Danske chefer ansætter venner og familie

Af

Nepotisme trives på de danske arbejdspladser. Hver ottende dansker har oplevet, at deres chef ansatte et familiemedlem eller en nær ven – udelukkende på grund af tilhørsforholdet til chefen. Det viser ny undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4.

INDSPIST Når ledige i disse dage gør sig håb om, at en arbejdsgiver får øje på lige netop deres ansøgning i bunken, kan en del af ansøgerne godt glemme alt om en samtale – med mindre de da lige er kusine eller nær ven af chefen. Nepotisme er nemlig så udbredt i det danske samfund, at hver ottende dansker har oplevet, at deres chef har ansat et familiemedlem eller en nær ven i en stilling udelukkende på grund af tilhørsforholdet til chefen. Det viser en ny undersøgelse, Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Antallet overrasker formanden for den danske afdeling af anti-korruptionsorganisationen Transparency International, Poul Riiskjær Mogensen.

»Når hver ottende dansker har oplevet, at en usaglig chef har ansat familiemedlemmer eller kammerater, er det simpelthen for meget,« siger Poul Riiskjær Mogensen, og understreger at nepotisme øger risikoen for at få ukvalificeret arbejdskraft.

Ikke kun de danske chefer er gode til at hyre familie og venner eller give dem opgaver på firmaets regning – også medarbejdere i det private, såvel som i den offentlige sektor, tænker på deres venner og familie, når en stilling eller opgave bliver ledig på arbejdspladsen. Således viser A4-undersøgelsen også, at knap hver femte dansker har oplevet, at en kollega har skaffet et familiemedlem eller en nær ven en stilling, som vedkommende udelukkende fik på grund af tilhørsforholdet til kollegaen.

Blandt undersøgelsens deltagere, der er ansat i den offentlige sektor, nævnes flere eksempler på nepotisme: »Chefen fik ansat sine døtre og en svigersøn på vilkår, der er uden for overenskomsten.« Og: »Én fik ansat sin hustru i en ledig stilling, der ikke blev slået op.«

Usagligt, men uundgåeligt

Faktisk har 13 procent af de statsansatte og 12 procent af de regionsansatte og kommunalt ansatte, oplevet, at en kollega fik skaffet et familiemedlem eller en nær ven en stilling, som vedkommende udelukkende fik på grund af dennes tilhørsforhold til kollegaen. Og det er problematisk, siger borgerrådgiver i Kalundborg Kommune, Bo Tribler, der tager sig af borgernes klager over sagsbehandling og forvaltning i kommunen.

»Nepotisme handler om, at man favoriserer enkeltpersoner, virksomheder eller organisationer frem for andre – alene på grund af kendskab eller en familiær tilknytning. Det er ikke en del af vores forvaltningskultur, fordi det er usagligt og kan skabe mistillid til det offentlige system. Det kan ikke fuldstændig undgås, men det er vigtigt at være opmærksom på det,« siger Bo Tribler, der understreger, at åbenhed om mulig inhabilitet er alfa og omega for at stoppe nepotisme.

Flest danskere har ifølge undersøgelsen oplevet, at en kollega har skaffet job til en nær ven eller et familiemedlem. Men 13 procent har samlet set oplevet at chefen har ansat venner eller familiemedlemmer, og det vækker bekymring hos Danmarks næststørste fagforbund HK, der organiserer butiks- og kontoransatte.

»Hvis en medarbejder anbefaler en ven, så er det jo chefen, der efterfølgende vurderer, om vennen har de rette kvalifikationer. Men når det er chefen selv, der hyrer et familiemedlem, så er det et stort problem. Der er ingen, der er tjent med, at kvalifikation består af et familiemedlemskab,« siger HK’s næstformand Mette Kindberg.

Mens hver ottende offentligt ansatte ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse har oplevet kollegial nepotisme, har 36 procent – eller mere end hver tredje af de privatansatte – svaret ja til, at de har oplevet nepotisme i form af, at enten en kollega eller en chef har skaffet et familiemedlem eller en nær ven en opgave eller en stilling – udelukkende på grund af deres personlige relation. For eksempel skriver en privatansat, der har svaret i undersøgelsen: »En kollega har fået sin kones firma frem i lyset, således at en del indkøbsordrer går direkte til hendes firma.« En anden deltager skriver: »Jeg har oplevet, at en kollega fik ansat familiemedlemmer og fik dem forfremmet.«

Men hos Dansk Industri er man skeptiske:

»Vi kan ikke genkende det billede, at hver tredje privatansatte skulle have oplevet nepotisme på deres arbejdsplads. Hvis man ansætter alene på grund af relation og ikke på grund af kvalifikation, kan det blive rigtig dyrt for virksomheden, fordi man ikke får de bedste kompetencer,« siger Christine Jøker Nissen, konsulent i Dansk Industri med fokus på korruption og nepotisme.

