SIDEGEVINST

Danskere i EU-Parlamentet scorer højt på bijob

Af | @IHoumark

De danske medlemmer af Europa-Parlamentet ligger helt i top i ny opgørelse af, hvor meget medlemmer af parlamentet tjener på bijob. ’Det er et aktiv at have en fod ude i virkeligheden,’ mener Morten Løkkegaard (V)

Danske politikere har de næststørste biindtægter ved siden af deres arbejde i Europa-Parlamentet. 

Danske politikere har de næststørste biindtægter ved siden af deres arbejde i Europa-Parlamentet. 

Foto: Michael Probst/Polfoto

De 13 danskere i Europa-Parlamentet har i gennemsnit forholdsvis indbringende bijob. I hvert fald tjener de så meget på sidelinjen af arbejdet i parlamentet, at danskerne er havnet helt i top i en opgørelse over biindtægter.

Sammenlignet med folkevalgte fra de 27 andre EU-lande har danskerne de næststørste biindtægter. Kun de italienske medlemmer af parlamentet tjener mere på det, som nogle vil kalde gode ben i form af eksempelvis bestyrelsesposter.

Det fremgår af en opgørelse, som den hollandske tv-station RTL Nieuws har udarbejdet. Researchere har gennemgået de erklæringer om økonomiske interesser, som de 765 medlemmer af Europa-Parlamentet har udfyldt.

Her er topscorerne på bijob
Kilde: RTL News.

I erklæringerne skal parlamentarikerne oplyse om, hvad de måtte have af biindtægter. Ifølge opgørelsen tjener de danske medlemmer af Europa- Parlamentet i gennemsnit mindst 65.000 kroner ekstra om året på blandt andet bestyrelsesposter og egen virksomhed.

Et af de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, der trækker gennemsnittet op, er Venstre-manden Morten Løkkegaard. Han har i sin erklæring om økonomiske interesser anført, at han regner med at tjene mellem 444.000 og 562.000 kroner om året på sin egen virksomhed, Løkkegaard Kommunikation.

Adspurgt om den store biindtægt siger Morten Løkkegaard:

»De oplysninger, jeg afgav i sin tid, har vist sig ikke at holde stik. Jeg knokler 14 timer hver dag som parlamentariker, så jeg har været nødt til at køre mit firma ned på absolut vågeblus. Indtægterne i firmaet er ’desværre’ ikke blevet nær så store som forventet.«

Kigger man i erklæringerne fra nogle af de andre danske medlemmer af parlamentet, er der en del, som oplyser, at de ikke har biindtægter på mere end tilsammen 45.000 kroner om året. Det gælder blandt andre Jens Rohde (V), Christel Schaldemose (S) og Margrete Auken (SF).

Det kan være sundt for parlamentarikerne, at de ikke bare sidder i en politisk boble. Peter Nedergaard, professor, Københavns Universitet

Andre oplyser, at de har biindtægter over bagatelgrænsen. Det gælder eksempelvis Bendt Bendtsen (K), som tjener på bestyrelsesposter i Lauritzenfonden og Nordic Synergy Park. Det bliver til mindst 135.000 kroner i biindtægter om året.

Ifølge opgørelsen fra RTL Nieuws oplyser 151 ud af de 765 parlamentarikere, at de har bijob eller indtægter på aktier over bagatelgrænsen på 45.000 kroner om året.

Kan være sundt

Kritikere af bijobberi vil sige, at det kan være svært at passe arbejdet i Europa-Parlamentet og så samtidig have en nebengesjæft eller ’bestyrelsesben’. Men det kan faktisk være meget sundt, at parlamentarikerne bruger tid på andet end arbejdet i Bruxelles og Strassbourg, hvor Europa-Parlamentet samles. Det vurderer Peter Nedergaard, som er EU-ekspert og professor ved Københavns Universitet.

Det er vigtigt, at man har et alternativ til sit politiske hverv. Morten Løkkegaard, medlem af EU-Parlamentet, Venstre

»Man kan godt gøre en fin indsats i parlamentet og samtidig have arbejde ved siden af. Faktisk kan det væres sundt for parlamentarikerne, at de ikke bare sidder i en politisk boble, men at de kommer ud i samfundet ved eksempelvis at sidde i bestyrelser, holde foredrag eller varetage konsulentjob,« siger Peter Nedergaard.

Den holdning deler Morten Løkkegaard fra Venstre.

»Jeg ser det som et aktiv, når politikere har en fod ude i virkeligheden. Det er også derfor, jeg har bevaret mit eget firma. Det er vigtigt, at man har et alternativ til sit politiske hverv, så ens karriere ikke afhænger af det. Jeg har mødt en del levebrødspolitikere,« siger Morten Løkkegaard.

Arbejdsindsats kan diskuteres

Ifølge opgørelsen fra RTL Nieuws tyder noget på, at parlamentarikere med biindtægter er lidt mindre aktive end dem uden bijob. Politikerne med bijob stiller i gennemsnit lidt færre skriftlige spørgsmål og deltager lidt mindre i arbejdet med at udarbejde betænkninger til Europa-Parlamentet.

Målingen af indsatsen giver EU-ekspert og professor Peter Nedergaard ikke meget for.

»Man kan ikke bare gøre arbejdsindsatsen så simpelt op som at se på antallet af spørgsmål og deltagelse i arbejdet med at lave rapporter. Det kræver en langt mere indgående undersøgelse at vurdere medlemmernes indsats,« siger Peter Nedergaard.

Italienerne i top

Kun de italienske parlamentarikere tjener i gennemsnit mere end danskerne. For dem bliver det til mindst 113.000 kroner om året i gennemsnitlig biindtægt. Ifølge RTL Nieuws tjener hver af seks italienske parlamentarikere mindst 900.000 kroner om året på bijob.

»Så vidt jeg ved, får man i Italien ret meget for at sidde i diverse bestyrelser. Måske også for meget. Men det kan man jo ikke laste parlamentarikerne for,« siger Peter Nedergaard.

I Bruxelles er der hårdnakkede rygter om, at italienerne i parlamentet generelt ligger ret meget på den lade side. Det billede bekræfter Morten Løkkegaard:

»Når det drejer sig om arbejdsmoral, kan jeg konstatere, at parlamentarikerne fra Nordeuropa generelt lægger sig mere i selen end italienerne, når det gælder om at møde op til møder og være velforberedte.«