IVÆRKSTOPPER

Danske unge vil have fast løn og kantineordning

Af | @MichaelBraemer

Unge danskere er på en absolut sidsteplads i Europa, når der måles på andelen af selvstændige, viser ny EU-undersøgelse. Selv om de oplever færre barrierer for at stifte egen virksomhed, har de ikke nogen drøm om at få foden under eget bord. Vi er et land gennemsyret af lønmodtagermentalitet, fastslår iværksætterforening.

Ingen steder i Europa er der så få iværksættere blandt de unge som i Danmark. Her drømmer vi om fast arbejde og en god kantineordning. 

Ingen steder i Europa er der så få iværksættere blandt de unge som i Danmark. Her drømmer vi om fast arbejde og en god kantineordning.  Foto: Uffe Weng/Scanpix

Budgetter, regnskaber, regulativer og en flydende arbejdstid, der let kommer til at lægge beslag på alle døgnets vågne timer: Vi gider simpelthen ikke! Stik os i stedet et arbejde med fast løn, arbejdstid, kantineordning og en solid pensionsopsparing!

Sådan ser holdningen ud til at være hos danske unge. Vi er det land i Europa, hvor den mindste andel af unge mellem 15 og 29 år har foden under eget bord og driver selvstændig virksomhed.

Få danskere ser iværksætteri som attraktivtHoldninger og barrierer i forhold til iværksætteri blandt unge (15-34-årige) EU-borgere fordelt på de enkelte lande. Andel i procent, der svarer bekræftende på de enkelte udsagn.
Kilde: Eurofound: Youth entrepreneurship in Europe.

Kun lidt over to procent i aldersgruppen er sprunget ud som selvstændige, mens over 15 procent af 15-29-årige har taget springet i sydeuropæiske lande som Italien og Grækenland. Gennemsnittet for de 28 EU-lande er lidt over seks procent.

Det fremgår af ny undersøgelse fra EU-forskningsinstitutionen Eurofound af iværksætteri i medlemslandene.

Et lønmodtagerland

Og ikke meget tyder på, at det mønster vil ændre sig, så danske unge pludselig skaber et boom af nye virksomheder. Når unge i aldersgruppen 15-34 år på tværs af EU-landene bliver spurgt, om de finder det attraktivt at blive selvstændige, er det under en tredjedel af danskerne – 31 procent – der svarer ’ja’.

I EU som helhed gælder det halvdelen – 49 procent – af de unge. I en del af medlemslandene går over 60 procent i aldersgruppen rundt med en drøm om at få foden under eget bord.

Vi bliver opdraget i en lønmodtagerkultur, hvor vi får at vide, at dét at starte virksomhed er dumt og risikabelt. Christian Walther Øyrabø, formand, Dansk Iværksætterforening

Danmark er simpelthen et land, der er gennemsyret af en lønmodtagermentalitet, fastslår formanden for Dansk Iværksætterforening, Christian Walther Øyrabø.

»Vi bliver opdraget i en lønmodtagerkultur, hvor vi får at vide, at dét at starte virksomhed er dumt og risikabelt. Og statistikken taler også imod det. To ud af tre, der etablerer ny virksomhed, må lukke inden for tre år. Det er jo grusomme odds at have imod sig,« siger han.

Vi må ikke hvile på laurbærrene

Samtidig kan danske unge ganske gratis tage lange uddannelser, som kvalificerer til godt betalt lønarbejde, i modsætning til jævnaldrende i mange af de øvrige europæiske lande, som må starte noget selv, hvis de har ambitioner, påpeger Christian Walther Øyrabø.

»Når tallene ser ud, som de gør, har det også noget med vores samfundsstruktur at gøre. Vi lever i et udmærket land, men må ikke stille os tilfreds med det, vi har. Vi udfordres af den øgede globale konkurrence og af, at andre lande har så store vækstrater, at de kan indhente os, uden at vi går baglæns. Derfor har vi brug for mere iværksætteri og vækst,« mener han.

Vi skal sørge for, at langt flere unge er klædt på til at kaste sig ud i det at være iværksættere. Det mener jeg også, der er bred tilslutning til på Christiansborg. For vi ved godt, at vi ikke er særlig gode til det her i landet. Thomas Jensen, erhvervsordfører, Socialdemokraterne

Politikerne på begge fløje er meget på linje med Dansk Iværksætterforening.

