Danske Bank er for stor til Danmark

Af

Danske Bank har fået en størrelse, hvor den vil rive hele Danmark med i et frit fald, hvis den igen kommer i problemer som i 2008, advarer udenlandske finanseksperter. Én kalder banken et finansielt masseødelæggelsesvåben og anbefaler opsplitning af banken – en tanke, som politikere på tværs af partierne erklærer sig åbne overfor.

Foto: Illustration: Jens Dresling, Polfoto

VOKSEVÆRK Danske Bank er for stor til Danmark. Og hvis ikke storbanken splittes op, risikerer den at trække staten Danmark med i et frit fald, hvis banken igen kommer i problemer som i 2008, hvor den blev hårdt ramt af finanskrisen.

Så klart lyder advarslen nu fra flere udenlandske finanseksperter med indgående kendskab til den danske finansverden.

Regeringen har netop nedsat et udvalg, der skal undersøge behovet for skærpede krav til storbanker som Danske Bank, der økonomisk er næsten dobbelt så stor som hele den danske samfundsøkonomi. Og allerede nu erklærer flere politikere lige fra Liberal Alliance til Enhedslisten sig åbne over for en opsplitning af Danske Bank.

En af de udenlandske finanseksperter, der taler varmt for at tæmme Danske Bank, er Jacob Funk Kirkegaard, økonom og research fellow ved den amerikanske tænketank Peterson Institute for International Economics. Lader vi banken vokse uhæmmet, kan det få skæbnesvangre konsekvenser, mener han.

»Med den størrelse, banken har i dag, er det kun rimeligt at betegne Danske Bank som et finansielt masseødelæggelsesvåben. For banken kan jo rive hele den danske samfundsøkonomi med sig ned,« fastslår Jacob Funk Kirkegaard.

Han tror ikke, at danske skatteydere er klar over, de med Bankpakke 1 faktisk reddede Danske Bank fra at gå ned i 2008. Derfor er det fuldstændig udeblevet fra debatten, at staten kunne have krævet en langt skrappere behandling af banken, beklager han.

»Skulle endnu en krise ramme Danske Bank vil skatteyderne derfor endnu engang stå med regningen for alle aktiviteter i banken - også for bankens katastrofale investeringer i Irland og Finland,« påpeger økonomen.

Ansvar for finanskrisen

Danske Bank har de seneste ti år haft vokseværk. I 2001 havde banken en balance, altså en samlet formuestilling, der svarede til 115 procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Efter et kort knæk under finanskrisen nåede banken i 2011 en størrelse på 3.381 milliarder kroner eller 189 procent af BNP.

Direktør Karel Lannoo fra tænketanken Centre for European Policy Studies (CEPS) i Bruxelles finder det også hævet over enhver tvivl, at banken er for stor til Danmark. Han understreger, at Danske Bank med sin størrelse havde et væsentligt ansvar for, at finanskrisen i Danmark blev så hård.

»Man skal ikke glemme, at Danske Bank var en af de hovedansvarlige for oppustningen af den danske boligboble, der i EU kun er overgået af Irland og Spanien. Derfor bør skatteyderne gøre op med sig selv, om de tør tage chancen med en bank, som for blot få år siden udviste en alvorlig mangel på dømmekraft,« mener han.

Risikofyldte udenlandske eventyr

I løbet af nullerne gennemførte Danske Bank investeringer i udlandet med opkøb af den irske National Irish Bank i 2005 og af den finske bank Sampo i 2006. I 2010 havde banken udenlandske bankaktiviteter for 843 milliarder kroner – svarende til 36 procent af bankens samlede eksponering.

Netop storbankers udenlandske eksponering var en af de officielle begrundelser, da det svenske finanstilsyn for nyligt strammede deres regler for blandt andre Nordea.

Også Caspar Rose, professor ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse på CBS (Handelshøjskolen i København), finder Danske Banks størrelse problematisk. Han advarer især om manglende konkurrence på bankmarkedet.

»Problemet er, at Danske Bank i dag har en forretningsmæssig fordel ved at være, hvad man betegner, som for stor til at gå ned. Den kan drive forretning med den forudsætning, at staten vil komme til undsætning, hvis den går ned. Det fører til konkurrenceforvridning og giver måske endda banken et incitament til at blive endnu større,« påpeger Caspar Rose.

Af den årsag finder han det helt afgørende, at staten kræver særlig polstring af storbanker som Danske Bank.

»For min skyld kunne man godt kalde en sådan lov for Lex Danske Bank, for den skal sikre, at det ikke i fremtiden kan betale sig for banker i Danmark at have den størrelse,« mener han.

Men økonomidirektør i Danske Bank Henrik Ramlau-Hansen afviser, at bankens størrelse er et problem.

»Danske Bank er en af Europas bedst kapitaliserede banker. Den har en solid funding og en stærkt funderet forretningsplatform,« fastslår han.

Modeller for skrap regulering

I januar nedsatte regeringen et udvalg for såkaldt systemisk vigtige banker. Udvalget skal afgive anbefalinger for reguleringen af storbanker, fordi reglerne skærpes med internationalt vedtagne regler – de såkaldte Basel-regler.

