Danske pensionskasser ser ingen problemer i Iran-investeringer

Af

Amerikanske pensionsselskaber kan blive tvunget til at skille sig af med investeringer i energiselskaber, der gør forretninger i Iran. Danmarks største pensionsselskaber vil imidlertid beholde deres investeringer, så længe hverken Danmark, EU eller FN har vedtaget sanktioner.

ETIK Skal man investere i selskaber, der gør forretninger med et land, hvor udenoms ægteskabelige forhold og indtagelse af spiritus kan føre til døden ved hængning eller offentlig stening? Det forhold diskuteres i øjeblikket heftigt i den amerikanske stat Californien. Her har filmstjernen, guvernør Arnold Schwarzenegger annonceret, at han vil indføre lovgivning, der vil tvinge Californiens to største pensionskasser til at skille af med alle aktier i selskaber, der har energi- eller forsvarsrelaterede forretninger i Iran.

Californien er langt fra alene med sine planer. Ifølge den amerikanske avis The San Diego Union-Tribune er 17 stater i USA på vej til at forbyde investeringer i selskaber med forretninger i Iran. Argumenterne fra staterne er, at man ønsker at markere en afstandstagen til det iranske styre og forholdene i Iran.

De danske pensionsselskaber, som Ugebrevet A4 har været i kontakt med, afviser imidlertid, at de vil skille sig af med deres aktier i blandt andet hollandske Royal Dutch Shell og det franske olieselskab Total, der ofte fremhæves i den amerikanske debat.

Investeringsdirektør Michael Nellemann Pedersen fra pensionsselskabet PKA, der har aktier for mange millioner i både Total og Shell, siger til A4:

»Vi henholder os til, at hverken Danmark, EU eller FN har vedtaget sanktioner mod Iran. Begynder vi at afvige fra det, så begynder vi at føre en særskilt udenrigspolitik, og det tilkommer ikke os at gøre det,« siger han og tilføjer:

»Men selvfølgelig påvirker debatten om forholdene i Iran os. Det er jo på mange måder en pendant til den diskussion, der er foregået vedrørende Totals involvering i Burma.«

Her slår den burmesiske militærjunta i øjeblikket brutalt ned på folkelige protester og demonstrationer mod mange års totalitært styre.

I pensionsselskabet PenSam, der leverer pensioner til medlemmer af FOA – Fag og Arbejde, har man også investeringer i Total og Royal Dutch Shell. Men heller ikke her går man med planer om skille sig af med sine aktier.

»Vi har ikke nogen konkret politik på landet Iran. Vi forholder os til, om selskaberne lever op til vores etiske standarder, og ikke, om virksomheden har forretninger i det ene eller det andet land,« siger Benny Buchardt, underdirektør i PenSam.

Aktivt ejerskab frem for aktiesalg

Spørgsmålet er selvfølgelig også, om den bedste strategi er at skille af sig med aktierne. Vælger man at sige farvel og tak, betyder det nemlig også, at man ikke længere har mulighed for at møde op på generalforsamlingen og fortælle virksomhedernes ledelse sin uforbeholdne mening om deres engagement i eksempelvis Iran.

Mange danske pensionsselskaber, deriblandt PenSam, henholder sig da også til, at de udøver et aktivt ejerskab, hvor de går i dialog med de selskaber, de har aktier i. På den måde håber de at påvirke virksomhederne til at føre en etisk fornuftig politik.

Men er der en grænse? Uagtet at hverken Danmark, EU eller FN har vedtaget sanktioner mod et land, har man så som etisk ansvarligt pensionsselskab ikke forpligtigelse til at trække sig ud af selskaber, der er dybt involveret i et styre, der ifølge nogle er udemokratisk og umenneskeligt?

Direktør i PKA Michael Nellemann Pedersen mener, at grænsen går der, hvor et styres undertrykkelse af dets eget folk bliver brugt til at fremme virksomhedernes indtjening, som det eksempelvis er blevet hævdet i forbindelse med Totals involvering i Burma.

»Men opgaven for os er hele tiden at rangere hele vores portefølje efter relativt stringente

regler. Har vi først en politik i forhold til Iran, hvad så med Kuwait eller Saudi-Arabien, hvor menneskerettighederne heller ikke bliver håndhævet på det højeste niveau,« spørger Michael Nellemann Pedersen.