Danske unge er demokratisk dovne

Af | @MichaelBraemer

Danske unge er blandt de allermest uinteresserede i Europa til at påtage sig politiske poster. Unge danskeres valgdeltagelse er heller ikke noget at prale af, viser ny EU-rapport. Men unges politiske dovenskab kan ses som en tillidserklæring til et velfungerende demokrati, mener forsker. Nye initiativer skal få de unge til at stemme ved kommunalvalget i november.

Foto: Illustration: Torben Huss, Scanpix.

STEMMERET Danske unge er nogle af Europas mest dovne demokrater. Mens der er lande, hvor næsten hver tredje ung drømmer om at stille op til en politisk post, er det kun hver ottende ung dansker, der har en politiker i maven. Det ambitionsniveau er så lavt, det kun overgås af to andre lande i EU.

Det fremgår af en ny rapport fra Europa-Kommissionen, ’European Youth: Participation in Democratic Life’, der kortlægger 15-30-åriges politiske bevidsthed og handlinger i samtlige 27 medlemslande.

De unge er blandt andet blevet spurgt, om de kunne tænke sig at stille op som kandidat ved et politisk valg på et tidspunkt af deres liv. Og her placerer Danmark sig i bunden som et af de lande, hvor færrest unge går rundt med en politiker i maven.

Kun 12 procent af de unge danskere kan se sig selv på en politisk post, mens det på den anden side af Øresund er 29 procent af de unge svenskere, der forestiller sig at gå efter en politisk post i deres voksenliv. I den europæiske ungdom som helhed er det 19 procent, der drømmer om at gøre politisk karriere. Danskernes uvilje mod at lade sig vælge overgås kun af ungarere og maltesere.

Den nye undersøgelse om den danske ungdoms manglende lyst til at deltage aktivt i demokratiet kommer mindre end et halvt år før, at mange førstegangsvælgere for første gang skal stemme til kommunal- og regionsvalg i november.

Dalende deltagelse er problematisk

Netop de unges deltagelse i kommunalvalgene er også nedadgående, og det får nu Københavns Universitet og Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, til i et utraditionelt fællesskab at sætte nye initiativer i værk for at få de unge til at stemme til valget 19. november.

Sammen med professor Kasper Møller Hansen skal ph.d.- studerende Jens Olav Dahlgaard fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet stå for valgprojektet målrettet unge.

»Det er jo problematisk for demokratiet, hvis udviklingen med en dalende valgdeltagelse fra de unge fortsætter. Vi ved, at det at stemme én gang også påvirker sandsynligheden for at stemme igen. Og vi ved, at ulighed i valgdeltagelse også giver ulighed i repræsentation. Unges interesser bliver mindre repræsenteret, hvis de ikke stemmer, så det er jo også et problem for de unge selv,« siger Jens Olav Dahlgaard.

På bænken

Når det gælder den demokratiske deltagelse som vælgere, er de unge danskere ifølge EU-Kommissionens nye undersøgelse bedre med i det europæiske felt, men de er stadig langt fra førergruppen.

Kun 56 procent af de unge danskere under 30 år erklærer i undersøgelsen, at de har stemt ved et politisk valg lokalt, regionalt eller nationalt indenfor de seneste tre år.  Andelen er faldet fra 64 procent på to år siden 2011, hvor EU-Kommissionen stillede det samme spørgsmål i en tilsvarende undersøgelse. 

De unge i Malta, Belgien og Italien er langt flittigere til at sætte deres kryds på stemmesedler ved lokale og nationale valghandlinger, viser undersøgelsen. Over 70 procent af de unge i de tre lande har således deltaget i et valg inden for de seneste tre år.

Danske unges passivitet kan virke overraskende, fordi de sammenlignet med jævnaldrende i andre lande er godt klædt på til at deltage i det politiske liv, påpeger Jens Bruun, ungdomsforsker ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet.   

