folkedomstol

Danske patentkonger søger udenlands

Af | @jakkobb

Dansk erhvervsliv tager i stigende grad patent på deres produkter ude i verden frem for blot i Danmark. Det taler for, at Danmark skal være med i den fælles patentdomstol, lyder det fra Tænketanken Europa.

En god, dansk ide, som siden lanceringen i 1958 er rykket ind i børneværelser over hele kloden - og er blevet kopieret et utal af gange. 

En god, dansk ide, som siden lanceringen i 1958 er rykket ind i børneværelser over hele kloden - og er blevet kopieret et utal af gange. 

Foto: Kenneth Havgaard/Scanpix

Danske virksomheder, der tager patent på deres produkter, løfter i stigende grad blikket fra det danske marked og søger ud i Europa. Derfor giver et ja ved folkeafstemningen om patentdomstolen den 25. maj god mening.

Det er en af hovedkonklusionerne i et nyt notat fra Tænketanken Europa, der er stiftet af arbejdsgiverne i DI og lønmodtagerne i CO-industri.

»Vi kan se, at danske virksomheder i mindre og mindre grad søger nationale patenter. Derimod sker der en kraftig stigning i deres internationale patenter. Det viser, at det er en svunden verden, som Dansk Folkeparti og andre forsvarer, når de taler imod enhedspatentet,« siger Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa.

Farvel til den gamle verden

Mens antallet af nationale patenter, som danske firmaer tager, har ligget på et nogenlunde konstant niveau i de seneste mange år, tager danske virksomheder flere og flere internationale patenter.

Danske firmaer bliver mere internationale Antal ansøgte patenter for danske virksomheder
Kilde: Tænketanken Europa på baggrund af World Intellectual Property Organisation

I 1994 ansøgte danske virksomheder 1.002 internationale patenter - i 2012 var tallet syvdoblet til 7.045, viser opgørelsen fra Tænketanken Europa.

»Virksomhederne siger farvel til den gamle verden. Det skal vælgerne være klar over, når de skal til folkeafstemning,« siger Bjarke Møller.

Han bakkes op af Peter Nedergaard, professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet

»Enhedspatentet er netop internationalt, og derfor er det en god ting for virksomheder, der opererer på internationale markeder. De kan nøjes med et enkelt patent, der gælder på tværs af Europa,« siger han.

Stor reform af patenter

Som reglerne er i dag, findes der allerede et europæisk patent udover de enkelte landes nationale patenter. Men det europæiske patent skal sættes i kraft i hvert enkelt land, før det gælder.

Og er der tvister om, hvorvidt et firma har krænket et andet firmas patent, skal der føres retssag land for land.

Patentet på et verdenskendt byggeelement
Patentet på et verdenskendt byggeelement

I januar 1958 afleverede Gotfred Kirk Christiansen sin ansøgning, og et år efter havde han - 24 kroner fattigere - patent på LEGO-klodsen.

Med patentreformen bliver der indført et såkaldt enhedspatent, der giver en virksomhed patentbeskyttelse bredt i Europa på baggrund af en enkelt ansøgning.

Spørgsmålet, som danskerne skal tage stilling til ved folkeafstemningen den 25. maj, er, om Danmark skal være med i patentreformen, der også rummer en fælles europæisk patentdomstol, som skal tage stilling til eventuelle tvister.

Underskov af virksomheder

Det er i den kontekst, at Tænketanken Europa melder sig på banen. Og budskabet om, at de danske virksomheder af egen drift allerede søger uden for landets grænser for at søge patenter, er vand på europaparlamentariker Bendt Bendtsens (K) mølle.

Han henviser til, at Danmark er et de lande, der tager flest europæiske patenter per indbygger. Ifølge det europæiske patentkontor kommer Danmark således ind på en fjerdeplads med 347 ansøgninger om patenter per million indbyggere kun overgået af Schweiz, Sverige og Finland. (Medregnes mikrostaterne Liechtenstein, Luxembourg og San Marino ryger Danmark dog ned på en 7'ende plads - tilføjet efter publicering)

Vi skal leve af viden og innovation. Derfor har vi behov for at beskytte vores ideer, så vi ikke bliver kopieret. Bendt Bendtsen (K), medlem af Europa-Parlamentet

»Vi kan ikke leve af lave timelønninger. Vi skal leve af viden og innovation. Derfor har vi behov for at beskytte vores ideer, så vi ikke bliver kopieret,« siger Bendt Bendtsen, der også er sit partis spidskandidat ved det kommende valg.

