RUBELSPEKULANTER

Danske banker låner milliarder til russerne

Af Anne Skjerning

Danske pensionskasser og banker låner over seks milliarder kroner af danskernes opsparinger direkte til den russiske stat. Det sker, selvom branchen har målsætninger om ikke at støtte stater, der systematisk krænker internationale normer.

Det russiske styre får god hjælp af danske formuer

Det russiske styre får god hjælp af danske formuer

Foto: Mikhail Klimentyev

Danske pensionsselskaber og banker har tilsammen investeret over seks milliarder kroner direkte i den russiske stat. De største investorer er Sydbank, Danske Bank, Industriens Pension, ATP og PFA.

Det viser en kortlægning af danskejede russiske statsobligationer, som Ugebrevet A4 har gennemført på baggrund af oplysninger fra Nationalbanken.

Rusland har længe været kritiseret for at krænke opposition og minoriteters rettigheder i landet, såvel som systematisk korruption. Men nationen er især kommet på radaren efter det russiske indtog i Krim og Østukraine.

Derfor hører Rusland med til den stribe af kontroversielle investeringsmarkeder, som regeringens Råd for Samfundsansvar mener, at det kræver særlig ansvarlighed at opkøbe statsobligationer i. For som långiver har man nemlig ingen indflydelse på, hvad pengene bruges til, og at det ”i visse situationer kan være nødvendigt at udelukke investeringer”, fremgår det af en ny vejledning.

Her låner russerne 6,4 milliarder kronerEjerskab af russiske statsobligationer opgjort i millioner kroner.
*Tallet er anslået. PFA vil ikke oplyse det præcise tal, men oplyser, at det er under én promille af den samlede formue på 417 mia. kr. Kilde. Nationalbanken og rundringning til investorer.

Lektor Steen Vallentin fra CBS, som har speciale i ansvarlig investering, forklarer, at statsobligationer – til forskel fra andre investeringsformer – fungerer som blankocheck uden indflydelse.

»Problemet med statsobligationer er, at det er penge direkte i statens lommer. Og dermed støtter vi nogle regimer, som vi har problemer med,« siger Steen Vallentin.

Rusland er et af de fire BRIK-lande, (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), som sammen med en række u-lande betegnes som højrentelande. Tal fra Nationalbanken viser, at danske formuer i stigende omfang placeres i statsobligationer i netop disse lande. På fem år er investeringer i statsobligationer således øget med over 50 procent for BRIK-landene – heriblandt Rusland.

Sass vil ikke blande sig

Nogle investeringsmarkeder er så kontroversielle, at den danske stat har indført sanktioner mod investeringer. Men det er Rusland ikke ramt af, og derfor understreger Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i en mail til Ugebrevet A4, at det er investorernes egen sag om de vil opkøbe russiske statsobligationer.

»Det er investorernes eget ansvar at foretage ansvarlige investeringer, og stå på mål for deres vurderinger.«

Ugebrevet A4 har derfor spurgt de største investorer i russiske statsobligationer, hvordan de konkret vurderer landet i forhold til deres politik for ansvarlig investering.

Høj rente redder meget

Danske Bank har aktuelt investeret over en halv milliard kroner i russiske obligationer. De vurderer, om konkrete lande skal udelukkes, ud fra et landeindeks lavet af Verdensbanken. Men her er Rusland ikke på vippen:

»De lande, vi har valgt at sige nej til ud fra vores metode, for eksempel Zimbabwe, er i en helt anden forfatning end Rusland,« siger Thomas Hyldahl Kjærgaard, der er chef for ansvarlige investeringer hos Danske Bank.

Sydinvest, som er Sydbanks investeringsenhed, bruger også landefakta til at vurdere, om det er ansvarligt at investere i statsobligationer i for eksempel Rusland. Her inddrager banken både økonomiske og andre parametre. Hvis menneskerettighederne for eksempel er elendige i et konkret land, så kan det opvejes, hvis bare de økonomiske forhold er attraktive nok. Så scorer landet stadig et godt gennemsnit hos Sydinvest.

