Danske dagpenge i bund i forhold til nabolande

Af | @JanBirkemose

Ledige i vores nabolande får langt højere dagpenge end de ledige herhjemme, dokumenterer ­ A-kassernes Samvirke. Hvis ikke dagpengene stiger, kan det blive nødvendigt at gå efter længere opsigelsesfrister, lyder det i fagbevægelsen. Det kan de godt glemme, siger arbejdsgiverne.

UDLÆNGSEL Hvis dagpengene opfattes som en del af den danske model, ser det ud til, at den danske model trives bedst i udlandet. I hvert fald viser en ny undersøgelse fra arbejdsløshedskassernes brancheorganisation AK-Samvirke, at dagpengeydelsen er markant højere i de fleste nabolande. Kun dagpengene i Storbritannien og Sverige er lavere end i Danmark, mens de ledige i Tyskland, Frankrig, Norge og Holland får meget højere dagpenge end det danske niveau på maksimalt 15.232 kroner om måneden.

Højeste dagpengeniveau findes i Frankrig, hvor de ledige under de rette omstændigheder kan modtage helt op til 45.940 kroner om måneden før skat. I Holland er den maksimale dagpengeydelse knap 30.000 kroner før skat om måneden, og i Norge modtager de ledige knap 20.000 kroner om måneden, mens Tyskland ligger lidt højere end i Danmark.

Sekretariatschef Torben D. Jensen fra AK-Samvirke mener, at det er vigtigt at sætte fokus på dagpengeniveauet netop nu, hvor der diskuteres dagpengereform, og regeringen foreslår, at den maksimale periode, hvor man kan modtage dagpenge, forkortes.

»De fleste går rundt med et indtryk af, at det danske dagpengesystem er overgenerøst. Der er tegnet et billede af, at de ledige får rigtig mange penge i rigtig lang tid. Det er korrekt, at dagpengeperioden er lang, når man sammenligner med andre lande. Men som vores notat viser, er de danske dagpenge meget lave i forhold til de andre lande,« siger Torben D. Jensen.

Ledige bliver fattigere

Formand for Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse, IAK, Jørn Guldberg, er godt tilfreds med, at den nye undersøgelse nu sætter den danske dagpengeydelse i relief. Han hæfter sig ved, at et af argumenterne fra regeringens arbejdsmarkedskommission for at forkorte dagpengeperioden, netop er en sammenligning, der viser, at den danske dagpengeperiode er væsentligt længere end i vores nabolande.

»Jeg studser over konklusionerne fra kommissionen, når den kun har sammenlignet dagpengelængden med udlandet og ikke ydelsen. Ydelsen er da mindst lige så vigtig. Især for de højtlønnede er kompensationsgraden meget lav, og det hører med i en diskussion om reformer af dagpengesystemet,« siger Jørn Guldberg.

Han er som flere andre i fagbevægelsen optaget af, at færre og færre ledige modtager 90 procent af deres løn i dagpenge, hvis de bliver ledige. Det skyldes, at lønningerne er løbet fra dagpengeloftet på 15.232 kroner, og at man derfor skal være meget lavtlønnet for at dagpengene udgør 90 procent af den tabte løn.

Ifølge Arbejdsmarkedskommissionen har kun 15 procent af de ledige en kompensationsgrad på 90 procent. Og blandt højtlønnede faggrupper som for eksempel ingeniørerne ligger kompensationsgraden i snit på cirka 45 procent. Og det er alt for lavt, mener Jørn Guldberg fra IAK.

»Det står jo slet ikke i forhold til det økonomiske tab, som vores medlemmer lider i tilfælde af ledighed. Meningen med dagpengene er, at de skal give en garanti imod en social nedtur. Hvis ikke de gør det, vil vi opleve stigende krav til tryghed i ansættelsen, og det vil skade mobiliteten på arbejdsmarkedet,« siger Jørn Guldberg.

Flexicurity bliver halt

Netop balancen mellem dagpengene, der skal sikre lønmodtagerne en høj økonomisk sikkerhed, og det meget fleksible danske arbejdsmarked, hvor det er relativt let at fyre medarbejderne, er også det centrale omdrejningspunkt for professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. Han mener, at balancen er kommet så meget i uføre, at hele dagpengesystemet og dermed den berømte danske flexicurity-model er i fare.

