Danske virksomheder sjofler EU’s lobby-register

Af

Efter 15 måneder har bare seks danske virksomheder registreret sig i EU’s frivillige lobbyregister. Alligevel betegner EU-Kommissionen registret som en succes. Virksomhederne selv efterlyser, at kommissionen tager registret mere alvorligt. Eksperter efterlyser obligatorisk registrering, mens EU-parlamentarikere er splittede.

KORRIDOR-POLITIK I EU er deres synspunkter værdsat hos både bureaukrater og folkevalgte. Men i offentligheden har Bruxelles’ anslåede 15.000 lobbyister mest været udskældt. For ingen ved, hvor mange penge, der bruges i Bruxelles på middage og rejser, når lovgivning om alt fra kemikalier til energipriser forhandles igennem. EU vurderer selv, at beløbet er i omegnen af en milliard euro. Om året.

Sidste år blev lobbyisternes lukkethed en barriere for EU’s forsøg på at signalere åbenhed og gennemsigtighed. EU-Kommissionen fik i juni 2008 derfor et lobbyregister, der skulle tage fat på den enorme opgave det er at registrere virksomheder og konsulentfirmaernes lobbyarbejde i Bruxelles. Med det nye lobbyregister gav EU-Kommissionen lobbyisterne en enestående mulighed for at sende et klart signal til befolkningen: »Her er vi – vi har ikke noget at skjule«.

Men 15 måneder senere spørger eksperter og parlamentarikere, om virksomhederne har leveret åbenheden, som EU-Kommissionen lovede.

En gennemgang af registret viser, at danske virksomheder langt fra kan regnes som frontløberne for mere åbenhed - 38 danske medlemmer har opgjort lobbyudgifter i EU-Kommissionens register, heraf er der for størstedelen tale om brancheorganisationer og foreninger. Således har bare seks danske virksomheder fundet vej til registret. Alligevel mener Jens Nymand Christensen, direktør for Kommissionens Generaldirektorat, at registret er en succes:

»Vi er kommet kolosalt langt på bare 15 måneder og har et fremragende samarbejde med virksomhederne,« siger han.

Men fordi det er frivilligt at lade sig registrere, ved ingen reelt, hvor mange danske virksomheder, der udfører lobbyarbejde i Bruxelles. Og hvorvidt de i alt 2.066 registrerede er mange eller få er heller ikke til at sige, mener professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Peter Nedergaard.

»Det er rimeligt at forvente, at virksomheder med væsentlige eksportinteresser indenfor EU vil være repræsenteret i Bruxelles enten ved egen tilstedeværelse, via en brancheorganisation eller hyrede lobbyister,« siger han.

Ifølge Peter Nedergaard er der derfor intet belæg for at betegne registret som en succes.

De store mangler

Danmarks største virksomhed A. P. Møller - Mærsk er en af dem, der mangler i registret – selv om Anders Würtzen, Head of Public Affairs, gerne medgiver at de udfører lobbyarbejde i Bruxelles.

»I forbindelse med konkrete sager eller undersøgelser har vi i sagens natur kontakt til kommissionen. Endvidere får vi informationsforespørgsler fra kommisionen i forbindelse med andres opkøb og fusioner, hvor vi er en kunde, leverandør, eller konkurrent,« siger Anders Würtzen, der ikke ønsker at oplyse, hvorfor A. P. Møller - Mærsk ikke vil optræde i registret.

Han henviser til, at Rederiforeningen er optegnet i registret og oftest repræsenterer virksomheden.

Men den går ikke, slår Erik Wesselius fra åbenhedstænketanken Corporate Europe fast. For selv om møderne med EU-Kommisionen bare foregår i ny og næ er det stadig lobbyisme.

»Ifølge det frivillige register burde A. P. Møller - Mærsk registrere sig for løn, møder og rejser. Men desværre ser EU igennem fingrene med, at virksomheder selv opfinder deres egne definitioner af, hvad lobbyisme er. Det betyder at forskellige virksomheder registrerer på forskellige måder.«

Også SAS er repræsenteret i Bruxelles uden at stå i registret, men Charlotte Andsager - SAS’ Vice President for European & US Public Affairs - forsikrer, at man er igang med at registrere sig, ligesom man i længere tid har stået i EU-parlamentets register.

»Vi har skam intet problem med åbenheden og har været registreret i EU-Parlamentets register i mange år,« siger hun.

Rockwool er derimod en af de virksomheder, der har bevist, at registrering ikke er en uoverkommelig opgave. Ifølge kommunikationschef i Rockwool Lars Wodschow er det helt bevidst.

»Rockwool har det fint med fuld åbenhed om processerne og arbejdet med lobby. Vi mener lobbyvirksomhed er til gavn for samfundet – og som konsekvens deraf har vi også ladet os registrere frivilligt.«

Forvirring hos virksomheder

Erik Wesselius fra åbenhedstænketanken Corporate Europe kritiserer EU-Kommissionen for ikke at levere et sammenhængende register med EU-Parlamentet, der allerede har et lobbyregister.

»De to registre arbejder ikke sammen, og dermed bliver det svært for virksomhederne at overskue processen,« mener han.

Forvirringen kan genkendes hos chefen for ekstern kommunikation for Coloplast, Elisabeth Geday. Hun er således forbløffet over at høre, at Coloplast har fire lobbyister i EU-Parlamentets register.

»De har ikke arbejdet for os siden starten af 2009,« siger Elisabeth Geday og konstaterer, at registrene er forvirrende at finde rundt i.

