Danske spindoktorer tjener mere end Obamas chefrådgivere

Af

De højest lønnede danske spindoktorer tjener væsentlig mere end deres amerikanske og britiske kolleger, viser Ugebrevet A4’s aktindsigt i deres lønforhold. Ifølge ekspert har politikerne ingen interesse i at holde de danske spindoktoreres lønningerne i skak.

AFLØNNING Den amerikanske præsident Barack Obamas chefrådgiver David Axelrod er en travl mand, der næppe har meget tid til at tænke på sine egne lønforhold midt i forberedelserne til det amerikanske midtvejsvalg og håndteringen af en kriseramt chef. Men skulle David Axelrod i en stille stund få tid til at overveje sin næste lønforhandling i Det Hvide Hus, kan han med fordel rette blikket mod Danmark.

I modsætning til, hvad de fleste nok vil tro, så er flere af den danske regeringens særlige rådgivere nemlig bedre lønnet end den amerikanske præsidents nærmeste rådgiver. Det gælder eksempelvis finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) rådgiver Søren Møller Andersen og Peter Arnfeldt Petersen, der rådgiver skatteminister Troels Lund Poulsen (V).  Begge tjener de omkring 1,1 million kroner om året. Til sammenligning må David Axelrod tage til takke med 172.200 dollars – svarende til knap 950.000 kroner.

Den danske regerings særlige rådgivere – der populært kaldes spindoktorer – slår også deres britiske kolleger på lønfronten. I gennemsnit får rådgivere af den britiske premierminister David Camerons ministerhold således en løn på cirka 625.000 kroner. Det er 325.000 kroner mindre end den gennemsnitlige årsløn til den danske regerings spindoktorer, der i snit tjener 950.000 kroner om året ifølge Ugebrevet A4’s aktindsigt i deres lønforhold.

Ifølge professor i økonomi ved Handelshøjskolen i Århus Niels Westergård-Nielsen, der også var medlem af regeringens lønkommission, kan forklaringen på de efter offentlige standarder høje lønninger være, at ingen politikere har vilje eller interesse i at holde lønningerne i skak.

»Hvilken politiker vil have en interesse i at holde lønningerne nede? Ingen. Hverken i regeringen eller oppositionen, hvor man også gerne vil have mulighed for at aflønne sine rådgivere godt, hvis man får regeringsmagten,« siger Niels Westergård-Nielsen. 

Det virker da heller ikke til, at regeringens rådgivere ligefrem er presset på lønposen af de hårde økonomiske tider i staten. Ifølge de oplysninger, som ministerierne har givet Ugebrevet A4, så er flere rådgivere gået op i løn i 2010.

Det gælder blandt andet Line Aarsland, der rådgiver indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V). Hun er fra 2009 til 2010 steget fra en løn på 975.000 kroner til 1.043.000 kroner – en lønstigning på syv procent. Endnu bedre er det dog gået videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens (K) rådgiver Anders Frandsen, der er steget 90.000 kroner i løn og nu får 820.000 kroner årligt. For begge rådgivere gælder dog, at en del af lønstigningen må formodes at hænge sammen med, at de er skiftet fra et ministerium til et andet – og rent formelt altså har fået et helt nyt job.

Lave lønninger i udlandet

Når de danske spindoktorer slår deres udenlandske kolleger på lønfronten, så handler det dog ikke kun om, at den danske stat er gavmild med lønkronerne. En anden forklaring er, at man især i USA er særdeles påpasselig med, hvor meget offentligt lønnede rådgivere skal have i løn.

Den amerikanske journalist Ed O’Keefe er ansat på den anerkendte avis The Washington Post og følger i sin blog ’Federal Eye – Keeping Tabs on the Government’ nøje, hvad den amerikanske regering bruger sine penge på. Til Ugebrevet A4 siger han:

»I USA vil du aldrig tillade, at regeringens rådgivere får en løn, der bare kommer i nærheden af, hvad de kan tjene i det private.«

Samme opfattelse har Niels Westergård-Nielsen, der har en amerikansk kollega, som tidligere har rådgivet regeringen på det økonomiske område.

»I USA ved du, at du går ned i løn, når du skal arbejde for regeringen. Sådan er det bare. Du tjener dit land. Til gengæld er det ofte en god investering i din fremtidige karriere,« siger han.

 En sammenligning af de amerikanske spindoktorers nuværende og tidligere lønninger indikerer også, at penge næppe er den afgørende årsag til jobskiftet. Eksempelvis tjente en af Barack Obamas nærmeste rådgivere Rahm Emanuel en gennemsnitlig årsløn på 30 millioner kroner i sin tid i finansverdenen. Det skal sammenlignes med den lille million kroner, han har fået i løn fra Det Hvide Hus, indtil han i sidste uge stoppede for at hellige sig kampen om borgmesterposten i Chicago.

Også i England er det reglen, at du går ned i løn, når du får job som rådgiver for regeringen. Eksempelvis gik Andy Coulson, der rådgiver den britiske premierminister David Cameron, 1,1 millioner kroner ned i løn, da han sagde ja til at arbejde i Downing Street. Alligevel fik hans nuværende årsløn på cirka 1,2 millioner danske kroner oppositionen op på mærkerne. Parlamentsmedlem for Labour Tom Watson var således hurtigt ude at forlange en forklaring på, hvordan Andy Coulson, der da også tjener cirka det dobbelt af de øvrige britiske spindoktorer, kunne tjene mere end vicepremierminister Nick Clegg.

Lønhop som offentligt ansatte

I modsætning til USA og England virker det ikke sandsynligt, at de danske spindoktorer ligefrem er gået ned i løn den dag, de sagde ja til et skatteyderbetalt arbejde.

Ifølge Dansk Journalistforbunds seneste lønstatistik tjener en journalist inklusiv pension i gennemsnit 496.068 kroner om året. En redaktør får en årsløn på 558.408 kroner og en pressechef 650.463 kroner. Til sammenligning tjener regeringens spindoktorer i gennemsnit en årsløn på 950.000 kroner.

Selv hvis du sammenligner rådgivernes lønninger med de højestlønnede i kommunikations- og mediebranchen, så giver spindoktorerne deres kolleger baghjul. Ifølge journalistforbundets lønstatistik tjener de 25 procent bedst lønnede pressechefer således 661.620 kroner årligt ekslusiv pension og godt og vel 750.000 kroner inklusiv pension. Det er stadig 200.000 kroner mindre end den gennemsnitlige spindoktor.

Spørgsmålet er dog også, om det er relevant at sammenligne rådgivernes lønninger med de højestlønnede i kommunikations- og mediebranchen. Ifølge Statsministeriets liste over, hvor rådgiverne tidligere har arbejdet, har under halvdelen af de nuværende rådgivere haft en lederstilling i en privat virksomhed, før de blev spindoktorer. Til gengæld har syv af rådgiverne været ansat i enten Venstres eller de konservatives partiapparat.  

Professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen mener også, at man skal være påpasselig med at sammenligne spindoktorerne med den resterende mediebranche.

»De arbejder under nogle meget specielle vilkår, hvor de blandt andet står til rådighed døgnet rundt. Sagen er nok også, at når ministrene skal ud at rekruttere til den her funktion, så har de udset sig en særlig person, og det påvirker selvfølgelig lønniveauet,« siger han.

Et risikofyldt job

En anden forklaring på de danske spindoktorers lønninger er den lave jobsikkerhed, mener professor i økonomi ved Handelshøjskolen i Århus Niels Westergård-Nielsen, der var medlem af regeringens lønkommission.

»Det er et yderst risikabelt erhverv, som du ikke er sikker på at kunne have ret længe. Hvis ministeren ryger, der kommer valg, eller du selv kvajer i det, så er du færdig,« siger han.

