MØDEAKTIVITET

Danske unge er politisk toptunede

Af | @MichaelBraemer

Unge danskeres politiske engagement er helt i top i en europæisk sammenligning, viser nye tal fra EU. Tallene vækker stolthed i ungdomsorganisationerne, som i disse år oplever kraftig vækst. Men det kniber med de unges afgørende politiske skridt.

En gruppe unge modstandere af Offentlighedsloven oprettede sidste år Mørklægningsministeriet - med hele to ministre til at sikre, at alt bliver fejet ind under gulvtæppet. 

En gruppe unge modstandere af Offentlighedsloven oprettede sidste år Mørklægningsministeriet - med hele to ministre til at sikre, at alt bliver fejet ind under gulvtæppet. 

Foto: Per Folkver/Polfoto

Danske unge er blandt de allermest politisk aktive i Europa. Deres politiske engagement ligger langt over EU-gennemsnittet og overgås kun af unges i Finland og Sverige.

Det viser en undersøgelse, ’Social situation of young people in Europe’, som den europæiske forskningsinstitution Eurofound har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af 16-29 årige i EU’s medlemslande. Eurofound har i 2012 spurgt de unge om deres politiske aktiviteter i det foregående år.

Hele 39 procent af danske unge havde været politisk aktive i løbet af året i form af enten mødeaktivitet, deltagelse i demonstrationer, underskriftindsamlinger eller kontakt til politikere eller embedsværk.

Danske unge er til politiske møder16-29-åriges politiske aktivitet i 2011
Kilde:'Social situation of young people in Europe' fra European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (Eurofound)

EU-gennemsnittet er på 27 procent, og i lande som Portugal, Polen, Malta, Bulgarien og Ungarn er andelen af politisk aktive unge nede på 15 procent eller derunder.

Dansk førsteplads

Og på ét område kommer danske unge ud på en klar førsteplads i den europæiske sammenligning.

19 procent af de danske unge har deltaget i et møde i enten deres fagforening, et politisk parti eller en politisk aktionsgruppe. Det kan kun seks procent af de unge i EU som helhed prale af. Selv svenske unge, der ellers topper den politiske aktivitetsliste, markerer sig kun med 15 procent, der har været til politisk møde.

Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), mener, at der er grund til at være stolt over tallene.

»Normalt er tesen, at de unge er uengagerede og ikke gider gå til møder. Men danske unge har holdninger og meninger og er ikke bange for at give dem til kende. Det her understreger, at de gerne vil diskutere med andre og ønsker nogle sociale relationer omkring det at være politisk aktiv. Og det kan jeg kun være glad for,« siger hun.

Lektor på Center for Ungdomsforskning (CUF) ved Aalborg Universitet Niels-Henrik Møller Hansen er enig:

»Det kan overraske, at man har fået et billede i medierne og offentligheden af, at danske unge er ret ligeglade med demokratiet og ikke vil påtage sig noget ansvar. Det passer ikke. Der er masser af vilje og engagement til at engagere sig blandt danske unge,« fastslår han.

På den gammeldags måde

Det er helt ned i 14-15 års alderen, at danske unge i højere grad end jævnaldrende i andre lande orienterer sig mod politik på den gammeldags måde med møder, og hvad dertil hører. Det fortæller ungdomsforsker Jens Bruun fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Århus Universitet.

Han har været med til at undersøge, hvordan unge i aldersgruppen over hele verden ser på deltagelse i samfundslivet, og hvad de interesserer sig for, når de interesserer sig for politik.

»I forhold til andre landes unge orienterer danskere sig i retning af det formelle system frem for sociale aktiviteter, som har en eller anden form for politisk dimension, men ikke nødvendigvis er partipolitisk. Faktisk havde vi forventet, at det ville være omvendt,« fortæller han.

De har simpelthen skidetravlt og har ikke tid til at kaste med brosten. Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd

Jens Bruun mener, at de sidste rester af ånden fra ungdomsoprøret dermed er forsvundet.

»I mange år har der været en restideologi fra ungdomsoprøret, der bygger på en forestilling om, at det politiske engagement for unge mennesker kommer i mere uformelle sammenhænge. Meget tyder på, at det billede har forandret sig,« siger han.

