Danskere ignorerer økonomisk opbremsning

Af | @JanBirkemose

Stigende priser på fødevarer, energi og renter og faldende vækst burde måske få danskerne til at pakke dankortet sammen. Men ifølge helt nye tal fra EU er vi stadig blandt Europas mest optimistiske folkefærd, når det kommer til troen på næste års privatøkonomi.

JUBELGLÆDE Umiddelbart minder danskerne om Titanics orkester, der filede lystigt på violinerne, mens superskibet sank til bunds i Nordatlanten. I hvert fald viser nye tal fra EU, at danskerne fortsat har det helt store smil på, når de tænker på deres egen økonomi. Det til trods for, at stort set alt, hvad der påvirker privatøkonomien, er gået den forkerte vej igennem længere tid, og at økonomerne i sidste uge konstaterede, at den danske vækst for første gang i flere år har været negativ to kvartaler i træk. Dermed er Danmark officielt ude i en recession.

I det såkaldte Eurobarometer, der løbende sammenligner EU-borgernes holdninger og situation, oplyser 43 procent af danskerne, at de forventer, at deres livssituation vil blive endnu bedre i løbet af det kommende år. Den optimisme overgås kun af to lande. Og i gennemsnit spores den samme optimisme kun hos 32 procent af EU-borgerne.

Spørges der til den private husholdning, kommer danskerne ind på en fjerdeplads med 33 procent, som tror, den vil blive forbedret i det kommende år. Til sammenligning er det kun hver femte EU-borger, der har det samme, positive syn på fremtiden.

Cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank undrer sig over, at danskerne ligefrem mener, at deres privatøkonomi vil blive bedre. Men han er ikke overrasket over den positive stemning.

»Vi er næsten altid meget optimistiske i sådanne målinger. Danskernes optimisme omkring deres egen økonomi har været præget af, at mange har haft en forventning om en god lønfremgang, og at den lave ledighed samtidig giver de fleste en høj jobsikkerhed,« siger Steen Bocian.

Ikke en dyb krise

Selv om det er et faktum, at danskernes købekraft er blevet negativt påvirket af stigende renter og priser på fødevarer og energi, er der dog også reelt stadig tale om en fremgang i reallønnen – altså det, der er tilbage, når lønstigningerne er blevet renset for stigende priser.

Derfor har chefanalytiker Anders Matzen fra Nordea også svært ved at finde den helt alvorlige mine frem.

»Det er korrekt, at forbrugernes købekraft er blevet mindre, end vi forventede for et år siden. Men helt ærligt, vi har et beskedent antal arbejdsløse, og lønstigningerne er stadig større end de stigende priser. Så jeg forstår godt, at der generelt er en god stemning i husholdningerne,« siger Anders Matzen.

Begge økonomer advarer mod at overdramatisere den nuværende recession, som de karakteriserer som en teknisk tilbagegang. Det skyldes blandt andet, at påsken – med dertil hørende manglende produktion – i år faldt i første kvartal i stedet for i andet.

»Vi har en vækstopbremsning, men det er ikke udtryk for en dyb økonomisk krise,« siger Steen Bocian, og Anders Matzen supplerer:

»Recession lyder som noget med lange køer af arbejdsløse, virksomhedskonkurser på stribe og folk, der havner i tvangsauktioner. Men de indikatorer, der tegner det reelle billede, er slet ikke så alvorlige,« siger Anders Matzen.

Han vurderer dog, at opbremsningen i den danske vækst har bidt sig fast, og at det nok bliver 2010, før man kan forvente en kursændring mod det bedre. På det punkt er danskerne i Eurobarometer-undersøgelsen enige. Mens de er optimistiske i forhold til deres privatøkonomi, er de mere pessimistiske når de skal vurdere samfundsøkonomien og ledigheden det næste år.

Steen Bocian mener det er et fasttømret paradoks i den samfundsøkonomiske forståelse.

»Man forventer altid, at det kommer til at gå dårligere for naboen end for en selv. Vi er meget bekymrede for naboen, og det er jo meget positivt med den empati. Men det er også lidt virkelighedsfornægtende, at vi tror, det ikke rammer os, når verden ser mindre gunstig ud.«