Danske virksomheder går glip af milliarder til forskning

Af

Langt flere danske virksomheder kunne få del i milliarderne i EU’s forskningspulje og dermed skaffe penge og international viden til Danmark, viser ny rapport fra Danmarks Erhvervsforskningsakademi. Videnskabsministeren ærgrer sig over den danske tilbageholdenhed og udvider nu indsatsen for at hjælpe virksomhederne igennem EU-bureaukratiet.

UDVIKLING Samtidig med at mange danske lønmodtagere bliver fyret på grund af den økonomiske krise, overser danske virksomheder et oplagt værktøj til at gøre dårlige tider bedre – både for dem selv og for Danmark.

En lang række danske virksomheder kunne nemlig få en andel i de 50 milliarder kroner, EU hvert år deler ud som forskningsmidler, hvis de ville ansøge om pengene. Men i stedet for at søge euro til international forskning og viden, møder danske virksomheder den økonomiske krise med nedskæringer på budgetterne til forskning. Det viser en ny rapport om internationaliseringen af erhvervslivets forskning med titlen »Viden over grænser« fra Danmarks Erhvervsforskningsakademi.

Dermed udnytter danske virksomheder ikke en oplagt mulighed for at samle ’forsknings-guld’ op fra gaden, som kan bruges til at investere i fremtidens konkurrenceevne og i danske arbejdspladser.

Rapporten viser, at ud af næsten 3.400 ’forsknings- og udviklingsaktive’ virksomheder i Danmark havde kun syv procent deltaget i EU’s seneste rammeprogram for forskning, som løber over fire år. De syv procent svarer til 219 danske virksomheder, som tilsammen modtog 620 millioner kroner.

De danske virksomheder har dog fået forskning og viden for langt mere end 620 millioner. EU’s forskningsmidler bliver nemlig kun uddelt, når virksomheder fra mindst tre lande samt en offentlig forskningsinstitution – typisk et universitet – går sammen om at forske på et område. Ideen er, at for eksempel tre eller flere biotek-virksomheder fra flere lande samarbejder om et langt større forskningsprojekt, end en mellemstor dansk virksomhed kan løfte.

Danmarks Erhvervsforskningsakademis beregninger viser, at de danske virksomheder, som modtog 620 millioner kroner fra forskningsprogrammet, reelt set har fået adgang til viden for 17 milliarder kroner. Derudover har virksomhederne fået nye internationale kontakter, samarbejdspartnere og kendskab til nye markeder, som er svært at gøre op i penge.

»I en tid, hvor alle fattes penge, ligger der en stor pulje penge til rådighed, som mange danske virksomheder ikke søger. Det er ærgerligt, for der er så mange muligheder i EU,« siger underdirektør i Danmarks Erhvervsforskningsakademi Stina Vrang Elias.

Ved ikke alt

Danmark går altså glip af forskningsmidler, men værre er, ifølge Stina Vrang Elias, at forskningsinstitutioner og virksomheder ikke gør langt mere for at samarbejde om forskning med andre EU-lande og dermed mangedobler Danmarks viden og gør den mere international.

»Danmark producerer én procent af verdens viden, og vi er ikke bedst til alting, selv om mange tror det. Hvis danske virksomheder samarbejder med andre vidensmiljøer, får vi viden i en langt højere klasse, og danske virksomheder bliver styrket ved at samarbejde med andre forskningsmiljøer,« siger Stina Vrang Elias.

Videnskabsminister Helge Sander (V) mener også, at danske virksomheder burde og kunne deltage mere i EU-forskning.

»Jeg kan kun ærgre mig over, at danske virksomheder ikke deltager mere i EU’s forskningsprogrammer, da deltagelsen giver virksomhederne adgang til store udviklingsmidler og den førende viden på internationalt plan,« lyder det fra ministeren i et skriftligt svar til Ugebrevet A4.

Rapporten fra Danmarks Erhvervsforskningsakademi viser samtidig, at 28 procent af de danske virksomheder skærer ned på forskning og udvikling på grund af den økonomiske krise, mens andre 20 procent er usikre på investeringer på området. Og det gør bestemt ikke situationen bedre, mener videnskabsministeren.

»Jeg er naturligvis bekymret for udviklingen i den private forskning og udvikling som følge af finanskrisen, idet jeg hører, at mange virksomheder sætter projekter på hold eller stopper dem,« svarer Helge Sander.

Danmark som hovedet

EU’s forskningsmidler er naturligvis tænkt til at styrke Europas forskning og viden, så europæerne kan klare sig i den globale konkurrence med blandt andet kineserne og amerikanerne. Stina Vrang Elias mener, rapporten viser, at i hvert fald nogle danske virksomheder ikke helt har forstået, at hvis vi skal klare os globalt, gælder det også om at tænke internationalt inden for forskning og udvikling.

»Jeg er dybt bekymret over, at mange danskere har en fornemmelse af, at hvis verden var en krop, så var Danmark hovedet. Jeg tror, at Asien er mindre hårdt ramt af krisen og skærer mindre ned på forskning, og spørgsmålet er så, hvor vi er henne efter krisen,« siger Stina Vrang Elias.

Danmarks Erhvervsforskningsakademi peger på flere årsager til, at få danske virksomheder opsøger muligheden for at indgå i større forskningsfælleskaber i EU.