En række europæiske lande har dog allerede besluttet at gå længere end Basel-reglerne for at sikre deres egne storbanker yderligere mod kollaps.

I november vedtog Sverige således at indføre kapitalkrav til blandt andre Nordea, der er dobbelt så høje som Basel-reglerne kræver. Og tilbage i 2010 meddelte Schweiz, at kravene til deres storbanker tredobles. Caspar Rose ser gerne, at udvalget i Danmark leverer skrappe anbefalinger efter schweizisk mønster.

»Danmark bør som Schweiz gå længere end de nuværende Basel-regler og kræve en betydelig ekstra kassebeholdning hos storbanker som Danske Bank. Det skal give en klar tilskyndelse for Danske Bank til at slanke sig og samtidig give bedre konkurrencevilkår for mindre banker med en sundere størrelse. Men når det er sagt, er det også vigtigt, at regeringen melder klart ud, at man betragter Danske Bank som systemisk vigtig for landet, således at bankens funding-omkostninger reduceres,« siger Caspar Rose.

Store banker ikke mere sikre

Direktør i brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter Jan Kondrup er ikke enig i, at Danske Bank udgør et konkurrencemæssigt problem. Han understreger imidlertid, at systemisk vigtige banker ikke nødvendigvis er mere sikre end små banker.

»Visse banker har fra tid til anden luftet det synspunkt, at systemisk vigtige banker vil være mere sikre end små banker. Til den myte er der blot at sige, at mange små banker i disse år lægger penge på kistebunden i samme tempo som de store. Mange af de små banker forventer endda frivilligt at leve op til de øgede kapitalkrav, som vil blive stillet til de store,« siger Jan Kondrup.

Karel Lannoo (CEPS) mener, at staten bør kræve, at storbanker maksimalt kan udgøre 100 procent af Danmarks BNP. Det krav ville alene ramme Danske Bank, der til gengæld ville blive pålagt noget, der ligner en halvering.

»For små lande som Danmark er det særligt afgørende for den finansielle sikkerhed, at man tæmmer egne storbanker. Staten bør ganske enkelt få bedre styr på Danske Banks mange aktiviteter, der jo især har spredt sig på tværs af landegrænser. Danmark kan med fordel kigge til andre EU-lande, der enten indhegner eller splitter storbankers aktiviteter op. Det vil beskytte skatteydere i hjemlandet bedre,« mener Karel Lannoo.

Ivrige lovgivere

Liberal Alliances erhvervsordfører, Ole Birk Olesen, finder forslaget interessant. Han er ikke interesseret i, at danske skatteydere endnu engang skal kunne ende med at holde hånden under Danske Banks aktiviteter i Irland og Finland.

»Det lyder fornuftigt at splitte danske storbanker op efter de lande, hvor de opererer. Men vi mangler altså også en plan fra regeringen for, hvordan statsstøtten til bankerne kan bringes til ophør. For sektoren skal kunne klare sig uden statens hjælp,« pointerer han.

Enhedslistens finansordfører Frank Aaen ønsker at gå endnu videre. Han vil også have, at bankernes danske aktiviteter splittes op.

»Bankerne bør splittes op i de dele, der er til for borgerne og erhvervsliv, og de øvrige dele, der kun tjener spekulanter. Det jo faktisk ikke mere end tyve år siden, at dette faktisk var tilfældet i Danmark, og det vil i øvrigt være helt på linje med OECD’s anbefalinger,« mener Frank Aaen. 

Besindighed efterlyses

Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, forventer da også, at de danske storbankers eksponering både i udlandet og i Danmark vil stå centralt på dagsordenen, når udvalget for de systemisk vigtige banker afslutter dets arbejde.

»Det ville undre mig meget, hvis ikke danske storbankers eksponering i udlandet bliver et centralt element, når den fremtidige regulering skal diskuteres. Men det vil også være aktuelt at se på, hvordan vi kan regulere storbankernes eksponering i Danmark på tværs af sektorer som eksempelvis forsikring og detailbankdrift,« siger han.

Ivrigheden efter at lovgive får dog Venstres erhvervsordfører, Kim Andersen, til at mane til besindighed. Han understreger dog, at også Venstre er interesseret i at sikre den finansielle stabilitet.  

»Der vil givet komme øgede kapitalkrav og visse institutter har brug for bedre polstring eller slankning af balancen. Men samtidig er der jo også en samfundsmæssig interesse i, at fornuftige engagementer kan få lånefinansiering, for vi skal også tænke på vækst og arbejdspladser,« mener han.

Danske Bank klar til dialog

Hos Danske Bank ønsker Henrik Ramlau-Hansen ikke at kommentere konkrete forslag. Han erklærer sig dog enig i behovet for øgede krav og stærkere regulering på området og melder banken klar til dialog om de fremtidige regler.

»Danske Bank er en af de bedst kapitaliserede banker og står således på et stærkt fundament. Vi forventer, at Danske Bank vil blive udpeget som systemisk vigtig bank, og vi er parate til at indgå i en dialog med myndighederne om, hvordan fremtidige kapitalkrav for systemisk vigtige banker skal se ud,« siger han.