»Vores system er baseret på mange forskellige faktorer, men de økonomiske har meget at sige,« siger Eskild Bak Kristensen, direktør i Sydinvest og fastslår, at Rusland kommer sikkert ud af bankens samlede vurderinger:

»Rusland er et godt stykke fra at blive udelukket, for så slemt er det heller ikke, sammenlignet med andre lande.«

Ukraine har ikke ændret noget

Flere investorer siger, at de laver vurderingen af enkelte lande ud fra andre typer landeindekser. Hos PFA har man for eksempel. udviklet en såkaldt ”Country Score Model”, som krydser forskellige internationale indekser, der giver landene karakterer på blandt andet udvikling, korruption og erhvervsforhold.

Lignende modeller findes hos andre store danske investorer. Men hvordan forskellige parametre vægtes i forhold til hinanden, lægger ingen af investorerne offentligt frem.

Steen Vallentin fra CBS mener ikke, at indeks-metoder alene kan give investorerne svaret i forhold til et land som Rusland:

»I sidste ende kommer der ikke et facit ud af de indekser, der træffer beslutningen for dem. Der vil altid være argumenter, der peger i begge retninger. De er nødt til at træffe et valg – det er en ledelsesbeslutning på allerhøjeste niveau,« siger Steen Vallentin.

Rådet for Samfundsansvar mener, at investorerne skal gå videre end kun at kigge på indekser og også vurdere den nuværende situation i Rusland.

»I forhold til Rusland betyder det, at man skal sikre sig, at den aktuelle udvikling i forhold til Ukraine indgår i overvejelserne,« skriver næstformand i Rådet for Samfundsansvar Anders Ladekarl til Ugebrevet A4.

Ifølge A4’s kontakt med investorerne, har ingen aktuelt taget fornyet stilling til, om det er ansvarligt at investere i Rusland lige nu – ud over de rent økonomiske aspekter. Flere i branchen anerkender da også, at deres tilgang har begrænsninger.

»Vores metode skal sikre, at vores investeringer ikke medvirker til staters krænkelser af menneskerettigheder og korruption. Men vi kan ikke fjerne alle risici – det anerkender vi,« siger Thomas Hyldahl Kjærgaard fra Danske Bank.

Steen Vallentin fra CBS påpeger, at investorernes vurderinger er så elastiske, at det ikke er til at gennemskue, hvor deres grænser går.

»Det er lidt en gratis omgang, så længe investorerne ikke prøver at gøre det klart, hvor deres tolerancetærskel går,« siger Steen Vallentin.

Sanktioner er bedst – og urealistisk

Investorer i russiske statsobligationer er meget opmærksomme på, om der kommer sanktioner mod Rusland som stat. Enkelte ønsker ligefrem, at Udenrigsministeriet afgjorde spørgsmålet for dem:

»Vi ville helst have, at Udenrigsministeriet tog de beslutninger,« siger Poul Kobberup, som er direktør i PFA Kapitalforvaltning.

For en enkelt storinvestor, ATP, handler ansvarlig investering i statsobligationer alene om at afvente sanktioner:

»ATP’s politik for statsobligationer følger vores generelle retningslinjer for social ansvarlighed. Derfor investerer vi ikke i statsobligationer, som er pålagt sanktioner, som den danske stat har tilsluttet sig,« skriver de i en mail til Ugebrevet A4.

Andre investorer siger, at sanktioner mod en stormagt som Rusland er mindre sandsynligt.

»Der er ingen tvivl om, at G20, G10 og G7, dem der er i den klub, det er normalt ikke dem, man diskuterer. Så fører man udenrigspolitik,« siger Poul Kobberup fra PFA:

»FNs sikkerhedsråd er godt et eksempel – det er nemmere at beslutte sig om dem, der ikke er med i klubben«.

Fravælger frivilligt DR Congo

Danske Bank og Sydbank er blandt dem, som har valgt konkrete lande fra, de ikke vil investere i. Det gælder for eksempel Eritrea, Zimbabwe og Turkmenistan, oplyser de. Nogle af de frasorterede lande udsteder dog ikke statsobligationer. Men det kommer ikke bag på Steen Vallentin, at branchen netop fravælger økonomisk perifere lande.

»Det er helt typisk – de lande er sikkert de værste af de værste. Men det har ikke de store implikationer, at man sortlister dem, der i forvejen ikke er oplagte investeringsmål,« siger han.

Andre lande er fravalgt, fordi de er omfattet af internationale sanktioner – det gælder for eksempel Elfenbenskysten og Hviderusland.