Men Jens Bruun har selv været med til at undersøge, hvordan unge over hele verden ser på blandt andet deltagelse i samfundslivet og deres rolle som borgere, og han er ikke overrasket over de nye tal. Jens Bruun mener heller ikke, at de nødvendigvis skal udlægges negativt. De kan godt udlægges som en tillidserklæring til det danske, politiske system, fremhæver forskeren.

»Et velfungerende demokrati som det danske inviterer til en vis grad til passivitet. Meningen med demokratiet er jo, at det skal være muligt at være forholdsvis passiv. I Danmark er alt organiseret og veltilrettelagt, mens der i mange af de lande, vi sammenligner os med, er langt flere politiske problemer, som det er mere oplagt, at unge mennesker engagerer sig i,« siger han og tilføjer:

»Skulle der opstå alvorlige problemer i Danmark, er jeg sikker på, at der nok skulle være en meget aktiv ungdom, som kom på banen.«

Aktive på en anden måde

I sine undersøgelser, der omfattede unge på 8. klasses niveau, fandt Jens Bruun ud af, at danske unge har en høj tillid til det politiske system i forhold til unge i andre lande. Men samtidig har de også en lav interesse for politik og en ret lav politisk selvtillid, der handler både om evnen til at forstå politik og til at deltage i den.

Han var overrasket over den manglende tillid til egne politiske evner i lyset af det høje vidensniveau blandt de unge, der ellers fremgik af undersøgelsen.

I Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) erkender næstformand Morten Thaarup, at den demokratiske selvtillid ofte halter hos danske unge.  Men den gør sig kun gældende i forhold til det traditionelle og organiserede, politiske system, mener han. Hvis man ser bredere på politisk aktivitet, har vi i dag en ungdom, der scorer historisk højt på demokratisk deltagelse, påpeger DUF-næstformanden.

»Vi har at gøre med modsatrettede tendenser. For ser man på det omfang, som danske unge blandt andet deltager i demonstrationer og ytrer sig på Facebook og i læserbreve, er vi meget godt med og overgår 68-generationen i politisk deltagelse,« siger Morten Thaarup.

DUF arbejder imidlertid ihærdigt på, at det politiske engagement blandt unge også kommer til udtryk i organiseret form, og at unge i højere grad bruger deres stemmeret til at få indflydelse.

»Det er vigtigt, at unge ser andre unge stille sig op i medierne og udtale sig politisk. Det må medierne give plads til. Det er også for at styrke den side af sagen, at vi i samarbejde med dagbladet Politiken har arrangeret et danmarksmesterskab i debat, hvor finalen finder sted på folkemødet på Bornholm i denne måned. Og så skal partierne så vidt muligt rekruttere unge kandidater, som unge kan identificere sig med, hvis unges valgdeltagelse skal styrkes,« siger han.

Lokalpolitikken er yt

Især kommunalpolitik har ikke de unges interesse, og interessen er i alarmerende grad for nedadgående.  Kun 46 procent af de unge mellem 19 og 21 år fandt det umagen værd at afgive deres stemme i København og Aarhus ved det seneste kommunalvalg i 2009 – otte procentpoint færre end valget i 1997. Det viser en undersøgelse foretaget af Københavns Universitet (KU) med professor Kasper Møller Hansen i spidsen.

Det er for at vende den udvikling, at blandt andre KU og DUF går i samarbejde op til efterårets kommunalvalg, hvor samtlige kommuner er blevet opfordret til at tage utraditionelle initiativer for at lokke de unge vælgere til. De fleste kommuner har sagt ja til samarbejdet og taget imod idekataloget, fortæller ph.d.-studerende Jens Olav Dahlgaard fra KU, der skal være med til at måle effekterne af de forskellige initiativer.

En af de gode forklaringer på, hvorfor stemmeboksene ikke tiltrækker de unge førstegangsvælgere under et kommunalvalg, er ifølge Jens Olav Dahlgaard, at de unge ofte er i en livsfase, hvor de lige er flyttet hjemmefra – ofte til en helt anden by, hvor de ikke kender politikerne og de lokale forhold – og har fuldt op at gøre med uddannelse og med at etablere sig. De er endnu ikke optaget af de problemstillinger, som det lokale demokrati drejer sig om, påpeger han.

