Danske arbejdspladser bliver internationale

Af | @GitteRedder

Tre ud af fire HK-medlemmer på det private arbejdsmarked er ansat i multinationale selskaber, og det samme gælder for SiD og Metal. Globaliseringen tvinger fagbevægelsen til at foretage en dramatisk omstrukturering i forhold til medlemsservice, mener professor Peer Hull Kristensen.

18Ejerstrukturen i dansk erhvervsliv har ændret sig dramatisk over de seneste årtier. Produktionen og personalepolitikken tilrettelægges ikke længere kun i København eller Holstebro, men i Stockholm, London eller New York. De nærmeste kolleger til ansatte i virksomheder på dansk jord taler tysk, spansk eller kinesisk og har indrettet sig efter helt andre kulturer og regler.

Globaliseringen stiller enorme krav til samarbejdet på lønmodtagersiden. De voldsomme fyringsrunder i virksomhedsgiganter som TDC, Arla Foods og SAS er symptomer på udviklingen. De rammer danske lønmodtagere. Akkurat som de ansatte i selskabernes afdelinger i Sverige, Norge og England.

En helt ny undersøgelse viser, at hele 75 procent af HK’s medlemmer i den private sektor er ansat på en multinational virksomhed – en virksomhed med omfattende aktivitet i flere lande. HK-undersøgelsen er den første omfattende kortlægning af ejerforhold og internationalisering på de virksomheder, hvor medlemmerne i de tre private sektorer HK/Handel, HK/Industri og HK/Service arbejder.

Laboranten i Novo Nordisk, kassedamen i IKEA og receptionisten i Sonofon har mere end medlemskabet af det samme fagforbund HK til fælles. De arbejder også alle tre på en multinational virksomhed, og selvom et fint ord som globalisering måske ikke betyder en døjt i det daglige arbejde, så er deres ansættelsesforhold og arbejdsvilkår i høj grad afhængig af internationale konjunkturer, aktiernes op- og nedture og amerikanernes, japaneres og europæernes købekraft.

HK’s undersøgelse af internationaliseringens omfang kommer bag på fagbevægelsens topfolk, der ikke før har haft talmateriale, der viser, at globaliseringen allerede i dag påvirker så stor en andel af deres medlemmer. En udvikling, der uden tvivl fortsætter og dikterer en helt ny dagsorden for fremtidens fagbevægelse. Formand for HK/Industri Jens Pors siger lige ud, at globaliseringens realiteter tvinger til nytænkning og omgående omstilling af hele fagbevægelsen.
»Når så mange LO-medlemmer mærker globaliseringen på deres arbejdsplads, må og skal vi op på dupperne i fagbevægelsen, hvis vi vil beskytte vores medlemmer og fortsat sikre dem gode løn- og arbejdsforhold,« siger Jens Pors.

I Danmarks næststørste fagforbund, SiD, har man ikke lavet en tilsvarende undersøgelse, men SID’s internationale sekretær Sune Bøgh skønner, at et sted mellem 50 og 75 procent af medlemmerne i SiD’s industrigruppe, der tæller 130.000 medlemmer, er ansat på arbejdspladser, der er multinationale eller er underleverandører til multinationale selskaber og dermed dybt afhængige af beslutninger, der træffes i et hovedsæde et andet sted i Europa eller på den anden side af jordkloden.

Heller ikke i Dansk Metal, der organiserer godt 140.000 metalarbejdere på det private arbejdsmarked, har man præcise tal på, hvor mange Metal-medlemmer, der er ansat på multinationale virksomheder. Men ifølge Metals internationale sekretær Jens Boe Andersen er det »rigtig mange«. Og det giver sig også udslag i, at flere og flere tillidsrepræsentanter henvender sig til forbundet med problemstillinger, der knytter sig til globaliseringen.
»Mange tillidsfolk henvender sig, fordi de er bekymrede for, at virksomheden vil flytte dele af produktionen til lavtlønsområder, og vi bruger mange ressourcer på at tilbyde kurser og give ny viden, så tillidsrepræsentanterne ikke ser globaliseringen som en trussel,« siger Jens Boe Andersen.

