Dansk skat på arbejde ligger under EU-gennemsnit

Af | @IHoumark

Den danske skat på arbejde er alt for høj, lyder det igen og igen. Men fakta er, at skatten på arbejde ligger under gennemsnittet i EU, viser rapport. Dermed er der ingen presserende grunde til skattelettelser, mener Socialdemokraterne. Konservative er lodret uenige.

SKATTEMYTE Sammenlignet med folk i andre lande betaler vi danskere uhyre meget i skat af de penge, som vi tjener på arbejde. Den opfattelse har mange, men faktisk er vi slet ikke så skatteplagede endda. Nye tal viser, at skatten på arbejde i Danmark er lavere, end den er i nabolandene Sverige og Tyskland samt i forhold til gennemsnittet for landene i EU. 

Det fremgår af en rapport fra den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Organisationen har set på forskellen mellem, hvor meget det koster for en arbejdsgiver at have folk ansat, og hvor mange penge, der havner i lønmodtagerens lomme. Altså hvad der går fra undervejs til indkomstskat og lovpligtige sociale bidrag til for eksempel pension og sundhedsforsikring. Her ud fra beregner OECD så skatten på arbejde.

For hver gang en arbejdsgiver i Danmark har en omkostning på 100 kroner til en ansat, så går 38,6 procent af de 100 kroner til at betale skat i form af medarbejderens indkomstskat og lovpligtige sociale bidrag. Danmark ligger dermed under gennemsnittet på 41,1 procent for de 21 EU-lande i undersøgelsen. Den relativt lave danske skat på arbejde burde få mere opmærksomhed i den danske debat. Det mener professor Svend Erik Hougaard Jensen fra Copenhagen Business School (CBS).

 »Der er en meget indgroet opfattelse af, at skatten på arbejde er meget høj i Danmark. Men som det fremgår af tallene fra OECD, holder opfattelsen ikke i virkelighedens verden,« siger Svend Erik Hougaard Jensen.

Ganske vist har danskerne den højeste direkte skat på arbejdsindkomst i EU. Ifølge OECD en andel på 27,9 procent. Og lønmodtagerne i Danmark betaler også en større sum i lovpligtige sociale bidrag (arbejdsmarkedsbidrag og ATP), som udgør en andel på 10,7 procent. Men i modsætning til de øvrige EU-lande betaler arbejdsgiverne i Danmark ingen lovpligtige, sociale bidrag. Det gør en stor forskel. I Tyskland betaler arbejdsgiverne for eksempel 16,2 procent i sociale bidrag og i Sverige 23,9 procent.

»Jeg er forundret over, at man har så stor fokus på indkomstskatten. For det interessante er jo den samlede skat på arbejdskraften,« siger professor Svend Erik Hougaard Jensen.

Hård konkurrence

Ifølge Ugebrevet A4’s opgørelse ligger Danmark som nummer 13 ud af 21 EU-lande, når det gælder skat på arbejde. Alligevel ligger det de konservative meget på sinde at få lettet indkomstskatten endnu mere, end det allerede er sket, siden partiet kom med i regering i 2001. Står det til partiet, skal der komme en ny lettelse i den kommende valgperiode, hvis der er plads i samfundsøkonomien til det. Det oplyser politisk ordfører, Carina Christensen.

»Vi mener, at det er vigtigt at få nedbragt skatten på arbejde og selskabsskatten,« siger Carina Christensen.

Men når nu Danmark ifølge OECD ikke har en speciel høj skat på arbejde, hvorfor bliver I så ved med at presse på for lavere skat?

»Vi hører gang på gang fra erhvervslivet, at skatten på arbejde og selskabsskatten bremser deres muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser her i landet. Senest har Vækstforum gjort opmærksom på det,« siger Carina Christensen.

Hun peger på den borgerlige regerings politik i Sverige.

»I Sverige har de en fantastisk vækst på omkring seks procent om året, og det skyldes blandt andet, at svenskerne har sænket det generelle skattetryk.«

Ifølge OECD’s opgørelse går 42,7 procent af de svenske arbejdsgiveres omkostninger ved ansatte til skat, mens skatten på arbejde i Danmark som nævnt er 38,6 procent.

’Pil gennem argumenter’

Socialdemokraternes skatteordfører Nick Hækkerup mener, at tallene fra OECD viser, at der ikke er noget presserende behov for at lette skatten på arbejde.

»Danmarks pæne placering i OECD’s opgørelse skyder en hvid pil gennem regeringens argumenter om, at vi på grund af den internationale konkurrence er nødt til at sænke indkomstskatten,« siger Nick Hækkerup.

Han mener, at de konservatives og Liberal Alliances ønsker om skattelettelser »ikke bunder i en rationel samfundsanalyse«.

