Danske pensionister gider ikke au pair

Af | @GitteRedder

For 100 dage siden ændrede integrationsminister Søren Pind (V) reglerne for au pair-ordningen, så raske pensionistægtepar ligesom børnefamilier også kunne ansætte en au pair. Men udlændingestyrelsen har kun modtaget en eneste ansøgning om at få en såkaldt olde au pair. Et stort flop fra regeringens side, mener både opposition og fagbevægelse.

Foto: Foto: Scanpix/BAM

ANSØGERBUNKE Udlændingeservice i Integrationsministeriet har på 100 dage kun modtaget en eneste ansøgning fra et dansk pensionistægtepar om at få en udenlandsk au pair i huset. Ifølge Ugebrevet A4s oplysninger er det et sjællandsk pensionistægtepar, der ønsker en kinesisk au pair boende.  Ansøgningen ventes færdigbehandlet i løbet af de næste uger.

Med kun en enkelt ansøgning fra pensionister, om at få en au pair til at hjælpe med praktiske ting på hjemmefronten, ligner regeringens udvidelse af au pair-ordningen en fiasko, mener oppositionen og fagbevægelsen.

Socialdemokraternes integrationsordfører Henrik Dam Kristensen fastslår, at når den ældre generation ikke står i kø for at få au pairs fra udlandet, er det fordi de ikke hopper på det Henrik Dam Kristensen betegner som »Søren Pinds ideer om at smugle privat billig hushjælp ind ad bagvejen i den danske offentlige ældrepleje«.   

»Det er et stort flop fra Søren Pinds side. Au pair-ordningen har aldrig nogensinde været tænkt som gammeldags billig hushjælp, og hvis man vil have hushjælp, skal man ansætte på nogle normale og ordentlige vilkår og ikke misbruge au pair-ordningen,« siger Henrik Dam Kristensen.

I sin oprindelige udformning er au pair-ordningen fra 1972 rigtig god, understreger han. Nemlig at give unge mennesker en mulighed for at opholde sig i et fremmed land og få kendskab til sprog og kultur, samtidig med at de bor hos en værtsfamilie med små børn og hjælper lidt til. Det var da også med argumentet om, at pensionister også har krav på kulturel udveksling, at Søren Pind udvidede ordningen for 100 dage siden.

Ifølge Henrik Dam Kristensen er regeringen dog skyld i, at au pair-ordningen bevæger sig længere og længere væk fra den oprindelige idé om kulturel udveksling.

»Fra Søren Pinds og Venstres side forsøger man at gøre au pair-ordningen til noget, som den absolut ikke skal være – nemlig billig hushjælp,« siger han.

I de seneste ti år er antallet af au pairs mere end tredoblet i Danmark. Hvor der i år 2000 kom 865 au pairs til Danmark, var tallet i 2010 oppe på 2.773. Udover kost og logi får de godt 3.000 kroner om måneden i lommepenge og må arbejde i maksimalt 30 timer om ugen.

Usympatisk

I forbundet Fag og Arbejde, FOA, der blandt andet organiserer de danske social- og sundhedshjælpere, kalder forbundsformand Dennis Kristensen det en lærestreg til Søren Pind, at pensionisterne siger nej tak til at hyre billig arbejdskraft i hjemmet.

»Når der kun er kommet en enkelt ansøgning på 100 dage, ser det da ikke ud til at Søren Pind har ramt et behov blandt de danske pensionister. Pensionisterne har åbenbart ikke stået foran Søren Pinds dør og banket på for at sige, at de har et stort ønske om at medvirke til kulturudveksling. Dybest set synes jeg, at det er usympatisk at lægge op til, at man kan hyre billig arbejdskraft under dække af, at det er kulturel udveksling,« siger Dennis Kristensen. 

FOA-formanden tager også den meget lille ansøgerbunke som udtryk for, at danskerne ikke ønsker en udhuling af ældreplejen. Allerede da Søren Pind ændrede reglerne i foråret advarede FOA om, at en udvidelse af au pair ordningen risikerede at være en glidebane væk fra offentlig ældrepleje og hen imod en privatisering og individualisering, hvor pengepungen bestemmer.

