Dansk rekord: Stress udstøder tusinder

Af | @MichaelBraemer

Danske arbejdspladser er ekstremt dårlige til at forebygge stress blandt de ansatte. Et rekordstort antal lønmodtagere udstødes af det danske arbejdsmarked på grund af psykiske problemer. Og i forhold til udlandet er det meget få, der vender tilbage, når de først er bukket under på jobbet.

Psykisk sårbare lønmodtagere har mere end dobbelt så stor risiko for at ende på førtidspension som deres mere ligevægtige kolleger. Det viser nye tal fra Arbejdsmiljøinstituttet, som vil blive fremlagt i dag på en konference om arbejdsmiljø og psykisk sundhed. Konferencen er arrangeret af Arbejdsmiljøinstituttet i samarbejde med PsykiatriFonden som led i den europæiske arbejdsmiljøuge, der i år har stress som tema.

citationstegnDer er for mig at se ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at se på, hvordan arbejdslivet er organiseret, og dæmme helt anderledes effektivt op for den rekordstore danske udstødning. VILHELM BORG, forskningschef på Arbejdsmiljøinstituttet (AMI

Arbejdsmiljøinstituttets forskningschef, Vilhelm Borg, er på baggrund af undersøgelsen ikke i tvivl om, at vilkårene på arbejdsmarkedet skal ændres radikalt, hvis vi vil den rekordstore udstødning i Danmark til livs og sikre den nødvendige arbejdskraft i fremtiden. 

Instituttets undersøgelse blandt danske lønmodtagere viser, at af dem, der i 1995 var i arbejde, men samtidig var bevidste om problemer som stress, depression og ængstelse, var mere end hver tiende udstødt fra arbejdsmarkedet fem år senere. Det gjaldt kun fem procent af den øvrige del af aktive på arbejdsmarkedet.

Svært at komme ind igen

Undersøgelsen dokumenterer også værdien af at sætte ind mod stress i tide. Er man først røget ud af arbejdsmarkedet, er det sværere at komme tilbage igen, hvis man ikke er i psykisk balance.

Blandt de lønmodtagere, der i 1995 stod uden for arbejdsmarkedet og samtidig vedkendte sig psykiske problemer, var kun hver tredje kommet i arbejde fem år senere. Blandt de øvrige var halvdelen i arbejde.

Vilhelm Borg peger på lav indflydelse, dårlige udviklingsmuligheder, manglende social støtte og rollekonflikter som de arbejdsvilkår, der især skubber sårbare sjæle ud af arbejdsmarkedet.

»Der er for mig at se ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at se på, hvordan arbejdslivet er organiseret, og dæmme helt anderledes effektivt op for den rekordstore danske udstødning. I stedet for isolerede indsatser for henholdsvis sundhedsfremme, arbejdsmiljøforbedringer og fastholdelse af arbejdskraft skal de indgå i en integreret indsats på arbejdspladserne,« siger forskningschefen.

Vilhelm Borg mener, at det psykiske arbejdsmiljøs betydning for sygefravær og udstødning fortsat bliver undervurderet, og finder det paradoksalt, at Danmark accepterer en så stor udstødning i forhold til udlandet samtidig med, at vi taler om stigende forsørgelsesproblemer og problemer med rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft. 

Oplevelsen af arbejdet er afgørende

Hvis sygemeldingerne fra en ansat tager til, kan arbejdsgiveren tage det som en advarsel om, at der er noget galt med det psykiske arbejdsmiljø, og at medarbejderen er i fare for helt at falde fra. Det dokumenterer en anden undersøgelse, som Arbejdsmiljøinstituttet præsenterer på konferencen. Den viser, at ansatte med mere end en måneds sygefravær et givet år har fem gange så stor risiko for at ende på førtidspension fem år senere i forhold til dem, der kun har 10 dages sygefravær. 

Seniorforsker Chris Jensen fra instituttet opfordrer arbejdsgiverne til at være opmærksom på sygemeldingerne, hvis de vil foregribe de mange udstødninger.

»En væsentlig forklaring på, hvorfor nogle har længere sygemeldinger end andre, skal findes i, hvordan den enkelte oplever arbejdet og arbejdspladsen. Derfor skal forebyggelsen både af det voksende sygefravær og udstødningen bygge på en indsats på arbejdspladsen,« mener han.

Hvor det i Danmark kun er knap hver tredje, der efter et år er kommet i arbejde igen efter langvarig sygemelding (over tre måneder), gælder det tre ud af fire i Holland, to ud af tre i USA og hver anden i Sverige.

At det i Danmark er let at afskedige folk, og at det i vid udstrækning sker ved langvarig sygdom, rummer én af forklaringerne på de store forskelle. En anden forklaring er, at der i Holland og Sverige bruges jobtræning med økonomisk kompensation for at fastholde folk på arbejdsmarkedet.

Chris Jensen slår til lyd for, der på samme måde i Danmark bruges arbejdstilbud, der er tilpasset den enkelte arbejdstager i en periode, hvor arbejdsevnen er begrænset.

Mange ressourcer at hente

Af de 950.000 lønmodtagere i aldersgruppen 40-59 år, der i 1990 var i beskæftigelse, havde 227.000 forladt arbejdsmarkedet i utide ti år efter. Det er således mange ressourcer at hente i en effektiv forebyggelse af den danske udstødning, viser Arbejdsmiljøinstituttets beregninger. Hvis Danmark kunne komme ned på svensk niveau, ville over 13.000 danskere hvert år undgå udstødning.

Udstødningen er meget ulige fordelt mellem forskellige faggrupper.

»Det mest afgørende er, hvor store udviklingsmuligheder den enkelte oplever i sit arbejde. I den gruppe, der har færrest muligheder, er det hver tredje, der forlader arbejdsmarkedet i utide. I gruppen med de største udviklingsmuligheder er det mindre end hver femte,« siger Chris Jensen.

Han henviser til en ny rapport, som Arbejdsmiljøinstituttet offentliggjorde i sidste måned, der vurderer, at dårlige udviklingsmuligheder på arbejdsmarkedet koster det danske samfund 9,5 milliarder kroner om året. 5.300 varige arbejdsophør kan forebygges årligt, hvis man forbedrer udviklingsmulighederne i arbejdet, vurderer instituttet.

Årets europæiske arbejdsmiljøuge, som starter i dag, skal skabe opmærksomhed om det problem, at næsten hver tredje arbejdstager i Europa – mere end 40 millioner mennesker – lider af stress. Det betyder millioner af tabte arbejdsdage hvert år, men de fleste arbejdstagere gør ikke opmærksom på deres problemer, og mange arbejdsgivere er ikke opmærksomme på, i hvor høj grad problemerne påvirker virksomhedens resultater. 

Oplysningsindsatsen støttes af samtlige EU-lande, EU-kommissionen, EU-parlamentet, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger.