Danske pensioner kan ende i andre EU-lande

Af Gladis Johansson
Poul Smidt

Arbejdsmarkedets parter i de enkelte EU-lande må ikke selv bestemme, hvor overenskomst­bestemte pensionsordninger skal placeres. Den slags skal i udbud i hele EU, mener EU-kommissionen, som har stævnet Tyskland for EF-domstolen i en sag om kommunale pensioner.

UDBUD Lønmodtagere og arbejdsgivere på det offentlige arbejdsmarked skal ikke selv kunne beslutte, hvilken pensionskasse der skal administrere deres arbejdsmarkedspensioner. Den slags er nemlig at opfatte som almindelige tjeneste­ydelser, mener EU-kommissionen. Og tjenesteydelser skal i udbud i samtlige 27 EU-lande. Derfor har kommissionen stævnet Tyskland for EF-domstolen, fordi en række tyske kommunale myndigheder og store virksomheder har aftalt, hvor pensionsmidlerne i en kollektiv aftale skulle placeres. Dermed har man favoriseret tyske pensionsselskaber, og det strider mod EU’s udbudsdirektiv, mener altså kommissionen.

Får kommissionen ret, kan danske pensionsordninger i fremtiden ende i pensionskasser i Holland, Spanien eller Portugal. EU’s udbudsdirektiv gælder kun for det offentlige område, men med næsten en million offentligt ansatte i Danmark kan det få vidtrækkende konsekvenser, hvis EF-domstolen giver kommissionen ret.

I de offentligt ansattes hovedorganisation FTF ser juridisk konsulent Ole Prasz kommissionens sagsanlæg som et angreb på den danske model, som EU ellers selv anser for at være en rollemodel for de europæiske landes arbejdsmarkeder. Og han ser ikke mindst sagsanlægget som et angreb på den medbestemmelse, danske lønmodtagere har over deres pensioner:

»Vores pensionskasser er medlemsejede, og medbestemmelsen er noget helt centralt. Men hvor bliver medbestemmelsen af, hvis et spansk aktieselskab overtager sygeplejerskernes pension,« spørger Ole Prasz.

I denne konflikt har EU-kommissionen altså valgt at sætte udbudsdirektivet over aftalefriheden og sidestillet pensionsordninger med tjenesteydelser som for eksempel levering af varme og elektricitet. Kommissionen betegner i stævningen selv sagens kerne som et retmæssigt indgreb i aftalefriheden.

Den holdning deler medlem af Europa-Parlamentet Ole Christensen (S) ikke. Sagen er blot endnu et bevis på, at kommissionen ikke har forstået parternes rolle på et velfungerende arbejdsmarked, mener han.

»Der er jo en grund til, at sådanne aftaler om pensioner oftest indgås i brancher, fordi der er specielle forhold i brancherne, der skal tages højde for,« siger Ole Christensen til fagbevægelsens portal om EU fagligt.eu.

I torsdags var samtlige arbejdsmarkedets hovedorganisationer til møde om sagen. Foreløbig lyder vurderingen, at Danmark skal gå ind i sagen for at forsvare aftalefriheden. Samtidig er der behov for at undersøge eventuelle forskelle mellem det danske og det tyske system.

Vælger Danmark at støtte Tyskland, skal regeringen senest 21. oktober fortælle EF-domstolen, at man går ind i sagen. Tyskland er ikke overraskende interesseret i at få støtte og forventer, at lande som Danmark, Sverige og Østrig, der har tilsvarende pensionsordninger, går med Tyskland i sagen.