Danskere: Flovt at arbejde i Netto

Af

Danskerne synes ikke, at det er prestigefyldt at arbejde i Netto og andre discountsupermarkeder. Til gengæld ville de være stolte over at arbejde for Lego eller Læger Uden Grænser. Det viser en ny undersøgelse. Der er prestige i kvalitetsprodukter og karriereudvikling, mens monotont arbejde og billige produkter gør os flove, fastslår eksperter.

Foto: Illustration: Kristian Linnemann, Scanpix

RANGORDEN Akademikere uden job skal ikke føle sig for fine til at søge arbejde i Netto. Sådan lød udmeldingen fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) for mindre end en måned siden. Opfordringen satte efterfølgende gang i en heftig debat, om hvorvidt nyuddannede akademikere skal søge job, som de er overkvalificerede til.

Hvis beskæftigelsesministeren med Netto som eksempel forsøgte at fremhæve en arbejdsplads, som danskerne ikke har lyst til at arbejde for, ramte hun plet. Det viser meget omfattende data fra analyseinstituttet YouGov, der løbende registrerer, hvilke arbejdspladser danskerne vil være stolte over at være en del af, og hvilke arbejdspladser de vil være flove over.

Ifølge den store undersøgelse fra YouGov er der bred enighed om, at Netto og tilsvarende discountsupermarkeder er blandt de arbejdspladser, som danskerne vil være allermest flove over at arbejde for.

Til gengæld viser undersøgelsen overraskende, at akademikerne er den befolkningsgruppe, der har det mest positive billede af et job i Netto.

Akademikerne placerer Netto på en 206. plads ud af de 261 virksomheder. Spørger man derimod hele befolkningen, ryger Netto ned på nummer 228.  En forskel, der undrer arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Flemming Ibsen.

»Man skulle tro, at jo højere uddannelse man havde, jo mindre status ville et job i Netto give. Men det kan måske være udtryk for en større grad af tolerance hos akademikerne. Fordi de har en høj uddannelse, har de måske større overskud til at sige, at det er okay at arbejde i Netto i en periode,« siger Flemming Ibsen.

Aldrig været for fine til Netto

Professor i Sociologi ved Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen mener, at det kan være svært at sige, hvorfor Netto ligger højere hos akademikerne i forhold til resten af befolkningen.

»Et bud kan være, at Netto jo aldrig har været et sted, hvor akademikere har været for fine til at handle. Samtidig står forretningen for en eller anden form for kvalitet i forhold til Lidl eller Aldi,« fastslår han.

Forklaringen kan også være, at Netto i de senere år har kørt kampagner for økologi, mener sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal.

»Netto har jo faktisk forsøgt at placere sig højere i markedet end andre discount-supermarkeder. De har for eksempel kørt kampagner med økologi, hvor akademikere var målgruppen,« siger Birthe Linddal.

Beskæftigelsesministerens opsang til akademikerne kommer samtidig med, at antallet af ledige akademikere er stigende. Det nyeste tal fra Akademikernes Centralorganisation viser, at der i begyndelsen af 2012 var godt 11.000 ledige akademikere.

Legoklodser fyldt med prestige

Opgørelsen fra YouGov er baseret på interviews med i alt 15.000 danskere, som fra februar 2011 og frem til februar 2012 er blevet spurgt om, hvilken arbejdsplads de ville være mest stolt over eller mest flov over at arbejde på.

Ud af 261 arbejdspladser, der er med i undersøgelsen, er de mindst prestigefyldte arbejdspladser ugebladet Se & Hør, McDonald’s, Ekstra Bladet, Aldi, Burger King og Lidl.

I den anden ende af ranglisten finder man legetøjsproducenten Lego efterfulgt af Læger Uden Grænser, Bang & Olufsen, Novo Nordisk, Kræftens Bekæmpelse, Google og Mærsk.

De 261 virksomheder og organisationer på ranglisten dækker en lang række forskellige områder og brancher. Man kan blandt andet se, at danskerne mener, at der er mere prestige i at arbejde for Carlsberg end for Tuborg, at et job i DR giver mere prestige end et job i TV2, og at DSB er en af de arbejdspladser, som giver mindst prestige.

Discount er ikke cool

Undersøgelsen viser, at danskerne på tværs af alder, køn, geografi og uddannelsesniveau generelt er enige om, at det ikke giver prestige at arbejde for virksomheder, der sælger eller producerer billige eller usunde produkter.