Det er godt, at vi har unge, der er parate til at tage lange uddannelser for at kunne levere kvalificeret arbejdskraft til eksisterende virksomheder. Men også bremsende for den fremtidige vækst i samfundet, at så få er parate til at stå på egne ben, mener både Socialdemokraternes erhvervsordfører, Thomas Jensen, og hans kollega i Venstre, Jakob Engel-Schmidt.

»Ja, ingen tvivl om, at Danmark i løbet af det 20. århundrede har udviklet sig til et lønmodtagerland med en lønmodtagerkultur. Og det er godt. Men samtidig kan jeg også se udfordringen i den internationale konkurrence og behovet for nye ideer, der kan transformeres til nye produkter, services og dermed også nye arbejdspladser,« siger Thomas Jensen.

Holdningsændring på vej

Derfor mener Socialdemokraternes erhvervsordfører heller ikke, at tal som Eurofounds er til at leve med.

»Vi skal sørge for, at langt flere unge er klædt på til at kaste sig ud i det at være iværksættere. Det mener jeg også, der er bred tilslutning til på Christiansborg. For vi ved godt, at vi ikke er særlig gode til det her i landet,« siger Thomas Jensen.

Konkret har regeringen i sit seneste vækstudspil sat penge af til at give entreprenørskab og iværksætteri en mere fremtrædende plads i uddannelsessystemet, så flere unge kan få inspiration til at starte egen virksomhed, påpeger han.

Siden krisen har der været fokus på at skabe nyt og tænke innovativt. Derfor er min klare forventning, at de kommende generationer vil have en helt anden holdning til iværksætteri. Jakob Engel-Schmidt, erhvervsordfører, Venstre

Jakob Engel-Schmidt fra Venstre anerkender, at der siden krisens start har været et øget fokus på iværksætteri både fra politikernes og erhvervslivets side og han både tror og håber på, at det vil føre til et vendepunkt.

»Min generation er opvokset med det lyksalige i at kunne tage en lang videregående uddannelse og arbejde for andre. Helst fra 8 til 16 og med frokostpause kokken tolv og en fast lønseddel. Intet i vores uddannelsessystem eller kultur har motiveret folk til at vælge alternative karrierespor og skabe deres egne job. Men siden krisen har der været fokus på at skabe nyt og tænke innovativt. Derfor er min klare forventning, at de kommende generationer vil have en helt anden holdning til iværksætteri,« siger han.

Virksomheder etableres med få klik

Jakob Engel-Schmidt har en række forslag til, hvordan man kan gøre det både praktisk og økonomisk mere tillokkende at være iværksætter. De handler blandt andet om den rådgivning, man tilbyder unge med gode forretningsideer og om lempeligere beskatning af nye virksomheder.

Men faktisk er det hverken praktiske problemer eller økonomiske udfordringer, der giver danske unge en bundplacering i iværksætteri, viser Eurofounds tal.

Når 15-34-årige europæere bliver spurgt, hvad de ser som barrierer i forhold til at tage springet som selvstændige, peger hele 82 procent i EU som helhed på manglende økonomisk støtte. I Danmark isoleret set er det væsentligt færre: 62 procent.

72 procent af alle unge europæere, men kun 62 procent af de unge danskere, ser indviklede administrative regler som en barriere.

Og også når det gælder rådgivning om, hvordan man kommer i gang som selvstændig, føler danske unge sig bedre stillet end EU’s unge som helhed. 49 procent af alle EU’s 15-34-årige peger på manglende information som en barriere, men kun 30 procent af danske unge.

Jakob Engel Schmidt erkender, at det ikke er i de økonomiske og administrative barrierer, at hovedproblemet ligger.

»Det er ikke svært at starte virksomhed i Danmark. Det kan man gøre med nemID og nogle få klik. Til gengæld er det besværligt at vækste virksomheden og besværligt at forene dét at drive virksomhed med at have en tilværelse som alle andre. Og går det godt, er det ikke sådan, at der kommer nogen og siger tak. Nej, man sender et krav om topskat,« påpeger han.