»Deres krav om skattelettelser handler om ideologi. De har et basalt ønske om, at ’dem, der har, skal mere gives’, hvilket jo også har været indholdet af regeringens skattelettelser. De to partier ser ikke noget problem i, at man øger uligheden ved at lette skatterne for de rigeste,« siger Nick Hækkerup.

Den bemærkning vækker vrede hos Carina Christensen.

»Vi er ikke ude i noget ideologisk ridt. Det her handler om, at vi er nødt til at forholde os til den virkelighed, som virksomhederne navigerer i. De er udsat for benhård konkurrence, hvor skattetrykket er et af problemerne. Jeg håber, at Socialdemokraterne snart begynder at opføre sig ansvarligt i forhold til at give erhvervslivet ordentlige rammevilkår for vækst,« siger Carina Christensen.

Nick Hækkerup medgiver, at skattetrykket har en betydning for erhvervslivets mulighed for at konkurrere. Men understreger samtidig:

»Vi kan og skal ikke forsøge at konkurrere på skattetryk og løn med landene i Sydøstasien. Vi er nødt til at satse på bedre kompetencer og en veluddannet arbejdskraft.«

Vi kan konkurrere

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen gør opmærksom på, at skatten på arbejde kun udgør en af flere faktorer, når det gælder et lands evne til at konkurrere.

»Der er så meget andet end skatterne, som har betydning for konkurrenceevnen. Eksempelvis hvad skatterne bruges til at finansiere: Arbejdsmarkeds-relevant uddannelse eller børnepasning, så flere kan være på arbejdsmarkedet. Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem skattetryk og konkurrenceevne,« fastslår Torben M. Andersen.

Ifølge organisationen World Economic Forums seneste opgørelse ligger Danmark på en 9. plads blandt 131 lande, når det gælder om at have den bedste konkurrenceevne.

»Når man vurderer landes evne til at konkurrere, måler man som regel på, hvad omkostninger er ved at producere enheder. Målt på den alen er Danmarks konkurrenceevne forringet gennem de seneste ti år,« siger Torben M. Andersen.

Faldet i konkurrenceevne hænger ik-ke sammen med skattetrykket. I givet fald skulle regeringens skattelettelser gennem de seneste ti år ved magten have gjort os mindre konkurrencedygtige.

»Det ville nok være et tvivlsomt argument at køre i marken,« siger Torben M. Andersen. 

’Talhåndgranat’

De to professorer Torben M. Andersen og Svend Erik Hougaard Jensen gør opmærksom på, at det samlede skattetryk i Danmark er relativt højt. Det billede fremkommer, hvis man - i modsætning til OECD - også indregner moms og afgifter på blandt andet biler, spiritus og cigaretter.

»Men når man ser bort fra de indirekte skatter, så er fakta, at billedet i offentligheden - af at vi betaler en meget høj skat på arbejde – ikke holder. Når man så alligevel har så stor politisk fokus på skatten på arbejde, hænger det vel sammen med, at den har stor politisk signalværdi,« siger Torben M. Andersen.

Han mener, at debatten om skatten er alt for meget præget af de hensigter, som organisationer og politikere har.

»På skatteområdet er der mange muligheder for at forvirre debatten med ’talhåndgranater’ i form af forskellige måder at gøre tingene op på,« siger Torben M. Andersen.

Et kildent spørgsmål

I Danmark går 38,6 procent af arbejdsgivernes udgifter til ansatte til skat. Dermed ligger skatten på arbejde over lande som Norge (36,8 procent), Storbritannien (32,7 procent) og USA (29,7 procent). Om vi skal ned på niveau med nogle af disse lande vil den konservative Carina Christensen ikke svare præcist på.  Hun siger:

 »Vi har som konservative en parole om, at ingen skal betale mere end 50 procent af den sidst tjente krone. Det skal kunne betale sig at arbejde og gøre en ekstra indsats. Men samtidig ligger det os meget på sinde, at vi skal have råd til at tage os af de mest udsatte.«

Socialdemokraten Nick Hækkerup oplyser, at partiet ønsker at holde det samlede skattetryk nogenlunde i ro.

»Det er jo heller ikke problematisk, når man ser på, hvordan Danmark kommer ud i undersøgelsen fra OECD,« siger han.

Ifølge professor Svend Erik Hougaard Jensen er skattetrykket i de enkelte lande i bund og grund et spørgsmål om det politiske syn på den offentlige sektor og fordelingen af goderne.

»Skattetrykket i Danmark er højt, fordi vi skal finansiere en stor offentlig sektor. Hvis man sætter skatterne ned, bliver man tvunget ud i at gribe til redskaber som at beskære den offentlige service/velfærd; øge brugerbetalingen på for eksempel hospitaler eller skoler; eller stifte stor offentlig gæld, som USA har gjort. Der er altid en pris for skattelettelser, som man er nødt til at forholde sig til,« siger Svend Erik Hougaard Jensen.