Kovending nødvendig

Professor ved Handelshøjskolen i København Peer Hull Kristensen, der netop har afsluttet et stort forskningsarbejde om danske tillidsvalgtes arbejde i multinationale datterselskaber, glæder sig over, at HK-undersøgelsen nu dokumenterer sort på hvidt, at så mange LO-medlemmer arbejder på multinationale virksomheder.

»Det er ikke overraskende, at så mange danske lønmodtagere berøres af den dynamik, der stammer fra den globale verden. Enten fordi de selv arbejder i multinationale virksomheder eller for underleverandører. Kendsgerningen er, at der er færre og færre pæredanske virksomheder, og det stiller både lønmodtagere og fagbevægelse over for nogle kolossale udfordringer,« siger Peer Hull Kristensen.

Professoren påpeger i sin nye bog »Et grænseløst arbejde,« at med globaliseringen ændrer fagbevægelsens eksistensgrundlag sig også fundamentalt.

»Behovet for at ændre orientering er ikke et spørgsmål om marginal tilpasning, men et spørgsmål om en kovending,« skriver han i bogen og henviser til en lang række interviews med tillidsrepræsentanter, der på den ene eller anden måde føler sig svigtet af fagbevægelsen, fordi den ikke tilbyder de rigtige uddannelser, netværk og service.  

»Hvis fagbevægelsen gerne vil have tillidsrepræsentanter, der kan agere fornuftigt og fremsynet i en moderne multinational virksomhed, så er der behov for, at man understøtter tillidsfolkene langt mere og langt bedre i fremtiden,« siger Peer Hull Kristensen og anbefaler fagbevægelsen at satse langt mere på at bygge netværk mellem tillidsvalgte, formulere tværgående problemstillinger og sætte ind for at udvikle svar på de tillidsvalgtes behov.

Peer Hull Kristensen kritiserer også fagbevægelsen for at bruge for mange kræfter på forhandlingspartnere i regering, folketing, statsforvaltning og arbejdsgivere frem for at rette sin opmærksomhed omkring medlemmernes og de tillidsvalgtes behov. Det er Anne Marie Kverneland, tillidskvinde og formand for de 2000 HK’ere i Laborantklubben på Novo Nordisk, enig i. Hun efterlyser et så banalt arbejdsredskab som en engelsk fagordbog, hvor tillidsvalgte kan slå op, hvad kollektive aftaler, overenskomster, social dialog og andre gængse danske udtryk hedder på engelsk.

»Sagt helt firkantet og skrapt så skal fagbevægelsen til at tænke internationalt for tillidsrepræsentanter og ikke kun for de ansatte i LO-toppen. Det er de tillidsvalgte, der er tvunget til at forholde sig proaktivt til globaliseringen, men der er ingen eller kun ringe service til dem. Fagbevægelsens top burde være langt mere vågne på det her felt,« lyder kritikken fra Anne Marie Kverneland.

Ud over en engelsk-dansk ordbog med fagudtryk efterlyser hun også faglig hjælp til at oprette globale netværk, hvor tillidsvalgte kan møde hinanden. Endelig så hun gerne en global portal på Internettet, hvor LO-medlemmer kan få svar på spørgsmål om alt fra WTO til fyringsvarsler i Australien. 

I SiD erkender den internationale sekretær, at den hastige internationale udvikling har overhalet danske fagforbund.

»Der er slet ingen tvivl om, at globaliseringen inden for virksomhedsstrukturen stiller helt nye krav til servicen over for tillidsrepræsentanter og medlemmer. Vores rådgivning til og uddannelse af tillidsrepræsentanter skal tage højde for nogle meget komplekse globale og økonomiske sammenhænge,« siger Sune Bøgh.

