Danskere er blandt de mest sundhedsforsikrede europæere

Af

Danmark har nogle af de mest privatforsikrede borgere, når det kommer til sundhed. Således har Danmark overhalet flere europæiske naboer i andel af borgere, der har en sundhedsforsikring. Nye tal, som Ugebrevet A4 har beregnet, viser, at selv hvis 400.000 danskere dropper deres sundhedsforsikring som følge af, at skattefradraget på sundhedsforsikringer fjernes fra januar, vil der fortsat være flere forsikrede i Danmark end i de øvrige skandinaviske lande.

Foto: Illustration: Thinkstock

SKATTET FORSIKRING Nye tal for sundhedsforsikrede i en række europæiske lande viser, at danskernes brug af sundhedsforsikringer vokser markant. Mens antallet af sundhedsforsikringer i Danmark blev tredoblet i perioden 2003 til 2009, stod behovet for at sundhedsforsikre sig helt stille i en række europæiske nabolande. Det viser tal fra den europæiske forsikringsbrancheorganisation samt en række nordiske brancheorganisationer for forsikringsvirksomhed, som Ugebrevet A4 har regnet på.  

I Danmark strøg andelen af sundhedsforsikrede fra 4,2 procent i 2003 til 18,2 procent af befolkningen i 2009. Dermed passerede Danmark lande som Tyskland og Storbritannien i andel af sundhedsforsikrede borgere.

Direktør i Dansk Sundhedsinstitut Jes Søgaard finder tallene bemærkelsesværdige. Han mener, at de understøtter tesen om, at VK-regeringens skattefritagelse fra 2002 udgjorde en massiv drivkraft for sundhedsforsikringernes udbredelse.

»Vi har hele tiden vidst, at skattefritagelsen slog massivt igennem på danskernes brug af sundhedsforsikringer. Men tallene her viser jo, at skattebegunstigelsen også i europæisk målestok slår voldsomt igennem, hvad angår den betydelige stigning i andel af forsikrede.« 

Udbredelsen skyldes fradrag

Han bestyrkes af den omstændighed, at Norge, der voksede med over 600 procent i perioden, også anvendte skattefritagelse på sundhedsforsikringer i årene 2003-2006.

En tese, som også den nuværende sundhedsminister, Astrid Krag (SF), føler bekræftet af de europæiske forsikringstal. I en mail til A4 skriver hun:

»Når der ligefrem indføres skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, som VKO gjorde i 2002, så skubber det naturligvis kraftigt til udbredelsen af forsikringerne.«

Hos partiet Venstre, der stod bag skattefradraget i 2002, finder sundhedsordfører Sophie Løhde (V) det dog ikke overraskende, at Danmarks andel af privatforsikrede har overhalet lande som Tyskland og Storbritannien.

»Det siger sig selv, at brugen af sundhedsforsikringerne voksede meget. Vi stillede jo krav om, at forsikringerne, for at kunne fritages fra skat, også skulle tilbydes rengøringskonen og alle andre i virksomheden. Så det er klart, at det har drevet brugen i vejret, at forsikringerne ikke kun gik til direktørgangene.«

Ugebrevet A4 har imidlertid tidligere dokumenteret, at flere danske virksomheder langt fra fulgte det krav. I september afslørede A4 således, hvordan rengøringsassistenterne i ISS og slagterimedarbejderne i Danish Crown kunne se kollegaerne på direktionsgangen forkælet med arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, mens de selv måtte stille sig i kø til det offentlige sundhedsvæsen, hvis ryggen værkede.

»Det er jo dokumenteret herhjemme, at det overvejende er privatansatte funktionærer, der nyder godt af skattefritagelsen. Ud fra et retfærdighedsprincip havde staten valgmuligheden enten at støtte udbredelsen af sundhedsforsikringer til alle eller droppe skattefritagelsen fuldstændigt. Regeringen har så valgt den sidste løsning,« siger Jes Søgaard fra DSI og uddyber:

»Et af vilkårene for skattefritagelsen i det nuværende system har jo været, at virksomheden skulle tilbyde forsikringen til alle medarbejdere. Der er måske noget, der tyder på, at ikke alle virksomheder har fulgt lovens bogstav eller ånd fuldt ud. Men man kan da godt frygte, at det primært vil være de lavt uddannede, som vil forsvinde ud af forsikringerne i takt med, at Danmark nærmer sig et niveau, der er tættere på vores nabolande.«

Uden fradrag vil flere framelde

For nyligt vurderede Dansk Sundhedsinstitut (DSI), at 400.000 danskere vil fravælge sundhedsforsikringerne, når skattefritagelsen fjernes som et resultat af regeringens og Enhedslistens finanslov for 2012. Han vurderer, at Danmark over tid vil nærme sig andelen af privatforsikrede i Tyskland og England, hvor godt 10 procent af befolkningen er privatforsikrede. Men jo flere, der siver fra sundhedsforsikringerne, desto større er risikoen for, at den sociale sammensætning af forsikrede i Danmark bliver mere skæv, mener Jes Søgaard.