Coloplast optræder endnu ikke i EU-Kommisionens lobbyregister, men pressechefen oplyser, at det vil ske inden længe.

Men direktør for Kommissionens Generaldirektorat Jens Nymand Christensen mener, at kommisionen gør, hvad den kan for at få virksomhederne med.

»Komissionens ansatte anbefales at undersøge, om de lobbyister, de mødes med, er opgjort i registret. Jeg mener, at markedskræfterne er med til at vise virksomhederne vejen til registret.«

Hos Carlsberg kan Public Affairs Manager Knud Hedeager Nielsen imidlertid ikke genkende kommissionens karakteristik - for Carlsberg klarer sig fint uden at optræde i registret.

»Jeg er aldrig ved nogen møder blevet spurgt, om jeg står i registret. Derfor har jeg ærlig talt aldrig haft indtryk af, at det var noget, man gik op i hos EU-Kommissionen,« siger Knud Hedeager Nielsen, der uden problemer deltager i EU-møder mindst en gang om måneden for både Carlsberg og brancheorganisationen Brewers of Europe.

»På nuværende tidspunkt er der simpelthen ingen fordele ved at optræde i registret. Jeg kan tage til alle de møder, jeg vil, så en registrering er ikke på radaren for øjeblikket”.

Skrappere regler efterlyses

Andre virksomheder er mere bramfri i deres kritik af selve registret, for mange af beløbene i registret er ikke til at stole på. Fra Bruxelles udtaler en lobbyist for en større dansk virksomhed:

»De første virksomheder i registret har desværre valgt at opgøre urealistisk lave beløb og dermed sætte en ringe standard. Derfor står vi nu i en paradoksal situation - vi vil gerne vise et billede af vores reelle lobbyudgifter, men vi risikerer at blive udpeget som kæmpelobbyister.«

Jens Nymand Christensen fra Kommissionens Generaldirektorat afviser kritikken om beløbene som detaljer:

»Vi vil ikke gå ind i en administrativ bogholderi-exercits af dem, der er registreret. Hvis der er rapporter om urigtigheder, undersøger vi det,« siger han og afviser, at løsningen er et obligatorisk register – han fortæller, at Europa-Parlamentet og EU-Kommisionen vil arbejde på en sammenlægning af deres registre.

Professor Peter Nedergaard kan ikke se de store fiduser ved at have et frivilligt register, men mener, at det et resultat af virksomhedernes egen modstand. Han mener, at EU-Kommisionen rent faktisk selv har sat en dør på klem for stramninger af registret:

»Kommisionen har nævnt, at det frivillige register kan fungere som en introduktion til et egentligt obligatorisk register. Men hvis det er tilfældet, må det være på tide komme i gang nu.«

Også danske EU-parlamentarikere står klar til at kræve skrappere regler på baggrund af den begrænsede vilje fra virksomhederne. Parlamentsmedlem Dan Jørgensen (S) er skuffet over den nuværende situation.

»Det er for dårligt, at virksomhederne end ikke gør sig ulejligheden med at få sig selv i det frivillige register.«

Efter et år på prøve må EU-Kommisionen ifølge Dan Jørgensen tage affære:

»Vi må have et obligatorisk register, hvor lobbyister kan fratages retten til at lobbyere, hvis de overtræder reglerne.«

Frygt for bureaukrati

Men Europa-Parlamentet er langt fra enige om, hvor langt kontrollen skal gå. Venstre parlamentsmedlem Jens Roh­de­ er ikke imponeret over registret:

»Det er ikke andet end en omgang signalpolitisk pjat, som fører til mere administration. Jeg kunne derfor ikke drømme om at kæmpe for at stramme reglerne. Alle, som banker på min dør, hvad enten det er i Danmark eller i udlandet, skal vide, at de har fuld fortrolighed, så længe de opfører sig efter loven og generelt opfører sig ordentligt,« siger Jens Rohde.

Parlamentsmedlem for DF Morten Messerschimdt er umiddelbart tilfreds med de nuværende regler:

»Mit indtryk er, at det fungerer nu, men er der modsatte synspunkter, er jeg villig til at se på det.«

Flere virksomheder udtrykker bekymring for, om et register vil medføre øget bureakrati.

»Der er trods alt ikke grund til at indføre unødvendigt bureaukrati, hvis man kan opnå rimelig åbenhed uden,« siger Michael Christian Storgaard fra A. P. Møller – Mærsk.

Professor Peter Nedergaard giver dog ikke meget for virksomhedernes bureaukrati-skepsis:

»USA har bevist, at man med et stærkt register kan skabe en fælles bane at spille på, og man kan vel ikke beskylde USA for at have et erhvervsfjendtligt klima.«

Dan Jørgensen mener, at det kun er i virksomhedernes egen interesse at få lobbyismen frem i lyset:

»Der er intet skæg og blå briller ved lobbyisme, så for dem, der ikke har noget at skjule, tror jeg, at det vil være en fordel at få et ordentligt obligatorisk register.«

Men ikke hos alle virksomheder er der frygt for bureaukrati. Danfoss har været med i registret fra starten og Chief Reputation Officer Ole M. Daugbjerg har ingen problemer med skrappere krav:

»Vi ved jo allerede, hvilke penge vi bruger, så det er jo bare at indberette dem. Som udgangspunkt er vi klar til hvilken som helst åbenhed, og hvis der kan laves mere gennemsigtige regler, går vi gerne med til det.«