»Flexicurity-modellen bygger på, at dagpengene skal være generøse. Men relativt set er ydelsen år for år blevet dårligere. Og når det ene ben i modellen bliver dårligere og dårligere, ryger balancen,« siger Henning Jørgensen.

Han henviser til nye tal, som LO offentliggjorde for nylig. De viste, at kompensationsgraden for en gennemsnitlig LO-lønmodtager er faldet med 25 procentpoint i løbet af de seneste 25 år. Eller med andre ord: Et procentpoint om året.

»Allerede nu kan vi jo se, at der er færre, der forsikrer sig i en a-kasse, og hvis vi skruer den udvikling fem år frem, er vi i fuld gang med at underminere både a-kassesystemet og flexicurity-modellen,« siger Henning Jørgensen.

Derfor har han svært ved at forstå, at regeringen, der tidligere har skamrost og markedsført flexicurity-modellen i udlandet, nu ønsker en reform, der ikke tager højde for den faldende kompensationsgrad.

»Dagpengene er ikke reguleret og tilpasset den virkelighed, vi står i. Så derfor er det en god idé med en reform. Men det er snydedumt, hvis vi ikke får sikret en generøsitet, så vi sikrer, at lønmodtagerne bakker op om systemet. Derfor virker det også mærkeligt at opleve beskæftigelsesministeren rose modellen i udlandet og forklare, at der er brug for høje dagpenge, når han bagefter rejser hjem og underminerer systemet.«

Arbejdsgivere siger nej

I Dansk Arbejdsgiverforening mener direktør Jørn Neergaard Larsen ikke, at der er behov for højere dagpenge. At mange lønmodtagere i dag har en lavere kompensationsgrad end tidligere, ser han udelukkende som en succes, fordi det vidner om, at deres lønninger er steget. Hans primære fokus er, at de ledige har et stort økonomisk incitament for at søge et nyt job – ikke mindst, fordi den befolkningsmæssige udvikling gør, at arbejdsstyrken i fremtiden bliver mindre end i dag.

»Derfor vil det blive endnu vigtigere, at de ledige hurtigst muligt kommer i job igen. Der skal være et væsentligt økonomisk incitament til at søge bredt, også selv om det betyder lønnedgang eller et job i en anden branche,« siger Jørn Neergaard Larsen.

I ingeniørernes a-kasse mener formand Jørn Guldberg dog, at dagpengeniveauet bør sættes markant op i den første ledighedsperiode, så de ledige får ro til at søge det rigtige job. I hans øjne er det vigtigste ikke, at de ledige kommer i arbejde samme dag, som de er blevet ledige.

»På et moderne arbejdsmarked handler det ikke om, at de ledige skal ud og have det første og bedste job. Derimod skal de have det job, der giver den bedste samklang mellem dem og virksomheden. Når man har en høj kompetence, er det vigtigt, at man finder det rigtige match. Og det tager typisk nogle måneder for vores medlemmer,« siger han.

I Dansk Arbejdsgiverforening vækker synspunktet dog kraftige hovedrystelser.

»Det er virkelig et fejlsyn, hvis man tror, det er bedre at sidde hjemme i stuen og søge job end at søge, mens man er i arbejde. Hvis der er ledige job, som man kan bestride, skal man tage det. Og så kan man søge videre derfra,« siger han.

Samtidig udstikker han en advarsel til Jørn Guldberg og andre i fagbevægelsen – blandt andre LO’s næstformand Lizette Risgaard – der antyder, at det kan blive nødvendigt med længere opsigelsesfrister i overenskomsterne, hvis ikke dagpengeniveauet hæves.

»Det vil være et kæmpe selvmål og det vil blive afvist fra arbejdsgiverside. Når vi diskuterer dagpengereform, skal vi ikke gøre noget, som ødelægger den succes, det danske arbejdsmarked har. Det vil vi gøre, hvis vi i overenskomsterne indfører den samme stivhed, som vi kender fra andre lande.«