Et glansbillede af selvstændige

Det kan skattevæsenet også godt gøre, uden at det støder den store gruppe af danske unge på moralen. Danske unge har nemlig i langt mindre omfang end andre europæiske unge en opfattelse af, at selvstændige arbejder for egen økonomisk vinding. Det tror en tredjedel af danske 15-34-årige, men halvdelen af EU’s unge i aldersgruppen.

Danskere ser meget positivt på selvstændigeHoldning til selvstændigt erhvervsdrivende blandt unge (15-34-årige) EU-borgere fordelt på de enkelte medlemslande. Andel i procent, der svarer bekræftende på de enkelte udsagn.
Kilde: Eurofound: Youth entrepreneurship in Europe.

Opfattelsen af, at selvstændige udnytter andre folks arbejdskraft, er også langt mindre udbredt blandt danske unge end blandt de jævnaldrende i andre europæiske lande, der ellers ser det som mere attraktivt at blive selvstændige.

De danske unges positive opfattelse af selvstændige fuldendes af, at de i højere grad end gennemsnittet af unge i EU ser de produkter og services, som selvstændige frembringer, som noget, der er gavnligt for alle i samfundet.

Danske unges syn på selvstændige er næsten for glansbillede-agtigt, mener formanden for Dansk Iværksætterforening, Christian Walther Øyrabø.

»De unge giver udtryk for, at iværksættere er ’the good guys’, og det er noget pis. Selvfølgelig gør de det for deres egen skyld. Selvstændige vil gerne strukturere deres egen tilværelse og afsøge de muligheder, de nu engang har. Men hvis du trænger dem op i et hjørne, er drømmen for mange iværksættere at tjene penge. Det er folk med en kæmpe selvstændighedstrang, og penge giver jo selvstændighed, påpeger han.

AE: Vi har ikke noget problem

Under alle omstændigheder skulle det være muligt at udnytte det positive syn på selvstændige erhvervsdrivende til at skabe større interesse for iværksætteri. Det mener direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen imidlertid ikke, at der er noget påtrængende behov for.

Han kan ikke se problemet i Eurofounds tal og mener, at der er gode grunde til, at danske unge ikke i større omfang står parate til at springe ud som selvstændige, men hellere vil have et lønarbejde.

»Vi er et af de lande i EU med lavest ungdomsarbejdsløshed, og det betyder lettere adgang til arbejdsmarkedet end i andre lande, hvor der skabes et B-hold, som er nødt til at kaste sig ud i at være selvstændige. Samtidig gælder det, at jo flere frihedsgrader og jo mere indflydelse, der er i lønarbejde, desto mere tillokkende er det. Og det er jo egenskaber, der karakteriserer det danske arbejdsmarked,« siger han.

Det er ikke et mål i sig selv at have få eller mange selvstændige. Hvis virksomhederne og de organisatoriske rammer er i orden, kan man være innovativ dér og så klare det på den måde. Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Det dæmper også lysten til at kaste sig ud i selvstændig virksomhed i Danmark, at vi sammen med de øvrige skandinaviske lande har den laveste andel af lavtlønnede, mener Lars Andersen. Det kan være svært at vælge en god løn fra, når alternativet – i hvert fald i starten – typisk er usikkert og økonomisk dårligere, påpeger han.

»Målet må være at have et velstående land. Men det er ikke et mål i sig selv at have få eller mange selvstændige. Hvis virksomhederne og de organisatoriske rammer er i orden, kan man være innovativ dér og så klare det på den måde,« mener han.

Nød lærer unge at sætte i værk

Eurofounds tal peger da også på, at det i højere grad er nød end lyst, som driver iværksætteriet i mange europæiske lande.

Når man spørger 18-34-årige selvstændige på tværs af EU-landene om, hvad der motiverede dem til at blive selvstændige, svarer gennemsnitligt 17 procent i EU som helhed, at de var nødt til det. I et land som Polen gælder det over 40 procent og i Slovakiet, Grækenland og Kroatien over 25 procent.

I Danmark er det til sammenligning fem procent af de selvstændige i aldersgruppen, der har været motiveret af nød. Kun Sverige, Slovenien og Holland har en mindre andel unge selvstændige, der er blevet iværksættere af nødvendighed.