Politisk kommentator Jarl Cordua, der blandt andet vejer spindoktorernes præstationer på www.kommunikationsforum.dk, mener også, at den potentielle pletning af ens ry og rygte skal vise sig i lønnen.

»Man risikerer at komme i søgelyset før eller siden. Det skal rådgiverne kompenseres for,« siger han.

Den seneste tid har da også budt på flere eksempler på, at spindoktorerne er kommet til at fremstå i et uheldigt lys. Tidligere på året var tidligere forsvarsminister Søren Gades spindoktor Jakob Winther i vælten i forbindelse med skandalen om den falske arabiske oversættelse af bogen »Jæger – i krig med eliten«. Og netop i disse dage er Lene Espersens (K) tidligere spindoktor Morten Langager blevet beskyldt for at have beordret embedsmænd til at slette mails, der kunne indeholde oplysninger om betalingen af privatsygehuse. Det afviser han dog selv.

En anden forklaring på de høje lønninger kan være, at det stadig ikke er helt velset i journalistkredse at arbejde for regeringen, mener Jarl Cordua.

»Du kan ikke rekruttere en topjournalist med kendskab til gangene på Christiansborg, hvis de kun får 600.000 kroner i årsløn. Går du til »the dark side«, så ofrer du noget af dig, og det skal du belønnes for,« siger Jarl Cordua og tilføjer, at det tidligere har været svært for en spindoktor at skifte tilbage til journalistikken.

Sådan synes det dog ikke at være mere. Tværtimod har mange tidligere spindoktorer gjort det godt efterfølgende. Tænk blot på Henrik Qvortrup og Michael Kristiansen, der begge var spindoktorer for tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), og som i dag er henholdsvis politisk redaktør på TV2 og vært på tv-showet »Mogensen og Kristiansen«.

Personalestyrelsen sover roligt

I Personalestyrelsen, der er statens arbejdsgiverorganisation og har det overordnede ansvar for lønningerne til de statsansatte, har de ikke noget bud på, hvorfor lønningerne til de særlige rådgivere er på det niveau, de er. Afdelingschef Marianne Brinch-Fischer fortæller, at Personalestyrelsen stiller en standardkontrakt til rådighed for ministerierne og ellers lader det være op til det enkelte ministerium at fastsætte lønnen.

Ifølge Marianne Brinch-Fischer er der ikke grund til at frygte, at rådgivernes lønninger vil påvirke den generelle løndannelse i staten.

 »Det er en lille og meget specifik gruppe af ansatte med helt specielle opgaver, så det er ikke noget, der holder mig vågen om natten,« siger hun.

Socialdemokraternes Benny Engelbrecht, der er partiets talsmand på området, ser anderledes på den sag.

»Jeg synes, at spindoktorerne tjener uforholdsmæssigt meget i forhold til andre offentligt ansatte. Selvfølgelig har det ikke den store nationaløkonomiske betydning, men om ikke andet så må man forvente, at rådgiverne med de her lønningerne har en større forståelse for og indsigt i, hvad deres rolle er,« siger han med henvisning til blandt andet mailsagen om overbetaling til privathospitalerne.

Benny Engelbrecht vil dog ikke sige noget nærmere om, hvad der vil ske, hvis Socialdemokraterne kommer til magten.

»Vi skal have skabt en større grad af ærlighed og åbenhed omkring spindoktorerne. Heri indgår en diskussion af lønniveauet naturligt,« siger han.

Venstres finansordfører Jacob Jensen vil til gengæld ikke forholde sig til hverken det aktuelle eller fremtidige lønniveau for statens rådgivere.

»Som politikere bør vi være meget forsigtige med at blande os i den slags ting,« siger han.

I sidste måned krævede hans partifælle Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ellers, at de offentligt ansatte »udviser solidaritet« med det øvrige samfund.

»Der er ikke nogen offentligt ansatte, som skal sidde og vente på, at der opstår en gunstigere situation. Situationen er ikke til, at der er løn- eller omkostningsstigninger på de offentlige overenskomster,« sagde han.