Danskere: Ingen børnecheck til de rigeste

Af Anna Glent Overgaard

Et stort flertal af danskere i alle indtægtsgrupper er parate til at tage børnechecken fra de rigeste og er dermed på linje med regeringen, der overvejer at gøre børnechecken afhængig af forældrenes indkomst. Oppositionen afviser pure at røre ved børnechecken og beskylder regeringen for signalpolitik.

Foto: Illustration: Polfoto

FORFORDELING Står det til danskerne, kan velstillede familier fremover vinke farvel til børnechecken. Det viser en ny undersøgelse, som UgebrevetA4 har foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. 

Kun 14 procent af danskerne mener, at børnechecken skal bestå i sin nuværende form, mens hele 71 procent mener, at retten til den såkaldte børneydelse skal afhænge af forældrenes indkomst.

Undersøgelsen er foretaget efter, at både regeringspartierne og Dansk Folkeparti den seneste tid har sået tvivl om børnecheckens fremtid. Det diskuteres blandt andet, om børnechecken fortsat skal gives til alle børnefamilier, uanset hvor meget mor og far tjener.

Socialdemokraternes finansordfører John Dyrby Paulsen (S) vil ikke afsløre, om regeringen bringer børnechecken med til forhandlingsbordet, når den kommende skattereform skal forhandles på plads. Men han bekræfter overfor Ugebrevet A4, at børnechecken fortsat er i spil.

»Vi lægger op til en skattereform, hvor vi er helt åbne for, hvad vi kan inddrage, og der er ingen hellige køer. Vi skal hele vejen rundt, og derfor skal vi også kigge på børnechecken,« siger han.

Den samme melding lyder fra de radikales skatteordfører, Nadeem Farooq (R). Han mener, at det er nødvendigt at vende hver en sten i skattesystemet, hvis Danmark skal komme helskindet igennem den økonomiske krise.

»Hvis vi fortsat vil være et konkurrencedygtigt land, har vi brug for en helt fordomsfri debat om, hvilke ydelser der skal gives til hvem. Vi har sagt, at alle kommer til at bidrage, også de velstillede, og her har vi peget på børnechecken som et eksempel,« siger Nadeem Farooq.

Enighed på tværs af indkomster

Ingen af regeringspartierne har endnu fremlagt noget konkret forslag, men Socialdemokraterne har tidligere luftet tanken om at begynde på en aftrapning af børnechecken ved husstandsindkomster på over 600.000 kroner.

Selv om en eventuel indkomstgraduering af børnechecken vil gå ud over velstillede forældre, møder ideen opbakning på tværs af indkomstskel, viser A4 undersøgelsen.

Blandt danskerne med en årlig husstandsindkomst mellem 600.000 og 799.999 kroner er 70 procent enige i, at børnechecken bør afhænge af forældrenes indkomst. Det samme gælder for 59 procent i gruppen med en husstandsindkomst på mere end 800.000 kroner. Her erklærer et mindretal på 27 procent sig uenige i synspunktet.

Opbakningen er dog størst blandt danskerne med en husstandsindkomst på mellem 200.000 og 399.999 kroner, hvor hele 76 procent vil gøre ydelsen indkomstafhængig, og kun 13 procent er imod.

Lukket dør hos oppositionen

Men den brede enighed strækker sig ikke til Christiansborg. Her advarer Venstre-skatteordfører Torsten Schack Pedersen om, at det vil svare til en øget beskatning, hvis de rigeste familier fratages børnechecken. Han retter en bredside mod regeringen.

»Det svarer til en stigning i marginalskatten, og dermed hæmmer man arbejdsudbuddet. Det kan vi ikke se noget som helst fornuftigt i. Nu er regeringen gået baglæns med både afskaffelse af kontanthjælpsloft, 450-timers reglen og starthjælpen. At fortsætte i den retning svækker dansk økonomi,« slår Torsten Schack Pedersen fast.

Han møder opbakning hos finansordfører og formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen, der også peger på, at en sådan ændring af børnechecken vil svare til en hårdere beskatning af de højeste indkomster.