Hos juristerne og økonomernes fagforbund DJØF, der favner både offentligt- og privatansatte, har ingen medlemmer klaget over nepotisme på deres arbejdspladser. Men netværkschef Lars Brittain siger, man bør hæfte sig ved undersøgelsens svar, der vedrører konsekvenserne af nepotisme.

Giver dårligt arbejdsmiljø

Ifølge undersøgelsen går nepotisme på arbejdspladsen nemlig ikke ubemærket hen. Faktisk mener 37 procent, at det har skabt dårligere arbejdsmiljø, og 35 procent har mistet tilliden til deres chef.

»Det, at det giver dårligere arbejdsmiljø, skal man som chef være opmærksom på. Det er vigtigt at vide, at nepotisme har negative konsekvenser. Det har konsekvenser for virksomheden, det har konsekvenser for den, der kommer ind på et forkert grundlag, og det falder tilbage på den, der har anbefalet en ven eller et familiemedlem, hvis det viser sig, de ikke er kompetente,« siger Lars Brittain.

Også Poul Riiskjær Mogensen fra Transparency International hæfter sig ved de negative konsekvenser af nepotisme, som fremgår af Ugebrevet A4’s undersøgelse.

»Effekten af nepotisme er et dårligere arbejdsmiljø. Næsten 40 procent har den oplevelse, og det er temmelig mange. Det er for mange til at forkaste nepotisme, som et ikke-eksisterende problem på det danske arbejdsmarked,« siger han.

Men selv om undersøgelsen konstaterer, at danskerne har haft forskellige oplevelser med nepotisme på deres arbejdsplads, så afviser langt de fleste samtidig, at det skulle være et problem. Direkte adspurgt, om der eksisterer nepotisme på arbejdspladsen, svarer godt 30 procent, at det gør der i nogen eller mindre grad, men kun 15 procent mener, at det udgør et problem.

Man udnytter sine kontakter

Den manglende problematisering skyldes ifølge lektor på Handelshøjskolen i Århus Erik Kloppenborg Madsen, der er forsker i virksomheders sociale ansvar og etik, at de fleste kan nikke genkendende til det, at udnytte sine kontakter til at skaffe sig fordele i samfundet.

»Vi hjælper hinanden på mange forskellige måder. Har man forbindelser, der gør, at ens datter kan få en lejlighed i København, så bruger man de forbindelser. Men man gør det tit med et undskyldende smil. Hvis vi nærmer os en grænse, så ved vi det som regel godt. Man er faktisk sjældent i tvivl, når man overskrider grænsen. Man ved, hvad der er rigtigt og forkert - men at gøre det rigtige er jo en anden ting,« forklarer Erik Kloppenborg Madsen.

Også lektor i kommunikation på Københavns Universitet, Klaus Kjøller, vurderer, at nepotismen er en del af det danske samfund, så snart der er magt på spil:

»Det øjeblik det kommer til livets alvorlige beslutninger – for eksempel at man gerne vil have et drømmejob eller score en god ordre til sin virksomhed – så gør man jo hvad som helst. Der findes folk, der går så langt, de kan. Det er vores retssystem og administrative system nødt til at indrette sig på,« siger Klaus Kjøller, der har skrevet bogen ’Netværk på godt og ondt’.

Selv om begge forskere vurderer, at det er svært helt at undgå nepotisme på det danske arbejdsmarked, mener DJØF, at man kan nå langt ved at skabe åbenhed om den måde, en arbejdsplads benytter netværk på.

»Næsten halvdelen af alle vores nyuddannede medlemmer bruger deres netværk til at få deres første job. Det siger noget om, at netværk er en del af rekrutterings- og jobsøgningsprocessen, men det betyder ikke, at de faglige kvalifikationer er mindre væsentlige for ansættelsen. Men det er vigtigt, at man har en åbenhed omkring og en strategi for, hvordan man bruger netværk, så man bruger dem på en rigtig og god måde, der giver værdi for virksomheden,« siger Lars Brittain, netværkschef i DJØF.