JURIDISK SLAGSMÅL

Danske domstole trodser EU-domstolen

Af | @andreasbay

Over de senere år er Højesteret slået ind på en ny og mere konfronterende kurs over for EU-domstolen. Det sker som en reaktion på, at EU-domme i flere tilfælde har vendt danske sager fuldstændig på hovedet i forhold til dansk praksis. Det er dog fortsat uklart, hvem der egentlig har det sidste ord i Danmark, påpeger eksperter, der mener, at situationen lige nu problematisk for danskernes retssikkerhed.

Hvem har det sidste ord i Danmark - Højesteret eller EU-domstolen? Det strides man i øjeblikket om.

Hvem har det sidste ord i Danmark - Højesteret eller EU-domstolen? Det strides man i øjeblikket om.

Foto: Christian Lindgren/Scanpix

Sagen virkede ligetil for købmand Niels-Henrik Hoffmann.

En medarbejder med leddegigt havde i 2009 været sygemeldt 120 dage inden for et år. Et opkald til Dansk Erhverv bekræftede hans antagelse om, at medarbejderen dermed kunne afskediges med forkortet opsigelsesvarsel.

Der var intet i funktionærloven eller dansk praksis på området, der pegede på andet, og medarbejderen blev afskediget. Da HK efterfølgende rejste sagen på vegne af medarbejderen, følte Niels-Henrik Hoffmann sig tryg ved, at han havde handlet i overensstemmelse med reglerne.

Nu, seks år senere, er Niels-Henrik Hoffmann dømt i Højesteret til at betale medarbejderen 370.000 kroner i erstatning.

Højesteret versus EU-domstolen

Sagen er et symptom på en ulmende konflikt mellem Højesteret og EU-domstolen, der endnu ikke er løst. Og den er blot en af flere sager, der i de senere år har skabt fornyet debat om spørgsmålet: Hvem har det sidste ord i Danmark - Højesteret eller EU-domstolen?

»Der er et slagsmål i gang om, hvor langt den danske lovgivning, som måtte være på tværs af EU-retten, har fortrinsret i forhold til EU-retten,« siger Ole Hasselbalch, jur.dr. og professor i erhvervsret ved Aarhus Universitet, til Ugebrevet A4.

EU-retsfolkene har jo altid hævdet, at EU-retten har fortrinsret. Men det har den jo ikke, for hvis det danske Folketing bevidst vedtager det modsatte, så er det det modsatte, der gælder. Ole Hasselbalch, dr.jur. og professsor, Aarhus Universitet

I Niels-Henrik Hoffmanns sag valgte Højesteret at følge EU-domstolen, men i andre tilfælde har Højesteret anlagt en ny og mere konfronterende linje over for EU-domstolen.

Ole Hasselbalch ser positivt på den udvikling.

»EU-retsfolkene har jo altid hævdet, at EU-retten har fortrinsret. Men det har den jo ikke, for hvis det danske Folketing bevidst vedtager det modsatte, så er det det modsatte, der gælder. Og så er resten et slagsmål mellem EU og Kongeriget Danmark,« siger Ole Hasselbalch.

Arbejdsmarkedet i front

Ifølge Jens Kristiansen, professor i arbejdsret på Københavns Universitet, er konflikten mellem EU-retten og den danske retspraksis ’en generel udfordring’ for det danske retssystem, men den ses mest tydeligt på arbejdsmarkedet.

»Der er ingen tvivl om, at de principielle sager, hvor der er involveret private parter, har været mest synlige inden for det arbejdsretlige område. Det er måske, fordi der er kollektive aktører på begge sider, så der bliver de her problemstillinger hurtigt bragt frem – også til Højesteret,« siger Jens Kristiansen.

Når EU-retten tilsyneladende siger det ene, og den danske skrevne ret siger noget andet: Hvad gør man så? Hvad skal man følge, og hvilke rettigheder har man? Flemming Dreesen, ansættelsesretlig chef, DA

»Det vil typisk være organisationer på både lønmodtager- og arbejdsgiversiden, som kan se det principielle i sagerne og har ressourcerne til at få bragt sagerne frem – og også få dem forelagt for EU-domstolen,« siger Jens Kristiansen.

I Dansk Arbejdsgiverforening holder man da også skarpt øje med, hvad der lige nu sker i konflikten. For det er svært at køre sager uden at vide præcist, hvilke regler man skal lægge vægt på.

»Når EU-retten tilsyneladende siger det ene, og den danske skrevne ret siger noget andet:Hvad gør man så? Hvad skal man følge, og hvilke rettigheder har man?« siger Flemming Dreesen, ansættelsesretlig chef i DA.

Ud af dukserollen

Højesterets mere konfronterende kurs kommer efter, at de danske domstole i årtier har været flittige til at spørge – og rette ind efter – EU-domstolen, når der har været tvivl, om dansk lov nu også passede med EU-retten.

Men de senere år er Højesteret altså begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om det nu også skal ske så automatisk som hidtil.

I en sag om aldersdiskrimination fra 2012 afviste Højesteret at konsultere EU-domstolen, selvom en af parterne, fagforbundet HK, bad om det. Det er udtryk for en ny linje, forklarer Jens Kristiansen.

»Højesteret sagde 'Nej, det kan I ikke få, for der er ingen tvivl om, hvordan EU-reglerne skal forstås, og det er os, der skal bedømme, om en regel er forenelig med EU-retten eller ej. Det er ikke EU-domstolens kompetence’. Det mener jeg sådan set, Højesteret har ret i, men det mener EU-domstolen altså ikke,« siger han.

Men dermed er der også lagt op til en konflikt.

»I andre sager har EU-domstolen sagt, at det har den faktisk kompetence til. De ser ikke ens på, hvem det egentlig er, der skal vurdere, om en given national regel er forenelig med EU-retten,« siger Jens Kristiansen.

