Danske unges helbred halter

Af

Danmark får en bundplacering i EU, når det gælder unges helbred. Kun Portugals unge skranter mere end danske unge. Forskere advarer om, at det kan blive dyrt for samfundet menneskeligt og økonomisk, og sundhedsminister kalder det trist.

Foto: Illustration: Finn Frandsen, Polfoto

UVANER Danske unge strutter ikke ligefrem af sundhed, når man sammenligner dem med unge i resten af Europa. Kun 85 procent af de 16-24 årige i Danmark vurderer, at de har et godt helbred. Og det betyder, at danske unge ligger på en næstsidste plads i EU, når det kommer til sundhed.  Kun unge i Portugal angiver, at de har et dårligere helbred end unge i Danmark.

For bare otte år siden mente hele 93,3 procent af den danske ungdom, at de havde et godt helbred, så det er gået hastigt ned ad bakke for de danske unge.   

I gennemsnit erklærer 92 procent af unge i EU i dag, at deres helbred er godt. Det viser tal fra Eurostat, som Ugebrevet A4 har analyseret.

At Danmarks ungdom skranter sammenlignet med unge fra de fleste andre EU-lande forbløffer flere forskere i folkesundhed. Normalt plejer danskerne at bedømme deres helbred godt. Det er et dårligt tegn, når unge klager over det.

»Det er meget skidt, hvis man allerede som ung har et dårligt helbred. Det trækker spor ind i voksenlivet, hvor mange vil slæbe rundt på problemer. Unge kan rette op på sundheden, når de bliver ældre. Men det gør de desværre ikke,« konkluderer Bjørn E. Holstein, professor på Statens Institut for Folkesundhed og ansvarlig for undersøgelser om børn og unges sundhed.

Trist læsning

Seniorforsker på Arbejdsmedicinsk klinik på Regionshospitalet Herning Merete Labriola frygter for konsekvenserne, når de unge får dårlige karakterer i sundhed.

»Hvis de unge er en bunke svæklinge, får Danmark et kæmpe problem, når der kommer mangel på arbejdskraft. Vi risikerer mere sygdom og flere førtidspensionister. Hvis vi ikke tager vare på de unges sundhed, får arbejdsgiverne og samfundet et problem,« understreger hun.

Sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF) kalder de nye tal fra Eurostat for »trist læsning«.

 »Undersøgelsen viser en bekymrende tendens. Sunde vaner grundlægges som regel i barn- og ungdommen, og selvom man sagtens kan hente det tabte ind senere i livet, kræver det overskud og ressourcer,« siger ministeren.

Hun tilføjer dog, at billedet af de unges sundhed ikke er entydigt. I undersøgelsen »Den Nationale Sundhedsprofil 2010« vurderer unge deres eget helbred bedre end i Eurostat-undersøgelsen.

Vi forudser selv sygdomme

Når de unge selv vurderer, at deres helbred halter, kan det dække over alt fra mistrivsel, holdning til kroppen eller egentlig sygdom. Professor på Statens Institut for Folkesundhed Bjørn E. Holstein erkender da også, at selvvurderet helbred er et meget upræcist mål.

»Man ved ikke helt, hvad man får fat i, men alligevel er selvvurderet helbred et meget vigtigt mål. De, som vurderer, at de har et dårligt helbred, har en større tendens til at bruge sundhedsvæsenet i fremtiden. Hvis man skal forudsige, om folk har risiko for at dø tidligt, spiller selvvurderet helbred den vigtigste rolle,« forklarer professoren.

Derfor er det de seneste år blevet tillagt stor betydning i sundhedsforskningen, hvordan folk selv vurderer deres helbred. Til en vis grad forudser folk selv fremtidige sygdomme.

Helbredet bliver værre

Ifølge de unges egne udsagn, går det hurtigt ned ad bakke med deres helbred. I 2004 svarede således 93,3 procent af de unge mellem 16-24 år, at de havde et godt helbred, men i 2010 var tallet dalet til 84,9 procent, viser statistikken fra Eurostat.

Hverken Sverige, Norge, Tyskland eller England, som vi normalt sammenligner os med, har haft så stor tilbagegang i unges sundhed.

Undersøgelsen fra Eurostat står ikke alene. Skolebørnsundersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed viser samme tendens. I 1984 sagde 53 procent af drengene på 15 år, at deres helbred var meget godt. I 2010 var det bare 33 procent. Også for pigerne går det tilbage, når de selv skal vurdere helbredet.

Mindre sport og mere computer

Sundheden for de danske unge lider for alvor et knæk i ungdomsårene, viser ny forskning fra VestLiv, Regionshospitalet Herning. Fra de unge er 15 til 18 år, vokser skellet mellem sunde og usunde. Nogle unge er super aktive, mens andre bruger for meget tid i selskab med fjernsyn og computer, forklarer seniorforsker Merete Labriola. 