Ungdomsorganisationer vokser

Nye tal fra DUF viser, at danske unges politiske engagement er på vej til at vokse sig endnu større. Medlemstallet for de politiske ungdomsorganisationer under ét er på tre år fra 2009 til 2012 vokset med 11 procent fra 10.123 til 11.274 medlemmer.

I de humanitære ungdomsorganisationer er medlemstallet nærmest eksploderet. Her har væksten været på 288 procent på de tre år – fra 4.416 til 17.132. Når man melder sig ind i de organisationer, kan det ifølge Signe Bo også ses som udtryk for et politisk engagement, selv om det ikke er partipolitisk.

»Mange unge opfatter det som et statement, når de melder sig ind i en humanitær ungdomsorganisation,« siger hun.

Også når det gælder underskriftindsamlinger og politiske tilkendegivelser på nettet er danske unge langt over EU-gennemsnittet. Det har 28 procent af danske unge deltaget i mod 20 procent af de europæiske unge som helhed.

Unge danskere kontakter ligeledes oftere politikere og embedsmænd for at pleje deres politiske interesser, end den gennemsnitlige europæiske unge gør.

Danske unge holder sig fra ballade

På ét punkt er danske unges politiske engagement imidlertid helt i bund i den europæiske sammenligning: Deltagelse i protestaktioner eller demonstrationer. Altså endnu en pind til ungdomsoprørets kiste.

Kun 5 procent af unge danskere havde i 2011 været på barrikaderne, mens det gjaldt omkring 20 procent af de unge i lande som Grækenland, Spanien og Frankrig. Og såmænd også 12 procent af de unge i vores ellers fredelige naboland Sverige.

Den danske bundplacering skal imidlertid ikke ses som mangel på politisk engagement. Det er snarere et udtryk for, at danske unge er benhårde rationalister. Det mener i hvert fald Niels-Henrik Møller Hansen fra CUF.

»Umiddelbart kan det undre, at de ikke er mere fremme i skoene, når de er hårdest ramt af krisen. Men de skal kunne se en mening og et udbytte af at gå på gaden, og det kan de ikke. Der er skabt et billede af, at hvis de ikke får arbejde og uddannelse, er det deres egen skyld. Og de unge har taget krisen på sig og arbejder røven ud af bukserne for, at det ikke er dem, der kommer til at stå tilbage,« siger han.

Høflige og travle unge

Det er også den ene af de to forklaringer, Signe Bo fra DUF har på danske unges manglende rebelskhed.

»Det handler om kultur - eller høflighed, om du vil. Den her generation er meget ambitiøs og høflig og har stort fokus på at være dygtige og færdiggøre deres uddannelser. Samfundets bestræbelser har gået ud på at gøre unge til produktive samfundsstøtter og ikke samfundsomstyrtere. Det har påvirket mange. De har simpelthen skidetravlt og har ikke tid til at kaste med brosten,« mener hun

Den anden forklaring, som hun bedre kan lide, er, at danske unge ikke har behov for at råbe op og gå til yderligheder.

»Danske unge finde andre måder at lade deres meninger blive kendt på end ved at gå på gaden og råbe. Netop fordi vi har de foreninger og demokratiske strukturer, vi har, har de unge andre muligheder for at sige, hvad de mener,« påpeger hun.

Plads til forbedringer

Venstres Ungdom (VU) er den af de etablerede partiers ungdomsorganisationer, der har haft størst medlemsmæssig fremgang de seneste tre år. Her glæder formand Jens Husted sig over, at den økonomiske krise ikke har sat sig som en demokratisk krise.

»Man kunne godt forestille sig, at totalitære og antidemokratiske kræfter havde fået luft under vingerne, som det er sket i Sydeuropa. Men det er jo fantastisk, at det ikke er tilfældet,« siger han.

Unge er aktive på langt flere platforme end de helt snævre. Men måler man kun på politiske poster, kan de godt fremstå som dovne. Lektor på Center for Ungdomsforskning (CUF) ved Aalborg Universitet Niels-Henrik Møller Hansen

Det er der ifølge VU-formanden to forklaringer på, og han ser dem begge som positive: Dels har krisen ikke tilnærmelsesvis har været så hård ved danske unge som ved mange af deres europæiske jævnaldrende. Dels har danske unge – måske af samme grund – bevaret tilliden til det demokratiske system. Han mener ikke, at politikerne har spillet fallit.