Han er bange for, at nogle højtlønnede vil arbejde mindre for at komme ned på en indtægt, der berettiger til børnecheck, hvis man fjerner checken for de højest lønnede.

»Jeg tror også danskerne ville være imod, hvis de kendte konsekvenserne,« vurderer Anders Samuelsen.

 Få vil arbejde mindre

Men undersøgelsen fra Ugebrevet A4 viser, at flertallet af de velstillede danskere hverken vil arbejde mere eller mindre, hvis de mister børnechecken.  Og det er kun forsvindende få, der efter eget udsagn vil arbejde mindre.

I gruppen med en årlig husstandsindkomst mellem 600.000- 799.999 kroner svarer kun 6 procent, at de i så fald vil arbejde mindre, 73 procent vil hverken arbejde mere eller mindre, mens 13 procent vil arbejde mere.

Hos danskerne med den højeste husstandsindkomst på mere end 800.000 vil 10 procent arbejde mindre, 4 procent mere, mens hele 81 procent ikke vil lade sig påvirke, hvis de mister børnechecken.

Det gør dog ikke indtryk på Torsten Schack Pedersen (V).

»Der er jo fuldstændig enighed blandt økonomer om, at en højere marginalskat påvirker arbejdsudbuddet i negativ retning. Det er ikke en farbar vej at gå,« slår han fast.

Ren og skær symbolpolitik

Hos de radikale ser skatteordfører Nadeem Farooq helt anderledes på undersøgelsens resultater:

»Tallene viser, at den hårde kritik er uberettiget. Det er jo positivt, at der er den forståelse blandt danskerne for, at børnechecken godt kan komme i spil,« siger Nadeem Farooq.

Den radikale skatteordfører understreger dog, at konsekvenserne skal undersøges grundigt, før regeringen vil røre ved den omdiskuterede ydelse.

Anders Samuelsen er skuffet over, at de radikale nu åbner op for at tage børneydelsen fra de rigeste danskere. Af samme grund har han tidligere kritiseret partiet for at føre symbolpolitik, og den kritik fastholder han.

»Vi kan jo se, at det her ikke vil føre til andet end bureaukrati, så hvis man gennemfører det, kan det kun være for at gøre sig populær hos befolkningen. Det er populisme,« siger han.

Men kritikken preller af på Nadeem Farooq (R), der forsikrer om, at der ligger andre overvejelser bag partiets interesse for børnechecken.

»Vi vil gerne reformere skattesystemet og arbejdsmarkedet, så vi øger beskæftigelse og arbejdsudbud, og til det har vi brug for nogle penge. Alle kommer til at bidrage - de velstillede måske med børnechecken. Det er ikke populisme, tværtimod er det en svær debat at starte,« slår han fast.

Svært af opnå besparelse

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith forstår godt, at regeringspartierne har rettet blikket mod børnechecken.

»Det er klart, at det kan se underligt ud og give legitimitetsproblemer, at de rigeste også får børnechecken, når vi står overfor massive besparelser på kerneydelser som uddannelse og omsorg for de svageste,« siger Nina Smith.

Hun forudser dog, at en aftrapning af børnechecken vil påvirke arbejdsudbuddet mere end A4 undersøgelsen afspejler.

»Problemet er, at hvis man skal aftrappe børnechecken, så det faktisk giver et provenu, som ikke bliver ædt op af ren administration, skal man relativt langt ned i husstandsindkomst. Her kan det faktisk gå ud over almindelige lønmodtagere, der måske vil vælge at arbejde mindre for at mindske deres indtægt,« vurderer hun.

Finansordfører John Dyrby Paulsen forsikrer, at regeringen vil undersøge konsekvenserne nøje, inden børnechecken inddrages i den planlagte skatteomlægning.

»Man skal ikke være blind for, at der kan være nogle uheldige skattevirkninger, og dem skal vi selvfølgelig have løst, inden vi går videre med ideen,« slår John Dyrby Paulsen fast.