navrbjerg som de ældres helt realistiske opfattelse af, at de ikke er en efterspurgt gruppe på arbejdsmarkedet.

»En stor del af de ældre på arbejdsmarkedet har det sådan, at hvis de skal skifte job, er de færdige. Tesen om det grå guld er en teoretisk konstruktion, som desværre ikke understøttes af nogen erfaringer. Jeg har ikke hørt mange solskinshistorier om det grå guld, og de ældres frygt viser sig jo ofte at være relevant, fordi arbejdsgiverne foretrækker at ansætte yngre medarbejdere,« siger Steen E. Navrbjerg.

For meget snak

Det bekymrer LO-formand Hans Jensen, at de ældre er skeptiske i forhold til at finde et nyt job. Og han frygter også, det skyldes, at arbejdsgiverne stadig reelt vælger de ældre fra, selv om de taler meget om at fastholde dem på arbejdsmarkedet.

»Arbejdsgiverne må altså snart til at indse, at de lidt ældre lønmodtagere har så megen erfaring og så mange kvaliteter, som der er god brug for på virksomhederne. Og hvis det ikke snart går op for dem, kan de komme til at stå i en situation, hvor de skriger på arbejdskraft, mens en række ældre gode kræfter har mistet følingen til arbejdsmarkedet,« siger Hans Jensen.

I Dansk Arbejdsgiverforening mener Jørn Neergaard Larsen dog ikke, at gruppen mellem 50 og 55 år har grund til så megen pessimisme. Men han erkender, at gruppen over 55 år har mere belæg for mismodet:

»Vi kender jo godt billedet af, at man lige så godt kan give op på arbejdsmarkedet, når man kommer op i årene. Og både når det drejer sig om de ældres og virksomhedernes vurdering, har der desværre indsneget sig en holdning om, at der ikke er meget perspektiv i at ansætte folk over 55 år,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Han lægger i den forbindelse en stor del af skylden på den forkætrede efterlønsordning, som arbejdsgiverne meget gerne vil have ændret eller afskaffet. Jørn Neergaard Larsen mener ganske enkelt, at ordningen er for attraktiv og får for mange til at trække sig tidligt tilbage, hvilket gør, at virksomhederne ikke tør satse på at ansætte folk sidst i halvtredserne.

Højtuddannede mest utrygge i jobbet

Med den store skepsis i forhold til jobudsigterne er det dog en trøst, at de ældre er optimistiske i forhold til at beholde deres nuværende job. Kun 8 procent i gruppen over 50 år erklærer sig utilfredse med muligheden for at beholde deres job, og det er kun marginalt højere end for den samlede lønmodtagergruppe, hvor 7,4 procent er utilfredse med muligheden for at beholde deres arbejde.

Akademikerne er klart dem, der ser sortest på mulighederne for at beholde deres job. 12 procent af medlemmerne af Akademikernes Centralorganisation (AC) siger, de er utilfredse med mulighederne, mens det til sammenligning kun gælder for syv procent af LO-medlemmerne. Der er nok ingen tvivl om, at det er offentlig ansatte akademikeres frygt for yderligere nedskæringer, der afspejler sig i undersøgelsen.