Sundhedsordfører Sophie Løhde (V) er heller ikke i tvivl om, at fjernelsen af skattefradraget vil føre til, at færre vil være forsikret fremover, men hun vil ikke gætte på, hvor stor faldet bliver.

»Det siger jo sig selv, at når virksomhederne i fremtiden vil få et skattesmæk for at tage et socialt ansvar, så har de mindre motivation for at tilbyde medarbejderne en sundhedsforsikring.«

Ifølge Astrid Krag (SF) har regeringen ikke noget mål for, hvor få eller hvor mange danskere, der skal være sundhedsforsikrede.

»Det er naturligvis den enkeltes egen afgørelse, om man vil have en privat sundhedsforsikring eller ej. Men den nuværende regering har bare gjort det klart, at det ikke bliver med statsstøtte i form af skattefritagelse. Jeg foretrækker en situation, hvor man som borger i Danmark føler sig tryg ved, at det offentlige sundhedsvæsen kan dække ens behov.«

DF: Skal alle have det lige dårligt?

Men det svar gør ikke Dansk Folkeparts sundhedsordfører Liselott Blixt tryg. Hun mener, at den røde blok skylder svar til dem, der må vinke farvel til deres sundhedsforsikring.

»Det vil især være social- og sundhedsassistenterne, der mister deres sundhedsforsikring ovenpå ændringen af skattefritagelsen. Regeringen praktiserer tilsyneladende den disciplin, at hvis ikke alle kan få, skal ingen have. I det tilfælde skal alle åbenbart ifølge regeringen have det lige dårligt.«

Hos Enhedslisten fremhæver sundhedsordfører Stine Brix, at et fald i forsikringer vil være en sejr for det offentlige sundhedsvæsen og det flertal af borgere, der ikke har private alternativer.

»Hvis 400.000 dropper deres private sundhedsforsikring, er det nok, fordi de mener, at det offentlige sundhedsvæsen faktisk er rigtigt godt, og at det derfor ikke er værd at bruge penge på at forsikre sig derudover. Men jeg håber da, at vi kommer endnu længere ned, for de private sundhedsforsikringer betyder, at nogle kan betale sig til at komme foran i køen.«

Brugerbetaling kan skubbe på igen

I brancheorganisationen Forsikring og Pension afviser underdirektør Anne Seiersen at spå om, hvad den afskaffede skattefritagelse vil betyde for antallet sundhedsforsikringer i fremtiden. Hun advarer dog mod at drage for hurtige konklusioner om de danske sundhedsforsikringers himmelflugt i Europa.

»Det er muligt, at Danmark har vokset sig større end andre europæiske lande. Men man skal huske på, at sundhedsforsikringerne i Danmark kun dækker en meget lille del af de samlede sundhedsudgifter, hvor langt hovedparten fortsat er skattefinansieret. I andre lande kan situationen sagtens være en anden - at eksempelvis halvdelen af alle sundhedsydelser finansieres privat. I de tilfælde vil adgangen til sundhedsydelser i langt højere grad være afhængig af en sundhedsforsikring.«

At forskellene mellem sundhedssystemerne i Europa fortsat er store, er Jes Søgaard enig i. Han peger på, at brugerbetaling på sundhedsydelser tidligere har fungeret som drivkraft for voksende brug af sundhedsforsikringer i andre lande.

»I Frankrig har sundhedsforsikringerne vundet voldsom udbredelse, fordi de dækker brugerbetalingen på sundhedsydelser. I Danmark hersker debatten om brugerbetaling i sundhedsvæsenet jo fortsat. Det kan derfor sagtens tænkes, at indførelsen af mere brugerbetaling på sundhedsydelser kunne gøre sundhedsforsikringerne yderligere aktuelle igen.«

Det vil Anne Sejersen ikke afvise. Hun peger på, at de danske forsikringer allerede i dag til dels udfylder rollen med at dække sundhedsydelser omfattet af brugerbetaling.

»Danmark har et veludbygget sundhedssystem, og mange forsikringer dækker jo allerede i dag de supplerende ydelser, der ikke dækkes i det offentlige, eller hvor der er egenbetaling som til fysioterapi, kiropraktik og psykologhjælp.«