Men der er også et par lande, som investorer har fravalgt alene på baggrund af deres egen politik på statsobligationer.

PFA nævner DR Congo som et eksempel på et land, de har valgt fra af egen drift – også selvom landet er interessant rent økonomisk.

»Hvis jeg bare sidder og kigger på renten i Republikken Congo, så ja tak,« siger Poul Kobberup fra PFA.

Men Steen Vallentin er langt fra overbevist om, at investorerne vil træffe samme beslutning, når det gælder store økonomier som Rusland:

»Vi har nogle kæmpeøkonomier, som er præget af korruption og problemer med menneskerettigheder. Som bank, der investerer en masse penge her, hvad kan man overhovedet mene? Så kan man føle, at man gør noget ved at frasortere et par afrikanske lande, men de store økonomier er mere ubehagelige beslutninger.«

BRIK-lande er særligt svære

Branchen bekræfter, at det er meget svært for dem at tage stilling til Rusland og andre BRIK-lande, som er store, interessante økonomier, med store problemer i forhold til for eksempel korruption og menneskerettigheder.

»Rusland og Kina er lande, som er rigtig, rigtig svære at forholde sig til,« siger Poul Kobberup fra PFA.

Han kan derfor ikke svare på, om Rusland reelt kan blive fravalgt.

»Det har jeg svært ved at svare på. Men det er klart – hvis de kom ud i bunden på alle vores indekser, så laver vi analysen, og så er det vores board, der beslutter, om de skal udelukkes,« siger Kobberup fra PFA.

Også hos Danske Bank er det vanskeligt at svare på det spørgsmål:

»Hvis der kommer sanktioner, følger vi dem – men ellers er det svært at sige,« siger Thomas Hyldahl Kjærgaard fra Danske Bank.

DR Congo værre end Rusland

Flere danske investorer nævner DR Congo som eksempel på et land, de selv har fravalgt som følge af deres politik på statsobligationer. Hvorfor de når frem til et forskelligt resultat for DR Congo og Rusland, forklarer Sydinvest:

»DR Congo og Rusland er scoret på en række parametre, for eksempel politiske forhold. Og her er der stor forskel på Rusland og DR Congo, både på kort og lang sigt. Politisk set er Rusland langt bedre stillet end DR Congo,« siger Eskild Bak Kristensen fra Sydinvest.

Hvad det konkret betyder, at Rusland klarer sig bedre end DR Congo på det politiske niveau, er dog svært at få konkret svar på – udover at det for eksempel kunne handle om, hvordan de statslige institutioner som domstolene fungerer i hvert land.

»Det er en subjektiv vurdering. Det er svært for mig at sige helt præcist,« siger Eskild Bak Kristensen fra Sydinvest:

Men konklusionen er klar – Rusland er stadig inde i varmen hos Sydinvest.

»Der er en forværring i Rusland nu, men der skal betydeligt mere til, før de ryger ned i det, vi kalder det røde lys.«

Også Industriens Pension mener, at Rusland fortsat lever op til deres politik for ansvarlig investering.

»Med alle de mangler, Rusland har, så er det stadig en nation, der fungerer,« siger Henrik Nøhr Poulsen, investeringschef i Industriens Pension.

Men de har svært ved at tage stilling til, hvordan Rusland klarer sig ud over de rent økonomiske forhold.

»Der er plads til forbedringer. Det ville også hjælpe dem selv.«

Hvor grænsen går for dem, svarer Industriens Pension heller ikke konkret på.

»Jeg kan ikke sige noget konkret. Det er en samlet vurdering,« siger Henrik Nøhr Poulsen.

Det overrasker ikke Steen Vallentin fra CBS, at investorerne undlader at være konkrete om, hvor deres grænse går i forhold til et land som Rusland. For det er ikke i deres interesse:

»Selvfølgelig vil de ikke sige, hvad der konkret skal til for, at de vil vælge Rusland fra,« siger Steen Vallentin fra CBS.

Han mener, at investorerne er bange for at blive fanget af deres egne ord. For tilsvarende problemer med for eksempel menneskerettigheder og korruption findes også i andre lande, og til sidst kan de, ifølge Steen Vallentin, ikke investere nogen steder.

»Det er skruen uden ende for dem,« siger han.