Eksempelvis ligger discountsupermarkederne Aldi og Lidl blandt de 10 mindst prestigefyldte arbejdspladser, mens det mere eksklusive supermarked Irma derimod ligger nummer 70 på listen. Samme billede tegner sig inden for andre brancher. Ser man eksempelvis på flyselskaber, er lavpris-selskaberne EasyJet og Ryanair ifølge danskerne blandt de 20 mindst prestigefyldte arbejdspladser. Modsat ligger SAS og British Airways blandt de 50 mest prestigefyldte arbejdspladser.

Forklaringen er, at discount ikke passer ind i tidens ånd, fremhæver Birthe Linddal.

»Det kan godt være, at folk køber discount for at spare penge, men discount er ikke cool. Discount forbindes ofte med billige og usunde lavpris-produkter af dårlig kvalitet, hvilket harmonerer dårligt med, at det er moderne at spise sund kvalitetsmad.«

Langt fra Lalandia til Tivoli

Hun påpeger samtidig, at en virksomheds prestige ikke altid er funderet i virkeligheden, men også afhænger af fordomme.

»Lalandia, som ligger langt nede på listen, er ikke nødvendigvis dårligere kvalitet end Tivoli, som ligger højt. Men de to forlystelsesparker tilhører to forskellige verdener og henvender sig til forskellige målgrupper. Lalandia ligger på Lolland, mens Tivoli har mange traditioner og ligger på en meget fin adresse i København.«

Selvom undersøgelsen viser, at danskerne på tværs af alder, køn, geografi og uddannelsesniveau generelt er enige, kan der stadig være store forskelle på, hvor stolt den enkelte er over sin arbejdsplads, påpeger Michael Hviid Jacobsen, professor i Sociologi ved Aalborg Universitet.

»Nogle er flove over at arbejde i Lidl, mens andre sikkert er særdeles stolte. Der findes sikkert også medarbejdere, som er flove over at arbejde for Mærsk, når virksomheden omtales negativt i medierne, eller Lundbeck, dengang de blev afsløret i at levere dødssprøjter til USA.«

Shippinggiganten Mærsk ligger nummer syv på listen, mens medicinalproducenten H. Lundbeck skal findes længere nede som nummer 44.

Velgørenhed gør os stolte

Blandt de mest prestigefyldte arbejdspladser finder man også en række organisationer, som alle har det tilfælles, at de udfører socialt eller velgørende arbejde. Både Læger Uden Grænser, Kræftens Bekæmpelse og Verdensnaturfonden ligger blandt top 10.

Ifølge Michael Hviid Jacobsen tegner der sig et klart mønster, hvor arbejdspladsernes placering afgøres ud fra en række faktorer, herunder i hvor høj grad arbejdspladsen har et idealistisk grundlag.

»Både Læger Uden Grænser, Kræftens Bekæmpelse og Verdensnaturfonden har et altruistisk (modsat egoisme, red.) og idealistisk islæt og handler jo om at hjælpe folk i nød. De kæmper for andre mennesker og ikke for profit.«

Side og side med organisationerne ligger en række store virksomheder. I top 10 finder man Lego, Bang og Olufsen, Novo Nordisk, Apple, Google og Mærsk.

Placeringen skal ifølge Michael Hviid Jacobsen forklares ud fra, at der blandt mange danskere er en forestilling om, at man i de virksomheder får spændende arbejdsopgaver samtidig med, at der er store muligheder for personlig og faglig udvikling.

»Forestillinger om Mærsk og Novo Nordisk er jo ikke lige frem, at de er idealistiske. De er til gengæld medarbejdervenlige, og de ansatte har en meget høj grad af korpsånd, og det giver prestige blandt medarbejderne,« siger han.

Når specielt Lego, Bang og Olufsen, Novo Nordisk og Mærsk ligger i top, skyldes det også, at de er funderede i Danmark, mener Flemming Ibsen.

»Top 10 er præget af en række store danske industrilokomotiver, der trækker penge, vækst og arbejdspladser til Danmark. De er med til at holde Danmark i gang, og det gør, at mange vil være stolte over at arbejde der.«

Ikke kun størrelsen men…

Det er dog ikke kun virksomhedernes størrelse, danskerne vægter, når de udpeger, hvilke virksomheder, der giver prestige. Blandt de 10 mindst prestigefyldte arbejdspladser, ligger burger-giganterne McDonald’s og Burger King. Den lave placering skyldes ifølge Michael Hviid Jacobsen, at de to arbejdspladser forbindes med monotont arbejde.