Tvivl om hvad der gælder

Højesterets afvisning handler ikke kun om det principielle i, at EU-domstolen ikke skal indblandes unødigt.

Den konfronterende kurs hænger også sammen med, at det skaber problemer, når EU-domstolen indblandes og fortolker regler anderledes, end vi gør i Danmark.

I nogle tilfælde har den vendt sager fuldstændig på hovedet, som det skete for Niels-Henrik Hoffmann.

Det er det, der ifølge både Ole Hasselbalch og Jens Kristiansen er det helt store problem: At man i nogle tilfælde ikke ved, hvilke regler man skal rette ind efter. Det handler altså om grundlæggende retssikkerhed.

Ole Hasselbalch fremhæver en anden sag, der handlede om, hvorvidt en medarbejder har ret til erstatningsferie ved sygdom.

På den ene side er der klar praksis fra EU-domstolen, som siger, at EU-reglerne skal forstås på én måde, og på den anden side er der danske regler, som viser, at sådan har det danske folketing ikke forstået reglerne. Jens Kristiansen, professor i arbejdsret, Københavns Universitet

Ifølge de danske regler på tidspunktet havde medarbejderen ikke ret til erstatningsferie, hvis sygdommen opstod efter ferien var begyndt, mens EU-domstolens praksis sagde det modsatte.

Sagen var anlagt mod Grundfos, som pressede på for, at det blev slået fast, hvorvidt det skulle være dansk lov eller EU-retten, man skulle rette sig efter, når de var modstridende.

»De sagde, at de vil saftsuseme ikke finde sig i, at det, der stod i Lovtidende, ikke stod til troende. Der har tidligere været tilsvarende sager, hvor arbejdsgiverorganisationerne veg ud, men nu kom Grundfos og sagde ’Vi kan altså ikke leve med, at man ikke kan stole på, at det der står i Lovtidende, faktisk gælder,« siger Ole Hasselbalch.

Nye usikkerheder

Den danske ferielov er efterfølgende blevet ændret, så den harmonerer med EU-lovgivningen, men i Grundfos-sagen valgte Højesteret i tråd med den nye, konfronterende kurs at slå fast, at dansk lov gælder, og at det ikke her var muligt at tolke ’EU-konformt’ – dvs. sådan at afgørelsen var i tråd med EU-domstolens praksis.

Ole Hasselbalch mener, at det er et sundhedstegn, men at det også har åbnet for nye usikkerheder.

»Den der forestilling om, at EU-retten har den højeste prioritet, den holder ikke efter nyeste højesteretspraksis. Og det gør det jo endnu vanskeligere at have med at gøre, fordi man jo gang på gang kan se, at der er modstrid mellem EU-retten og de danske regler,« siger han.

Jens Kristiansen mener også, at Højesterets nye linje er udtryk for, at vi befinder os i uudforsket land.

Som virksomhedsejer, der skal ansætte folk på arbejdsmarkedet ud fra nogle vilkår, så er det underligt, at man kan blive dømt for en handling fra 2009 ud fra nogle fortolkninger, som EU laver i 2013. Niels-Henrik Hoffmann, købmand

»Det er et eksempel på, at domstolene kommer til at befinde sig i et dilemma. På den ene side er der klar praksis fra EU-domstolen, som siger, at EU-reglerne skal forstås på én måde, og på den anden side er der danske regler, som viser, at sådan har det danske folketing ikke forstået reglerne.«

EU-Domstolen har ingen talsmænd og udtaler sig som institution aldrig om politiske spørgsmål. Lederen af EU-domstolens nordiske oplysningskontor, Gitte Stadler, forklarer dog, at det allerede tilbage i 1960’erne blev fastslået, at EU-retten har forrang for national ret.

Hvis en national lovregel er i modstrid med en EU-bestemmelse, skal medlemsstaternes myndigheder altså anvende EU-bestemmelsen.

Juridisk kolbøtte

Det, der vendte Niels-Henrik Hoffmanns sag på hovedet, var to EU-domme, der blev afsagt i 2013.

Dommene slog fast, at 120-dagesreglen ikke gælder for medarbejdere med et handicap, og at leddegigt betragtes som et handicap.

Det er en ny fortolkning i dansk sammenhæng, og Niels-Henrik Hoffmann føler derfor sig ramt på retssikkerheden.

»Som virksomhedsejer, der skal ansætte folk på arbejdsmarkedet ud fra nogle vilkår, så er det underligt, at man kan blive dømt for en handling fra 2009 ud fra nogle fortolkninger, som EU laver i 2013,« siger Niels-Henrik Hoffmann til Ugebrevet A4.

»Der bliver rusket godt og grundigt i ens retsbevidsthed. Alle mands bedste bud på det tidspunkt, hvor vi traf beslutningen, skete ud fra dansk lovgivning og retspraksis. Og fire år efter bliver man så mødt med, at man burde have gjort det anderledes, fordi der siden da er kommet nogle fortolkninger,« siger Niels Henrik Hoffmann.

I hans øjne sætter det arbejdsgiverne i en umulig position.

»Det gør det umuligt at agere ud fra gældende lov, fordi man både som rådgiver og som lægmand skal kunne forudsige, hvad der mon kan ske,« siger Niels-Henrik Hoffmann.

I hans øjne er Højesteret som minimum nødt til at stå på mål for den danske lovgivning og praksis, som borgerne til enhver tid har at holde sig til.

»Jeg håber på, at Højesteret fremover vil understøtte, at det ikke er muligt at agere ud fra lovgivning med tilbagevirkende kraft, men vil basere sine domme på den lovgivning, der var gældende på tidspunktet for handlingerne,« siger Niels-Henrik Hoffmann.