»Den her regel burde fjernes igen. Intet tyder på, at behovet er der, og hvis det handler om at kunne hyre hushjælp, så lad os da for pokker lave nogle ordninger, hvor det foregår under ordnede forhold og ikke er grov udnyttelse af billig arbejdskraft,« siger han.

Pind lukker munden

Det var i midten af maj at integrationsminister Søren Pind uden nogen forudgående politisk debat gennemførte en række ændringer i au pair-ordningen. Med virkning fra 20. maj ville au pairs fremover kunne få opholdstilladelse i 24 måneder frem for 18 måneder. Au pairs, der allerede har opholdstilladelse i Danmark, ville kunne søge deres ophold forlænget.

Dernæst gjorde ministeren det muligt for fraskilte forældre at have en au pair, der ikke følger barnet.

Og endelig gjorde han det muligt for danske pensionistægtepar at få en au pair. Hidtil har det kun været børnefamilier med hjemmeboende børn, der har kunnet få en au pair.

Ifølge Udlændingeservice har der været en stor interesse omkring de nye regler. Især har mange au pairs søgt om forlængelse af deres opholdstilladelse. Alene i juli søgte 113 au pairs, fortrinsvis filippinske, om at blive et halvt år længere efter de nye regler.

Men den mest omstridte ændring – nemlig at udbrede personkredsen fra børnefamilier til pensionister – har til gengæld fået en lunken modtagelse og kun ganske få pensionister har henvendt sig for at få detaljer omkring au pair-ordningen. Deraf har kun et ægtepar så fremsendt en ansøgning.

Integrationsminister Søren Pind ønsker ikke at kommentere den ringe interesse for de nye regler. Men tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har også været en varm fortaler for at indføre olde au pairs. Hun har tidligere påpeget, at au pairs til pensionister er et oplagt svar på de udfordringer, som ældreboomet byder den praktiske og økonomiske ældrepleje.

Alligevel er Eva Kjer Hansen ikke overrasket over, at udvidelsen af au pair-ordningen er kommet langsomt fra start.

»Folk skal jo først opdage, at muligheden for at få en olde au pair er der. Det tager tid. Udvidelsen af ordningen er jo helt ny, men der vil være voksende interesse for at få en olde au pair, når det går op for pensionistægtepar, hvad de kan få ud af det,« siger hun.

Rød regering vil se på reglerne

Men hvis der efter et folketingsvalg kommer en socialdemokratisk ledet regering, vil den ifølge integrationsordfører Henrik Dam Kristensen nøje undersøge og vurdere, om de nye udvidede regler for tilgang til au pair-ordningen er hensigtsmæssige.

»Jeg bryder mig ikke om de nye regler, og vi vil nøje undersøge og vurdere dem, for umiddelbart giver de ikke nogen mening. Vi er optaget af au pair ordningen som en kulturel udveksling men ikke som billig hushjælp, og tendensen de senere år har jo været, at misbruget af ordningen vokser. Når Søren Pind meget populistisk og over få dage ændrer reglerne, ringer alarmklokkerne hos mig,« siger han og udtrykker bekymring for, at de nye udvidede au pair-regler på sigt kan være med til at undergrave den danske velfærd.

Præcis det er forbundssekretær Jakob Bang i FOA også bange for.

»Med de nye regler for au pairs frygtede vi, at nogle økonomisk trængte kommuner med tiden kunne finde på at skære i den offentlige hjælp, og så sige til ældre, at de kan da altid købe sig til en au pair, hvis de er utilfredse med den kommunale service. Den fare eksisterer stadigvæk som et potentiale, så længe reglen er der,« konstaterer Jakob Bang.

Eva Kjer Hansen undrer sig over, at blandt andre FOA frygter konsekvenserne for dansk ældrepleje.

»Det hænger slet ikke sammen, at se det her som noget, der kan smadre det velfungerende velfærdssystem. En au pair skal jo ikke ind og erstatte, hvad de ældre måtte have af behov for hjælp. Det er jo helt op til den ældre selv, at vurdere om de i deres hverdag kunne have brug for en hjælp og samtidig give et godt ophold for en au pair, der gerne vil lære Danmark at kende.«