»Det er kommunerne, der står for mange af de opgaver, der konstant er til debat. Men mange unge har stadig en fornemmelse af, at de store linjer bliver trukket på Christiansborg, og bliver overrasket over, hvor meget der foregår i kommunerne,« siger han.

København i front 

Valgmøder og valgsteder på uddannelsesinstitutionerne samt personlige breve og mail rettet mod de unge er blandt de ting, der bliver sat i værk til efteråret rundt omkring i kommunerne for at få flere unge til at stemme. Erfaringerne fra især USA er, at det godt kan betale sig at skubbe til de unges valgdeltagelse, understreger Jens Olav Dahlgaard.

København er en af de kommuner, der går forrest i indsatsen for at få de unge til at stemme. Kommunen tog allerede forskud på begivenhederne ved det seneste folketingsvalg, hvor den bragte muligheden for at stemme ud til folk og i fire dage tog imod brevstemmer på Hovedbanegården. Det gav 2.700 ekstra stemmer, fortæller overborgmester Frank Jensen (S) i en mail til Ugebrevet A4.

»Ved kommunalvalget til efteråret satser vi på at komme endnu bredere ud, sådan at vi giver muligheder for at brevstemme på ungdomsuddannelser, erhvervsskoler og i de områder af byen, hvor der er lav valgdeltagelse,« oplyser han.  

Det er meget vigtigt at få de unge til at stemme, mener Frank Jensen, som selv fik vakt sit politiske engagement gennem ungdomspolitik.

»Vi ved også fra forskningen, at de, der stemmer som unge, bliver ved med at gøre det resten af livet, mens de, som ikke har fået skabt sig den vane i ungdomsårene er meget svære at få ned til stemmeurnerne senere i livet. Derfor sætter vi også særligt ind i forhold til mødrene i nogle af de områder, hvor der er lav valgdeltagelse. For særlig moderen har mulighed for at påvirke de unges adfærd,« påpeger han.  

Svær at sælge til unge

Kommunalpolitik er imidlertid svær at sælge til unge, selv om det er det, der er tættest på, og mange af de offentlige institutioner, som de unge er i kontakt med til daglig, er kommunale. Det påpeger Klaus Levinsen, der forsker i politisk deltagelse og aktivitet på Syddansk Universitet.

»Det kommunale stof er ikke særlig synligt i medierne og derfor ude af de unges bevidsthed,« påpeger forskeren. Han mener dog ikke, at unges valgdeltagelse i Danmark – selv om den faldet – er blevet alarmerende lav i forhold til andre lande, og er forbeholden over for Europa-Kommissionens undersøgelse, der er baseret på interview med 500 unge fra hvert EU-land.

Forbeholdet gælder også påvisningen af, at danske unge skulle være blandt de mindst villige til at gå ind i politik.

»Normalt, i andre undersøgelser, er der en større politisk mistillid i Sydeuropa end i Skandinavien og de andre nordeuropæiske lande, og den mistillid må have betydning for viljen til at stille op. Hvis man har mistillid til det politiske system, afholder man sig fra at stille op – i hvert fald i Danmark,« påpeger han.

Samtidig erkender han dog, at der kan være andre faktorer på spil, og at der i nogle lande ikke nødvendigvis ligger politisk idealisme bag ønsket om en politisk karriere.

»Selv om man har billedet af det politiske system som korrupt, kan det godt være attraktivt at være politiker, hvis det giver større indkomst og magt i samfundet. Danskerne har et andet udgangspunkt, for selv om danske politikere er hæderligt honoreret, er det ikke specielt lukrativt at gå ind i politik,« påpeger Klaus Levinsen, og opfordrer samtidig politikerne og medierne til at være opmærksomme på, hvordan de præsenterer erhvervet udadtil.

»Det mediebårne billede af politikerne kan være med til at skræmme de unge. Det er det, der bestemmer, hvad unge mener om erhvervet, for det er de færreste af dem, der har et førstehåndskendskab til politikere,« påpeger han.