Danske direktører tør ikke tage chancer

Af

Når danske virksomheders konkurrenceevne er under pres i disse år skyldes det blandt, at virksomhedslederne tager for få chancer i forhold til at erobre nye markeder. Det vurderer knap fire ud af ti af landets virksomheder med størst vækst. Eksperterne er enige – nogle virksomheder har sågar slet ikke lyst til vækst.

Foto: Illustration: Carl Liisberg, Danmarks Tekniske Museum

TAKE OFF Når danske erhvervsfolk klager over, at der ikke er gang i hjulene, at konkurrenceevnen er under pres, og at lønningerne herhjemme ødelægger enhver mulighed for at lave en ordentlig forretning, burde direktørerne bide sig i tungen.

Presset på dansk erhvervsliv skyldes nemlig i høj grad, at virksomhederne ikke tør satse hvad, der skal til for at erobre nye markeder. Og at de tilsyneladende ikke er dygtige nok til selv at forbedre konkurrenceevnen.

Det vurderer knap fire ud af ti direktører i en undersøgelse gennemført af Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført blandt de 500 virksomheder, der har haft størst vækst i bruttoresultatet de seneste tre år. 117 virksomheder deltog i undersøgelsen ud fra devisen, at man kan lærer af de bedste.

I rundspørgen, der er gennemført af Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4, angiver 38 procent af direktørerne, at de er helt eller mest enige i, at danske virksomheder tager for få chancer, når det handler om at erobre nye markeder. Godt hver tredje er indifferent overfor udsagnet, mens kun hver ottende er uenig i påstanden.

Bange for vækst

Ifølge professor Kim Klyver, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet, er mange danske direktører simpelthen »bange for vækst« og bange for at blive for store.

»Der er utrolig mange virksomhedsejere, der siger, at jeg er super glad og tilfreds med min virksomhed, som den er i dag. Jeg ønsker ikke, den skal være større. Jeg vil ikke arbejde mere, jeg vil ikke have, at vi bliver så mange, at jeg mister kontakten til mine medarbejdere, eller at jeg ikke har tid til at gå på golfbanen og være sammen med mine børn,« siger Kim Klyver og fortsætter:

»Der er gennemført masser af undersøgelser, der viser dette, og det er et problem. Nogle gange bliver virksomhederne presset til at være større, fordi de vokser med deres kunder, men der findes rigtig mange virksomheder, som ikke vokser, fordi de ikke ønsker at vækste.«

Også direktøren i statens Vækstfond, Christian Motzfeldt, der sidste år uddelte 1,6 milliarder kroner til potentielle vækstvirksomheder, kan se store mangler hos nutidens danske erhvervsledere – i hvert fald, hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence.

»Der er behov for, at vi er mere aggressive. Vi mangler ambitioner og aggressivitet. Når man taler med for eksempel amerikanere, siger de, at det er her, I mangler noget. De siger: Hold da op, I har jo dygtige medarbejdere og dygtige ledelser, I har stabile forhold, der er mange veluddannede. Det er et ordentligt og velfungerede land. Men hvorfor bærer I ikke mere frem, hvorfor satser I ikke mere?« refererer han.

Vi gør det selv

Netop den pointe er der fuld opbakning til fra direktørerne i succesvirksomhederne. I undersøgelsen forklarer succesvirksomhederne, hvad der har forårsaget den ’gode konkurrenceevne’, der udover Danmarks højeste vækst i økonomiske resultater også i gennemsnit har ført til 75 procent flere medarbejdere på de undersøgte virksomheder.

Blandt ni svarmuligheder lægger firmaerne i alt overvejende grad vægt på parametre, som virksomheden selv kan gøre noget ved for at påvirke konkurrenceevnen:

  • Ledelsens unikke kompetencer,
  • en rationel og effektiv drift,
  • unikke medarbejdere,
  • en god ide og
  • evnen til at sælge og markedsføre virksomheden.

Langt mindre betydning tillægger succesdirektørerne de rammevilkår, som erhvervslivet i Danmark er påvirket af – skatter, afgifter men også en velfungerende offentlig sektor og en lav korruption.

»Det er en gammelkendt viden, at både medarbejdere, ledelsen og forretningsplanen er afgørende for succes. Vi kan se i et identisk marked, at nogle klarer sig rigtig godt, og nogle klarer sig rigtigt skidt. Hvad er forskellen? Det er forretningskoncept, ledelse og medarbejdere,« siger Christian Motzfeldt.

»Det er helt oplagt, at hvis vi i Danmark er i stand til at løfte kompetenceniveauet blandt medarbejdere og ledelse, kan det rykke meget mere, end hvis man sænker lønnen med to-tre procent,« vurderer han.

Europas førende

Firmaet Starco med adresse i Galten er eksemplet på, at kommer man først med store tanker bliver et firma større. Firmaet, der producerer fælge til campingvogne, trailere, landbrugsmaskiner og traktorer, er spredt over hele verden.

