Danske virksomheder lukker kvinder ude

Af Research: Steen Fodstad Nilsson
| @GitteRedder

Kun hvert sjette bestyrelsesmedlem i de største danske børsnoterede virksomheder er en kvinde. Giganter som FL Smidth & Co., Vestas og GN Store Nord har enten nul eller en enkelt kvinde til højbords, når bestyrelsen mødes. Til gengæld er danske kvinder blevet en eftertragtet arbejdskraft i norske bestyrelser, hvor kønskvotering har fået flere jenter ind på topposter i lyntempo. Ingen vej uden om kønskvotering i Danmark, mener forsker.

ENSIDIGT Det kniber gevaldigt med ligestillingen i de største børsnoterede selskaber herhjemme. Blandt de såkaldte OMXC20-selskaber, der tæller virksomhedsmastodonter som A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Vestas og Lundbeck, er der 160 mandlige bestyrelsesmedlemmer og kun 30 kvinder. I to af Danmarks største selskaber, cementgiganten FL Smidth & Co. og transportfirmaet DSV er der nul kvinder omkring bestyrelsesbordet, mens 10 af selskaberne kun har lukket en enkelt kvinde ind i magtens centrum.

Det viser en optælling, som Ugebrevet A4 har foretaget af sammensætningen i bestyrelserne i Danmarks 19 største børsnoterede selskaber. Ud over at A4-undersøgelsen viser, at kvinder er et særsyn i bestyrelserne i de store selskaber, viser den også en klar tendens til, at mange af kvinderne er udpeget af medarbejderne, mens aktionærerne i højere grad udpeger mænd.

I både Danisco, Lundbeck, Novo og Novozymes har medarbejderne udpeget kvinder som medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne. Og hos verdens største vindmølleproducent Vestas ville der slet ikke sidde en kvinde i den 10 mand store bestyrelse, hvis det ikke havde været for medarbejderne.

Lektor på nationaløkonomisk institut på Aarhus Universitet Mette Verner kalder det nedslående, at danske virksomheder stadig lukker øjnene for de mange veluddannede kvinder, der sagtens kunne bestride en bestyrelsespost:

»De kvalificerede kvinder har stået der længe, uden at virksomhederne har udnyttet det. Det rykker ikke i den rigtige retning, og når virksomhederne ikke har øje for ligestillingen, må der et politisk pres til for at få flere kvinder ind i bestyrelserne,« vurderer Mette Verner.

Børsnoterede selskaber i Norge har for længst fået øje på dygtige danske kvinder og har hentet forstærkning i form af 67 danske kvinder, der i dag sidder med omkring bordet blandt de allerstørste norske virksomheder. Via danske rekrutteringsbureauer har norske selskaber været på kvindejagt i Danmark og med stort held gaflet nogle af de kvinder, som danske virksomheder ikke vil lukke inden for i varmen.

I Norge er det politikerne, der har tvunget de børsnoterede selskaber til at få øjnene op for kvinderne. Ved årsskiftet trådte en ny omstridt lov i kraft, der kræver, at 40 procent af bestyrelsesposterne i norske børsnoterede selskaber skal være besat af kvinder. Virksomheder, der ikke opfylder lovkravet, får i løbet af januar et varsel om, at staten tvangsopløser virksomheden 1. marts, hvis kravet om kønskvotering ikke opfyldes.

De norske selskaber har haft fem år til at øge antallet af kvinder på topposter, og truslen om, at virksomhederne ville blive lukket, har betydet, at kvindelige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber i Norge er steget fra seks procent i 2001 til 37 procent i dag.

Direktør i konsulentbureauet Styreinfo.No, der har specialiseret sig i rekruttering til bestyrelsesarbejde, Gunnar Eckbo vurderer, at stort set alle norske virksomheder vil nå målet inden 1. marts.

»Nogle chefer har været stærke modstandere af kønskvotering og har derfor stejlet. Men nu indkalder blandt andre selskabet Ocean Rig, der ikke har en eneste kvinde i bestyrelsen, til ekstraordinær generalforsamling i midten af januar for at vælge kvinder til bestyrelsen. Så loven virker helt efter hensigten,« fastslår Gunnar Eckbo.

Også den norske ligestillingsminister Manuela Ramin-Osmundsen mener, at kvoteloven kan tages til indtægt for, at kvinder er på vej til tops i norsk erhvervsliv.

»Uden statslig regulering ville vi ikke have set den her udvikling. Erhvervslivet har i 20 år forsøgt at få flere kvinder i bestyrelserne, men uden held,« udtalte Manuela Ramin-Osmundsen i sidste uge til den britiske avis The Guardian.

Ingen vej uden om kvoter

Direktør Gunnar Eckbo er ikke imponeret over, at danske virksomheder ikke kan mønstre flere kvinder på topposter. I lyset af at en del norske selskaber har rekrutteret mange velkvalificerede danske kvinder, mener han, at det skyldes manglende vilje blandt danske erhvervsledere til at give kvinder adgang til magten.

