Danske lærlinge skal på valsen igen

Af Peer Olander

Kun to procent af eleverne på erhvervsuddannelserne inddrager udlandsophold i deres uddannelse. Det skal der gøres noget ved - ellers går det ud over dansk økonomi og konkurrenceevne, fastslår ny rapport. V og S efterlyser oplysning og viden på området.

GLOBALISERING I århundrede var det god skik, at unge i et fag tog på valsen til andre lande for at lære nyt. Ikke blot fik de unge inspiration og viden med sig hjem. På deres rejser lærte de også at samarbejde og begå sig i andre kulturer.

»Og det er et tilsvarende behov, vi har i dag, hvor globaliseringen er over os,« siger Hans Peter Jensen, formand for Rådet for Internationalisering af Uddannelserne, der står bag rapporten ’Erhvervsuddannelser med internationalt perspektiv’.

Rapporten – der først offentliggøres 20. maj - konkluderer, at det er alt for lidt, når kun to procent af eleverne gennemfører et praktik- eller studieophold som led i deres erhvervsuddannelse. Hans Peter Jensen, der også er tidligere rektor for Danmarks Tekniske Universitet, advarer mod resultatet, hvis ikke flere på erhvervsuddannelserne kommer mere ud i verden:

»Konsekvensen er, at faglærte - og vi generelt i Danmark - bliver en samling hjemmefødninger, som ikke forstår, hvad der foregår omkring os, og som ikke er i stand til at agere på en større international bane. Det får konksekvenser for økonomien på længere sigt.«

Ifølge rapporten betyder den skærpede internationale konkurrence, at »det økonomiske grundlag for et demokratisk velfærdssamfund ikke er en given ting.« Og rapporten advarer mod risikoen for, at der opstår skel mellem befolkningsgrupper i det danske samfund, og at de unge, der vil være faglærte, sejles agterud, hvis ikke der sker en indsats.

55 anbefalinger til Haarder

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) holder møde med arbejdsgruppen bag rapporten onsdag i denne uge. Og ministeren kan se frem til ikke færre end 55 anbefalinger, som arbejdsgruppen medbringer til mødet. Hans Peter Jensen forklarer om de vigtigste anbefalinger:

»Eleverne skal presse på, så de får hjælp fra skolerne til at få en international dimension i deres uddannelse. Skolerne skal lave en strategi, være fokuseret og understøtte de ildsjæle, der har båret indsatsen indtil nu. Virksomhederne skal udnytte internationale samarbejdspartnere og udveksle elever med dem.«

På det politiske plan er den umiddelbare reaktion på rapporten positiv både i opposition og regering. Venstres uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen har endnu ikke læst rapporten, men siger:

»Vi mener ikke, at vi har lavet forhindringer. Vi har åbnet alt, hvad vi kunne. Blandt andet for at man kan få SU og stipendier med til udlandet. Jeg ser meget gerne, at mange flere tager mod tilbuddet.«

Også Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini ser et problem i, at kun to procent af eleverne på erhvervsuddannelserne tager et udlandsophold:

»Det kan sagtens gøres bedre. Jeg synes, det er rigtig godt, at der bliver sat fokus på det i erhvervsuddannelserne, for når vi taler om internationalisering, så taler vi altid om universiteterne,« siger hun og advarer mod konsekvenserne, hvis ikke faglærte har viden om sprog og kultur:

»Så halter vi bagud i konkurrencen med andre dygtige faglærte, der er meget mere vant til at gebærde sig i et internationalt miljø. Man skal huske, at Danmark er et lille bitte land med et meget mærkeligt sprog, så det er os, der i høj grad skal gøre os umage med at være internationale. Men der mangler viden og koordinering på området.«

Også Anne-Mette Winther Christiansen mener, at der er brug for oplysning og viden. Hun er derfor positiv over for rapportens forslag om en oplysningskampagne om PIU-ordningen (Praktik I Udlandet), der giver lønrefusion til virksomheder og tilskud til elever, der tager hele eller dele af praktikken i udlandet. Trods det, at 70.000 elever har en praktikaftale med danske virksomheder, benytter under 250 elever sig af ordningen hvert år. Det får Anne-Mette Winther Christiansen til at konkludere: »Det drejer sig om kendskab til ordningen til trods for, at den er 17 år gammel.«

Men et er imødekommende politikere, noget andet er, hvad de involverede parter siger til rapporten. Skolerne har selv været med i arbejdsgruppen, og når det gælder virksomheder, har Grundfos deltaget. Men uddannelseschef i Dansk Erhverv, Svend Berg, jubler dog ikke af begejstring, da han hører, at rapporten ser et problem i, at få elever tager til udlandet:

»Vi ser det ikke som et umiddelbart problem. Vi erkender, at vi i en verden med global konkurrence også har behov for international erfaring. Men den skaffer man sig bedre efter uddannelsestiden. Har vores medlemsvirksomheder behov for det, så laver de et udvekslingsprogram og skaffer sig erfaringen.«

Svend Berg er dog mildere indstillet, når det handler om at øge tilskuddene i PIU-ordningen. Men hvor rapporten nævner den stigende globalisering som årsag, har han en helt anden begrundelse:

»Man skal huske, at PIU-ordningen i sin tid blev til som følge af praktikpladsmangel i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne. Men det kan være, at vi er på vej ind i den situation igen.«

Også Erhvervsskolernes Elev-Organisation, (EEO), mener, at praktik i udlandet kan afhjælpe den stigende mangel på praktikpladser. EEO’s formand Jonathan Simmel peger især på fordelen for de elever, der ikke har en praktikplads og i stedet er i skolepraktik:

»Det vil være et rigtig fedt tilbud, at det kom ind i skolepraktikken. Så skal der gøres opmærksom på det og vejledes om det. Men inden da kræver det et kæmpe organisatorisk arbejde med at få ansvaret lagt på skolerne og sige til skolerne: ’I skal være der med en adresseliste til en interesseret elev’. Skolen skal næsten sætte sig ned med eleven og ringe. Mange af vores elever har i forvejen svært ved at opsøge virksomheder i samme by, så skal det være over landegrænser, bliver det svært. Skolerne skal have ansvaret for formidlingen.«

Rapporten forslår også bedre formidling i form af en byttecentral. Det vil sige et centralt netværk, hvor danske virksomheder kan søge en udenlandsk elev, mens virksomhedens egen danske elev er i udlandet. Det forslag vækker en vis opmærksomhed hos Svend Berg, uddannelseschef i Danske Erhverv:

»Det lyder jo interessant. Vi vil nok ikke selv tage initiativ, for vi oplever ikke problemet så stort. Men hvis det kommer, vil vi absolut støtte det og anbefale vores medlemsvirksomheder at bruge det.«

Og der kunne nævnes flere af de 55 forslag fra rapporten. Formanden for Rådet for Internationalisering af Uddannelserne, Hans Peter Jensen, medgiver da også, at det er ganske mange forslag:

»Vi vil gerne sige, at der er utroligt mange muligheder. Man skal nok lave en prioriteringsliste de steder, hvor man tager sig af det her. Eksempelvis på skolerne. Det handler i første omgang om at få taget hul på problemstillingen og prioritere. Så må man sidenhen gå lidt mere systematisk til værks.«

Det var ikke muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Bertel Haarder, da han er i Hanoi - dog ikke på valsen. Om han synes, at flere danske lærlinge og elever skal det fremover, vil vise sig efter mødet onsdag den 20. maj.