Selv om danske unge kommer positivt ud af en sammenligning med andre europæiske unge med hensyn til politisk aktivitet, og VU har oplevet massiv fremgang de seneste år, stiller Jens Husted sig imidlertid ikke tilfreds.

VU-formanden mener, at ungdomsorganisationernes medlemstal er alt for lave i forhold til det ekstreme politiske engagement og den store lyst til at debattere og både tage imod og afvise argumenter, som han oplever, når han besøger erhvervsskoler, folkeskoler og gymnasier.

»Medlemstallene skulle være mindst fire gange større. Ud fra et principielt synspunkt mener jeg selvfølgelig, at alle skulle være medlem af VU. Men ud fra et demokratisk synspunkt betyder det ikke noget for mig, hvilket ungdomsparti eller humanitær organisation man melder sig ind i. Det vigtigste for mig er, at man tager stilling til det samfund, man lever i,« understreger han.

Bombe under demokratiseringen

Jens Husted peger på, at ungdomspartierne har problemer med at få lov til at komme ind på mange uddannelsesinstitutioner. Han mener, at det er en bombe under demokratiseringen og den politiske dannelse af de unge.

Også Signe Bo fra DUF mener, at der er plads til forbedringer. Ikke mindst i stemmeboksene.

»Vi har et politisk system, hvor politikere og embedsmænd er tilgængelige, og borgerne bliver hørt. Vores politikere er på Facebook og svarer faktisk på henvendelser. Det er attraktivt for unge. Men når det kommer til det formelle demokrati, og der skal stemmes, så forsvinder de unge. Det tog vi meget alvorligt omkring kommunalvalget, og det fokus skal fortsætte,« mener hun.

Når journalister kigger i politikeres skrald for at finde belastende ting, og Lars Barfoed ryger på forsiden for rygter om utroskab, forstår jeg godt, at fornuftige mennesker siger: Det cirkus gider jeg ikke være en del af. Jens Husted, formand for VU

DUF’s egne undersøgelser peger på, at politikerne og medierne agerer på en måde, der støder de unge fra sig.

»Unge er simpelthen trætte af, at politik bliver serveret som magtkampe og historier om, hvorfor nogle har sagt noget og ikke, hvad de har sagt. Folketinget ligner 179 mennesker, der skændes i en stor sal. Det bliver utydeligt, hvad ideologien bag det hele er,« siger Signe Bo.

For stor respekt for demokratiet

At så få unge er parate til at påtage sig politiske poster trods deres store politiske engagement er et andet spørgsmål, der ifølge DUF-formanden skal findes svar og løsning på. Som tidligere beskrevet i Ugebrevet A4 er det kun hver ottende unge dansker, der drømmer om at stille op til en politisk post, mens der er andre lande, hvor næsten hver tredje ung har en politiker i maven.

»Det er faktisk en modsætning, vi oplever rigtig mange gange, og som udgør en stor udfordring. Jeg tror, at noget af det handler om ydmyghed over for politik og demokratiet, og at man tror, man skal vide mere og være klogere end alle andre for at stille op,« siger Signe Bo.

Niels-Henrik Møller Hansen fra CUF er enig og mener, at det handler om at hjælpe flere unge over på den anden side af den mentale barriere.

»Unge er aktive på langt flere platforme end de helt snævre. Men måler man kun på politiske poster, kan de godt fremstå som dovne. Jeg tror, det handler om respekt for det ansvar, det er at påtage sig en politisk post – en respekt, som nogle gange er for stor. Taler man med unge, som har taget springet, viser det sig jo, at barrieren ikke har været så stort igen,« siger han.

Det cirkus gider de ikke

For VU-formand Jens Husted at se handler det om mediernes behandling af politikere:

»Jeg er helt med på, at politikere skal kunne tåle at blive kigget efter i kortene. Men når journalister kigger i politikeres skrald for at finde belastende ting, og Lars Barfoed (konservativ partiformand, red.) ryger på forsiden for rygter om utroskab, forstår jeg godt at fornuftige mennesker siger: Det cirkus gider jeg ikke være en del af.«