De største danske virksomheder har ikke svært ved at skabe international forskning, men i Danmark er der ikke mange store virksomheder i europæisk målestok. De mellemstore virksomheder har i følge Danmarks Erhvervsforskningsakademi sværere ved at løfte opgaven. I en spørgeskemaundersøgelse om barrierer for at søge EU-midler svarer over 30 procent af virksomhederne, at det er for omkostnings- og tidskrævende, og lige så mange mener, det er bureaukratisk at søge forskningsmidler fra EU. 33 procent har end ikke overvejet at deltage i EU-forskning.

»Vi har brug for at aktivere virksomhederne, og så skal vi aflive myten om, at EU er bureaukratisk. Videnskabsministeriet kan godt blive bedre til at udbrede viden om forskningsmidlerne, og regionerne kan godt blive bedre til at støtte virksomhederne i at søge penge,« siger Stina Vrang Elias.

To mand i Bruxelles

I rapporten påpeger Danmarks Erhvervsforskningsakademi, at Danmark kun har to medarbejdere ansat i det såkaldte The Danish EU Research Office (DANRO) i Bruxelles, som skal fremme og styrke danske virksomheders deltagelse i forskningsprogrammer finansieret af EU, og kontoret åbnede først i 2006. Til sammenligning har Holland ni og Irland syv forskningslobbyister.

Forskningspolitisk chef i Dansk Industri (DI) Charlotte Rønhof er enig i, at dansk forskning kunne være stærkere repræsenteret i Bruxelles.

»I Danmark er vi ikke så gode til at være til stede i Bruxelles og sætte vores aftryk på rammeprogrammerne. Vi er lidt pæne og tilbageholdende, mens andre lande er bedre til at udføre lobbyisme til gavn for deres egne interesser,« siger hun.

Helge Sander er både enig og uenig. På den ene side afviser videnskabsministeren, at de enkelte landes kontorer kan sammenlignes ved at tælle hoveder, da flere af de udenlandske kontorer er delvist finansieret af universiteter, regioner og private, mens DANRO udelukkende er finansieret af Videnskabsministeriet. På den anden side bliver det danske kontor fra efteråret 2009 udvidet med en ekstra medarbejder.

Og Helge Sander mener samtidig, at Videnskabsministeriet gør en stor indsats for at hjælpe de danske virksomheder til at deltage i mere EU-forskning.

»Vi er i øjeblikket i gang med en opsøgende kampagne, hvor vi kontakter næsten 800 danske virksomheder, der kunne have potentialet, men som ikke søger EU’s rammeprogram,« svarer Helge Sander.

Han nævner også, at de danske virksomheder kan få glæde af Forsknings- og Innovationsstyrelsens EuroCenter, som arbejder for at udbrede kendskabet til forskningsprogrammerne både blandt forskningsinstitutionerne og virksomhederne.

Besværligt at søge

Spørgsmålet er så, om virksomhederne ganske enkelt ikke er dygtige nok til at søge og deltage i international forskning.

Det afviser forskningspolitisk chef i Dansk Industri (DI) Charlotte Rønhof. Hun mener, at flere danske virksomheder i stedet deltager i udenlandsk forskning uden at søge EU-midler.

»Det er besværligt at deltage i EU’s forskningsprogram. Du skal investere meget tid i at søge om midler uden at vide, om du får noget ud af det. Vi har tidligere kritiseret, at EU kun ønsker store forskningsprojekter, som nogle danske virksomheder har svært ved at deltage i, og det er også blevet bedre i det seneste rammeprogram,« siger Charlotte Rønhof.

Når det er sagt, medgiver hun, at flere danske virksomheder med fordel kunne deltage i EU-forskning.

»Vi må konkludere, at vi kunne gøre det bedre på området. Og de virksomheder, der har deltaget i EU’s forskningsprogrammer, har mange gode erfaringer – de får samarbejdsrelationer, netværk, og de bliver klogere på deres eget vidensbehov,« siger hun.

DI arbejder for at få flere danske virksomheder til at deltage i EU-forskning. Strategien er blandt andet at fortælle om de gode erfaringer, mange virksomheder har, og snart åbnes et særligt afsnit på DI’s hjemmeside med information om rammeprogrammet og formidling af virksomhedernes deltagelse i programmet.

Uønskede bakterier

Danisco kan godt være en af de virksomheder, der bliver omtalt på hjemmesiden. Danisco udfører både selvstændig forskning og deltager i EU’s rammeprogrammer. Den danske fødevareproducent har for eksempel deltaget i forskningsprojektet ’Pathogenic combat’ om nye metoder til at hæmme uønskede bakterier i fødevarer.

»Vi har brug for viden på et meget højt niveau. Og vi har brug for at vise vores kunder, at vi samarbejder med nogle af de bedste forskere i verden. Det er afgjort mere på grund af den viden, vi får ud af det, end på grund af pengene, at vi deltager i rammeprogrammerne,« siger seniormanager i Danisco Lisbeth Munksgaard.

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen kalder det uheldigt, at ikke flere danske virksomheder deltager i EU’s forskningsprogrammer. Og hvis danske virksomheder ikke skal sakke bagud i fremtiden, er det meget vigtigt, at de satser på international forskning også i EU.

»Vi kan ikke opfinde alt viden selv, derfor er det vigtigt, at danske virksomheder samarbejder med andre forskningsmiljøer. Noget tyder på, at vi ikke er så langt fremme i skoene, når det gælder international forskning, som vi gerne skulle være,« siger han.

Han mener, det er en god idé, hvis den danske stat satser mere på forskningslobbyisme i Bruxelles.

»Det er også en opgave for staten at varetage de danske interesser i EU – også når det gælder forskning,« siger Lars Andersen.