Han mener, at Danmark kan komme til at klare sig endnu bedre, hvis danskerne stemmer ja til patentdomstolen.

»I en verden, der bliver mere og mere åben, vil vi med enhedspatentet se en underskov af små og mellemstore danske virksomheder, der begynder at beskytte deres patenter over hele Europa,« siger Bendt Bendtsen, der også hæfter sig ved, at både fagforeninger og arbejdsgivere bakker op om enhedspatentet.

Succeshistorie

Udover hos Konservative nyder enhedspatentet opbakning blandt de fleste partier på den politiske scene. Både Liberal Alliance, Venstre, Radikale, Socialdemokraterne og SF anbefaler et ja.

»Det er en fantastisk succeshistorie, at danske virksomheder bliver mere og mere internationale. Det er, fordi vi er hamrende dygtige,« siger Kathrine Alexandrowiz, kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne.

»Derfor er der også brug for, at det bliver nemt at søge et fælles patent for især små og mellemstore virksomheder. Det bliver det, når man har én indgang til systemet,« siger hun.

DF siger nej

Den vel nok mest markante modstander af patentreformen er Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat for Dansk Folkeparti.

»Det er rigtigt, at markederne bliver mere globale, og i det lys er det fint med fælles europæisk registrering af patenter,« siger han og fortsætter:

»Men det er kontraintuitivt, at det skulle være en fordel for danske virksomheder, at de kan miste retten til deres produkter ved en domstol i Cypern eller Grækenland,« siger Messerschmidt.

Kæmpe fare

Som led i valgkampen er Morten Messerschmidt blevet skudt i skoene af politiske modstandere, at han tidligere – tilbage i 2009 – talte for fælles europæiske patenter.

Det er en kæmpe fare, at en dom fra Bulgarien også kan gælde i Danmark. Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet

Her er det vigtigt at holde tungen lige i munden: Morten Messerschmidt bakker op om fælles registrering af patenter på tværs af landegrænser, men er modstander af den del af aftalen, der handler om fælles domstole.

»Det er en kæmpe fare, at en dom fra Bulgarien også kan gælde i Danmark,« siger Messerschmidt.

Den frygt er imidlertid ubegrundet, mener Bendt Bendtsen fra Konservative.

Han henviser til opgørelsen over, hvilke lande der tager flest europæiske patenter.

Her ligger et land som Bulgarien langt nede på listen med blot 3 patentansøgninger per million indbyggere mod Danmarks 347 per million indbyggere.

»Der har været ufatteligt mange historier om, at nogen i Bulgarien vil kræve noget. Men i realiteten udtager de bulgarske virksomheder ikke ret mange patenter,« siger Bendt Bendtsen.

En fordel, men…

Det andet parti, der anbefaler et nej til enhedspatentet, er Enhedslisten, der på europæisk plan er repræsenteret ved Folkebevægelsen mod EU.

Jeg anerkender, at virksomheder, der udtager patenter, vil kunne få glæde af domstolen. Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU, medlem af Europa-Parlamentet

Her siger spidskandidat og medlem af Europa-Parlamentet Rina Ronja Kari:

»Jeg anerkender, at virksomheder, der udtager patenter, vil kunne få glæde af domstolen. For dem vil det være en fordel med et enhedspatent,« siger hun.

Folkebevægelsens modstand mod patentreformen bunder derimod i noget helt andet.

»Min kritik handler om, at systemet bygger videre på det nuværende europæiske patentsystem, hvor man tillader patenter på ting, som vi ikke mener, man skal kunne tage patent på,« siger Rina Ronja Kari.

Indefra eller udefra

Hun frygter, at der fremover vil kunne tages patent på it-software, hvilket som udgangspunkt ikke er muligt i dag.

Ville det så ikke være bedre at gå med i ordningen og forsøge at påvirke det indefra?

»Det er ikke sådan, at vi har kontrol med, hvad der kan tages patent på. Hvad er det for en indflydelse, vi kommer til at have ved at sige ja?« svarer Rina Ronja Kari.

Spørger man derimod Peter Nedergaard fra Københavns Universitet, er svaret noget anderledes:

»Alt andet lige skulle man formode, at det er en fordel at være med i beslutningsprocessen frem for ikke at være med. Hvis man for eksempel frygter en udvidelse af domstolenes kompetence, må det være en fordel at være med ved bordet, når tingene besluttes,« siger han.