Sovet i timen

Ifølge Jens Pors giver det et nyt perspektiv på det faglige arbejde, når så mange danske LO-medlemmer er ansat i multinationale selskaber, hvor personalepolitikken bestemmes på et hovedkontor i et andet land eller på et fjernt kontinent.

»Vi skal ikke bare agere i forhold til Dansk Industri og danske arbejdsgivere, men slide for at få indflydelse på europæisk og globalt plan. Især bør vi fra dansk side være langt mere offensive i forhold til at få indflydelse på europæisk plan,« fastslår han og kommer med en bredside til dele af fagbevægelsen, som han mener, har sovet i timen og haft en forældet opfattelse af globaliseringens vidtrækkende konsekvenser.

»Mange i fagbevægelsen føler, at den danske model er den bedste af alle og helt urørlig, og derfor føler de, at vi afgiver suverænitet, hvis vi begynder at forholde os positivt til et europæisk kollektivt arbejdsretligt system. Det er en farlig holdning,« mener Jens Pors, der selv taler varmt for, at dansk fagbevægelse lægger en langt mere offensiv strategi for at påvirke EU-arbejdsmarkedspolitik, hvad enten det gælder en europæisk hovedaftale eller et arbejdsretligt system på europæisk plan.

I HK bliver undersøgelsen et startskud til en ny prioritering af det internationale og europæiske arbejde. Ud over at HK har etableret en ny arbejdsgruppe »EU og globalt Forum,« der skal være tænketank til nye internationale aktiviteter og tilbud for HK-medlemmerne, så skal der også udvikles nye kurser i globaliseringsspørgsmål.

»Vi skal have mere fokus på at give en professionel forberedelse af vores tillidsfolk til overenskomstforhandlinger, deltagelse i europæiske samarbejdsudvalg og skabe større forståelse for internationalisering og dermed give tillidsfolk nok viden til at aflive alle skrækscenarierne om globaliseringens konsekvenser,« siger Jens Pors.

Synger på sidste vers

Også Sune Bøgh fra SiD advarer om konsekvenserne for dansk fagbevægelse, hvis ikke det internationale arbejde får topprioritet.

»Hvis vi ikke gearer fagbevægelsen til de internationale udfordringer, så tror jeg på, at mange tillidsfolk vil finde andre steder at hente den hjælp og rådgivning, som rettelig burde tilbydes fra fagbevægelsen. Tillidsfolkene vil dermed indirekte vende fagbevægelsen ryggen, fordi vi ikke har brugbare svar på deres konkrete problemer i en international virksomhed, og det vil være en stor svaghed for fagbevægelsen,« siger Sune Bøgh og tilføjer, at især Metal, HK og SiD er tvunget til hurtig omstilling, fordi det først og fremmest er de tre store forbund, som organiserer LO-medlemmer med arbejde i store private virksomheder.

Professor Peer Hull Kristensen kommer med den dystre spådom, at fagbevægelsen synger på sidste vers, hvis de ikke retter ind efter tillidsrepræsentanternes behov i en dynamisk global verden.

»Hvis fagbevægelsen ikke forstår at omstille sig til en global verden, så vil man dø langsomt. Skal fagbevægelsen øge sin legitimitet i forhold til medlemmerne, bliver det evnen til at støtte op om medlemmernes bestræbelser på at skabe fornyelser og forbedringer i arbejdsteam og om de tillidsvalgtes evne til at etablere og udvide rækkevidden af netværk og partnerskaber, der bliver den afgørende faktor,« siger han og efterlyser, at fagbevægelsen forvandler sig til et professionsfællesskab. Kort sagt, at man tager opgaven og ansvaret som professionelle rådgivere alvorligt.

»Hver dag stilles tillidsvalgte over for taktiske og strategiske valg, og dermed kommer de til at præge udviklingen af arbejdspladser på en meget direkte måde. Men de tillidsvalgte gør det i en høj grad af isolation, fordi der ikke er en samfundsdebat om, hvad industriproduktionen kan gøres til, og hvilken rolle industrien skal og kan spille i det fremtidige samfund,« anfører Peer Hull Kristensen.