»Inden for sociologien har vi et begreb, der hedder ’McDonaldisering’. Det dækker over en type arbejde, som udføres af lavtlønnede med få kvalifikationer. Arbejdet er monotont, og der er lille mulighed for individuel selvudfoldelse. Der er helt faste regler for, hvor meget en burger skal veje, og hvor lang tid den skal have i ovnen,« siger han og forklarer, at det er en af grundene til, at arbejde i lavprissupermarkeder ligger i bunden af listen.

Der er ellers god mulighed for at få job i et supermarked. I samme periode som undersøgelsen blev gennemført, blev der ifølge Danmarks Statistik opslået 6.119 ledige stillinger inden for handel og transport, mens der inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed i samme periode blev søgt efter 3.436 nye medarbejdere.

Flemming Ibsen mener ligesom Michael Hviid Jacobsen, at de arbejdsopgaver, som supermarkederne forbindes med, har lav prestige.

»At trimme hylder eller at sidde ved kassen kræver ikke den store uddannelse. Jeg tror ikke, at det er et sted, hvor forældre håber, at deres børn gror fast. Det er måske urimeligt, men sådan er det bare,« siger Flemming Ibsen.

Direktør for Netto i Danmark, Morten Kaas Jespersen, anerkender, at »detailhandel ser ud til generelt at have et problem.« Han udtaler følgende i en skriftlig kommentar:

»Det kan skyldes den generelle holdning til, at detailhandelen er hårdt arbejde, og måske debatten omkring liberalisering af lukkeloven.«

Netto-direktøren understreger samtidig, at Netto ikke har problemer med at tiltrække nye medarbejdere.

Mænd vælger Lego, kvinder vælger omsorg

Danskerne er generelt enige om, hvor meget prestige, der er i at arbejde for de forskellige virksomheder. Ser man på, hvilke arbejdspladser henholdsvis mænd og kvinder mener, giver mest prestige, er der dog forskelle. Kvinderne finder for eksempel mere stolthed i velgørende arbejde end mændene.

Spørger man alene kvinderne ligger Læger Uden Grænser på en førsteplads, mens organisationen Red Barnet ligger nummer otte. En stolthed, mændene ikke deler. De placerer godt nok Læger Uden Grænser som nummer fire, men Red Barnet ryger ned som nummer 45.

Til gengæld vil mændene helst arbejde for Lego efterfulgt af Novo Nordisk og Mærsk. Kvinderne finder det derimod ikke så prestigefyldt at arbejde for Mærsk, som de placerer på en 16. plads.

Forskellen overrasker Ikke Flemming Ibsen.

»På Lego kan de mandlige ingeniører udfolde sig, mens kvinder kan udvise omsorg hos Læger Uden Grænser.«

Mændene ser også ud til at have en forkærlighed for Carlsberg. Bryggerikoncernen ligger nummer syv, når man alene spørger mændene, mens kvinderne ikke opfatter det nær så prestigefyldt. Spørger man kvinderne, havner Carlsberg på en 35. plads.

Løn har stor betydning

Det uddannelsesniveau, der kræves for at bestride et job, er sammen med lønnen, blandt de vigtigste faktorer, når danskerne vurderer, om et job er prestigefyldt, mener Michael Hviid Jacobsen. Han påpeger dog, at så længe der i undersøgelsen ikke er spurgt til den specifikke jobfunktion, er det svært at sige, hvilken jobfunktion respondenterne har forestillet sig, de skulle besidde i de enkelte virksomheder.

»Mange respondenter ved formentlig ikke præcist, hvad uddannelseskravet og lønnen er i de enkelte job. Samtidig er der jo inden for hver virksomhed mange forskellige typer af job. I Lego kan man jo være alt lige fra lagerarbejder til chef. Og når folk svarer, at de ikke har lyst til at arbejde i Lidl, er det nok ikke direktør, de mener, giver lav prestige.«

Han mener, at forestillingen om jobfunktion i virksomheden er baseret på, hvad man møder i dagligdagen

»Det er nok typisk ingeniøren i Lego, tankerne falder på, når man tænker på at arbejde i Lego. Når man tænker på job i et supermarked, tænker de fleste nok på en kassedame eller flaskedreng.«

I en prestigeundersøgelse, som Ugebrevet A4 gennemførte i 2011, blev der netop spurgt til jobfunktion. Her svarede danskerne, at job som pilot, læge og advokat var prestigefyldte. I den anden ende af listen var jobfunktioner som reklameomdeler, parkeringsvagt og rengøringsassistent.