Starco kalder sig »Europas førende leverandør af dæk, slanger, fælge, komplette hjul og stubaksler«, og ifølge administrerende direktør Peer Ejlersgaard tænker danske virksomheder for småt, helt modsat Starco, som har 600 ansatte i alt – men kun 25 i Danmark.

»Vores tekniske afdeling sidder i England, vores logistik sidder i Tyskland, vi har kun finans-, it- og marketing i Danmark. Vores produktion ligger i England, Schweiz, Kroatien, Kina og Sri Lanka,« siger han.

Peer Ejlersgaard overtog virksomheden, der dengang var en grossistforretning, fra sin far, og faderen advarede endda Peer Ejlersgaard imod både eksport og at starte sin egen produktion af fælge.

»I dør af det, advarede han. Men i dag har vi kun tre procent af vores omsætning i Danmark. Og vi har fem fabrikker,« siger Peer Ejlersgaard.

»Der er ikke ret mange, der tager chancer, og jeg spørger hele tiden mig selv, hvorfor vi er vokset så meget, som vi er? Jeg ved det ikke præcist, men det må jo være, fordi vi var et hold af nogle, der ville. En virksomhed er jo dybest set kun et hold af mennesker, der vil noget sammen,« siger han.

Selv om Peer Ejlersgaard er opflasket med iværksætteri, er det alligevel svært at sætte ord på, hvad det er, der sker.

»Vi har haft en periode, hvor vi har lagt kræfter i at være en europæisk virksomhed. Og nu går vi ind i en fase, hvor vi vil have, den skal være en global virksomhed. Fordi så føler vi, at vi er med de steder, hvor det sker, og der er ikke ret meget vækst i Europa i øjeblikket,« siger han og fortsætter:

»Det er lettere at få vækst i et land som Rusland, hvor salget af landbrugsmaskiner fordobles i år, end at få vækst i et land, hvor der ikke sker noget. Så det er med at komme i gang i Sydamerika, Afrika og Nordamerika. Nu har vi prøvet at være europæiske, og hvis der skal være en fremtid for os, mener vi, den er global. Det kommer de næste 25 år nok til at gå med,« fastslår Peer Ejlersgaard.

Man skal ikke ryste på hånden

Mens Peer Ejlersgaard har fået øjnene op for eksport og det globale marked, så mener en stor del af de succesfulde virksomheder, der har deltaget i Ugebrevet A4’s undersøgelse, at danske virksomheder er for fokuserede på at bevare positionen på eksisterende markeder. Faktisk er det 39 procent, der er enige i det udsagn, mens færre end hver ottende er uenig.

Og det efterlader det åbenlyse spørgsmål om, hvad et land som Danmark skal gøre for at sparke gang i erhvervslivet og dermed Danmarks fremtid. Vækstfondens Christian Motzfeldt siger:

»Jeg mener, at vi alle skal være mere aggressive og ambitiøse, og løfte virksomhederne længere ud og turde holde fast og lade være med at smide det hele på sidelinjen. Selvfølgelig mener jeg ikke, at hver enkelt lille butik skal til at tænke globalt, men der er nogle virksomheder, der skal til at tænke meget længere. Og det kræver meget mere kapital og meget mere tålmodighed. Man skal ikke ryste på hånden,« siger han og fremhæver internetboghandelen Amazon.com, som efter i en årrække at have givet underskud, har fået vendt bøtten. Primært på grund af stor tålmodighed og masser af kapital.

Også professor Kim Klyver mener, at der skal flere ambitioner og gejst ind i iværksætteriet.

»Man laver politiske initiativer, der antager, at folk har lyst til vækst. I stedet skulle man lave initiativer, der prøver at fremme vækstintentioner. Man antager, at folk har lyst til vækst, og det viser sig så, at det har de ikke. Det hele handler om intentioner. Hvis man giver folk nogle kompetencer til at skabe vækst, får de også troen på, at de kan, og så forsvinder de psykologiske barrierer: Uhh, bare vi nu ikke bliver for store. Hvis vi har kompetencerne, tror jeg også, vi er mere tilbøjelige til at hoppe ud i det,« siger han.

Men dybest set behøver det hele ikke være så sort, som det ofte lyder, påpeger Christian Motzfeldt. Nok er der gældskrise, men ’overlever’ Europa krisen på kort sigt, er der masser af muligheder på det, han kalder »mellemlang sigt«.

»Hvis vi ser på hele verden, har vi måske ikke stået i en bedre situation – rent vækstmæssigt – siden 2. Verdenskrig. Der er markederne i Kina, Indien, der er ny teknologi, der er fred blandt hovedhandelspartnerne, der er urbaniseringen og opbygningen af store dele af Afrika og Sydamerika. Vores opfattelse er, at der er bedre muligheder for vækst, end vi har set i mange årtier,« siger Christian Motzfeldt.