»Man får ikke ændret magtstrukturerne uden kvotering. Hvis man i Danmark ønsker at få markant flere kvinder ind i de magtfulde bestyrelser, er der ingen vej uden om lovgivning, der pålægger kønskvotering,« mener Gunnar Eckbo og henviser til, at når en kvinde først er brudt gennem muren ind til herreværelset, går det stærkt:

»Jeg kender flere topledere, som har tilkendegivet, at hvis de bare havde vidst, at kvinder var så dygtige, havde de rekrutteret kvinder til deres bestyrelse for mange år siden.«

Når norske virksomheder ikke har besvær med at rekruttere danske kvinder, kan man spekulere over, hvorfor danske virksomheder ikke kan finde ud af det. Og lektor på Århus Universitet Mette Verner tolker det som en total mangel på vilje til at rette op på en skæv kønsbalance hos danske virksomheder. Derfor vurderer hun, at kun politisk pres i form af trusler om kønskvotering kan bane vejen for kvinderne:

»Fra politisk side kan man demonstrere vilje til at gøre noget for ligestillingen ved at gennemføre lovgivning som den norske. Eller vælge den lidt blødere udgave og true med kvoter. Men vores forskning viser, at man bliver nødt til at træffe en beslutning og agere politisk, hvis man vil ændre på det her, for det bliver tilsyneladende ikke ændret af virksomhederne selv,« siger Mette Verner.

Det kan Aase Hoeck, direktør i rekrutteringsbureauet Karrierekvinder.dk, tale med om. Ud over blandt andet at parre danske kvindelige ledere med norske virksomheder hjælper hun danske kvinder med karriereplanlægning.

»Udviklingen herhjemme sker med museskridt, og det er ikke godt nok. For et år siden ville jeg have afvist enhver tanke om kvoter og lovgivning herhjemme, men efter at have set den norske udvikling er jeg vendt 180 grader og blevet en varm tilhænger af kønskvotering til bestyrelser,« fastslår Aase Hoeck.

Hendes erfaring er, at mange mænd ikke får øje på kvinder til bestyrelsesposter. Når der siden Ruder Konges tid har været mænd ved magten, ser man sig kun om efter mænd. Det betyder, at danske virksomheder overser det store potentiale af topmotiverede og veluddannede kvinder, der ifølge Aase Hoeck kan give et kvalitetsløft til bestyrelsesarbejdet.

»Kvoter er det eneste, der rykker, og det er ærgerligt, at vi har fået sådan en skæv debat om kønskvotering herhjemme, for det afsporer debatten og dermed målet om at få flere kvinder ind i de mandsdominerede bestyrelser,« siger Aase Hoeck og beklager, at danske politikere lider af berøringsangst over for kønskvotering.

Regeringen afviser kvoter

Men den danske regering står urokkeligt fast på, at en bedre kønsbalance i toppen af dansk erhvervsliv skal ske ad frivillighedens vej og ikke via lovgivning. Og tre borgerlige ligestillingsministre, senest Karen Jespersen (V), har været ubøjelige, selv om den ene rapport efter den anden dokumenterer, at Danmark er langt bagefter andre europæiske lande, når det gælder kvinder i topstillinger og bestyrelser.

Sidste år viste en omfattende rapport udarbejdet for Ligestillingsministeren af Centre for Economic and Business Research på Handelshøjskolen i København, at 62 procent af bestyrelserne i store virksomheder ingen kvindelige medlemmer har. Altså endnu mere grelle tal, end når Ugebrevet A4 afdækker sammensætningen i OMXC20-virksomhederne.

Rapporten fra handelshøjskolen viser også, at kvinder har lettere ved at komme til tops i de små og mellemstore virksomheder, mens adgang forbudt-skiltet forekommer hyppigere, jo større virksomheden og dermed magten er.

Alligevel har regeringspartierne indtil nu fastholdt, at kvoter ikke kan komme på tale, og regeringen støttes af de store arbejdsgiverorganisationer. Til gengæld presser oppositionen anført af Socialdemokraterne, SF og de radikale og med hjælp fra en alliance af fagforbund og ligestillingsforskere på for at lade sig inspirere af det norske eksempel.

Bedøvende ligegyldigt

Bestyrelsesformand i FL Smidth & Co.’s ni mand store bestyrelse Jørgen Worming har ikke en eneste kvinde med i cementgigantens bestyrelse, og Jørgen Worming lægger ikke skjul på, at han finder det »bedøvende ligegyldigt«, om begge køn er repræsenteret i bestyrelsen.

»Om bestyrelsesmedlemmerne er skaldede, gråhårede, kvinder eller mænd betyder ikke noget. Det handler om at finde de mest kvalificerede. Vi er en virksomhed, der konkurrerer globalt, og det drejer sig ikke om hverken køn, kultur, politik eller religion, når man sammensætter en bestyrelse, men om at finde de rigtige kompetencer,« fastslår Jørgen Worming.

Jørgen Worming påpeger, at seks af bestyrelsesmedlemmerne er valgt af aktionærerne på en generalforsamling, og tre af bestyrelsesmedlemmerne er valgt af medarbejderne. Og ifølge Worming skeler både aktionærer og medarbejdere ikke til køn, men til hvilke mennesker, der bedst udfylder jobbet i bestyrelseslokalet for en virksomhed, der opererer på et krævende internationalt marked.

Bestyrelsesformanden for FL Smidth & Co. vil ikke kommentere, om han finder, at den norske lov om kønskvotering vil være brugbar i Danmark.