»Hvis de unge er inaktive, påvirker det deres syn på helbredet. Jo mere de sidder på deres flade, des mere synes de, at helbredet flader ud. Spørgsmålet er dog, om man kan skyde skylden på de unge og sige, at de er dovne. Når samfundet lægger op til, at man bruger computer hele tiden og nedprioriterer de fysiske aktiviteter, har vi de unge, som vi fortjener,« mener hun.

Merete Labriola har været med til at undersøge sundheden for en hel ungdomsårgang, som stammer fra det tidligere Ringkøbing Amt. I en ny videnskabelig artikel slår hun fast, at det går kraftigt tilbage for de unges sundhed, fra de er 15 år, til de fylder 18.  Som ungdomsårene går, dyrker færre sport og spiser frugt. Til gengæld ser de unge mere tv, film og bruger computeren. Flere unge får depressive symptomer, og de unge vurderer selv, at deres helbred er blevet betydeligt forringet fra de er 15 til 18 år.

»Det er meget skræmmende, at udskilningsløbet i forhold til, hvem som har et godt og dårligt helbred, begynder så tidligt. Der er kæder af negative ting, som hænger sammen. Hvis de unge har det fysisk dårligt, ikke dyrker motion og spiser dårligt, kan resultatet være lavere selvværd, og at de unge bliver løsere tilknyttet arbejdsmarkedet,« fastslår seniorforskeren.

Hun hæfter sig ved, at den negative udvikling i sundhed også har en social slagside. Polariseringen mellem groft sagt sunde højtuddannede og usunde kortuddannede begynder allerede i ungdomsårene.

Hæren kasserer usunde unge

Til sessionen konstaterer hæren også, at de unge danske Jens’er har fået et dårligere helbred de seneste ti år. I 2002 var 26,9 procent af mændene overvægtige (BMI over 25), men i 2010-11 gjaldt det for 30,2 procent. Samtidig er der sket en dramatisk stigning i psykisk sygdom, hvor mange mænd bliver kasseret på grund af ADHD og tegn på depression. 

Den koordinerende sessionslæge for Forsvarets Rekruttering, Peer Winberg Andersen, mener dog ikke, at der er grund til at blæse storalarm.

»Der er ikke tale om den rene elendighed. Til sessionen ser vi en lille restgruppe, som får større og større problemer med sundheden. Det er en lille gruppe, som er inaktive og kun beskæftiger sig med computer og fjernsyn, men langt hovedparten af de unge mænd, som vi ser i dag, er raske,« siger Peer Winberg Andersen.

Han tror, at når de danske unge klager over dårligt helbred, gemmer forklaringen sig mere i hovedet end i kroppen.

»Jo mere fokus samfundet har på helbred og motion, des mere føler de unge sig i en sygerolle, og at de bør være bekymrede for helbredet. Det er småting, som får unge til at sige, at de ikke har det helt godt. Måske har de en forventning om at være 100 procent raske, 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.«

De indbildte syge    

De seneste år har budt på store sundhedskampagner om blandt andet kost, rygning, alkohol og motion. Hele dagsordenen om det sunde liv har fået unge til at vende blikket indad, mener Jens Christian Nielsen, forskningsleder på Center for Ungdomsforskning, DPU.

»Den fokus, som har været på sundhed, gør, at unge godt ved, at de ikke er så sunde, som de gerne ville være. De unge har stigende forventninger til, at helbredet skal være i top, men det er ikke altid tilfældet,« konstaterer han.

Sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF) mener, at de danske unges chokplacering i sundhed skal tages med forbehold. Måske er danske unge bare ekstra opmærksomme på det sunde liv.

»Sundhedsidealerne i Danmark kan være sværere at leve op til end i andre lande. Men uanset baggrunden er det trist, at danske unge vurderer deres helbredstilstand ringere end unge andre steder i Europa. Når vi ser, at de lever markant længere i Sverige, og at de unge her mener, at de har et godt helbred, er der kun én ting at sige: Sådan skal det også være i Danmark,« fastslår ministeren.

Hun mener, at vejen frem blandt andet er at bekæmpe de unges rygning, behandle børn med kroniske sygdomme og forebygge overvægt, som der allerede er afsat penge til gennem satspuljen. Samtidig opfordrer Pia Olsen Dyhr skoler, børnehaver og idrætsklubber til at præge børns sundhedsvaner i den rigtige retning.

Seniorforsker Merete Labriola anbefaler, at man i langt højere grad prioriterer idræt i skolen og på ungdomsuddannelserne.

»Skolesystemet har fokuseret meget på det boglige, og idræt har næsten været et fy-ord. Men faren er, at vi nedprioriterer noget, som får alvorlige konsekvenser for helbredet på længere sigt,« siger hun.