Dansk oliefond kunne være verdens 10. største

Af

Danmark kunne have en formue på godt 300 milliarder kroner og dermed have verdens tiende største oliefond, hvis blot de danske politikere havde handlet med rettidig omhu og indledt en opsparing samtidig med Norge, viser nye beregninger. Eksperter anklager politikerne for at klatte oliepengene væk på skattelettelser og øget offentligt forbrug.

Foto: Illustration: Thinkstock

DET SORTE GULD Da det danske og norske fodboldhold i september tørnede sammen i EM-kvalifikationsbraget i Parken i København, lød det gjaldende fra de norske fodboldfans: »Vi kan købe hele Danmark, hvis vi vil«.   

Slagsangen var en henvisning til, at nordmændene med deres oliefond med en anslået værdi på 3.200 milliarder kroner har en opsparing, der er knap det dobbelte af Danmarks bruttonationalprodukt. Men faktisk kunne vi også i Danmark have hundredvis af milliarder på kistebunden, hvis blot vi havde gjort som broderlandet og gemt statens indtægter fra Nordsøen i en oliefond.

Ifølge beregninger foretaget af Ugebrevet A4 ville den danske oliefond i dag være på 307 milliarder kroner. Selvom det er milevidt fra formuen i den norske »Government Pension Fund«, så ville det ikke desto mindre betyde, at Danmark i dag ville have den tiende største oliefond i verden ifølge den årlige rangliste fra Sovereign Wealth Fund Institute, der følger de statsejede fondes investeringer.

Professor i økonomi ved Københavns Universitet Jørgen Birk Mortensen påpeger også, at Danmark kunne have stået i en økonomisk væsentlig bedre situation, hvis politikerne havde oprettet en oliefond.

»Hvis indtægterne fra Nordsøen var blevet placeret i en fond, så kan det være, at det offentlige forbrug ikke var øget så meget, og der ikke var givet så store skattelettelser. Det kunne man godt have ønsket sig i den nuværende økonomiske situation,« siger Jørgen Birk Mortensen, der som medlem af Det Økonomiske Råd i 2006 også kiggede nærmere på perspektiverne i en dansk oliefond.

Han mener desuden, at det i solidaritet med fremtidige generationer kunne være godt, hvis indtægterne fra Nordsøen var blevet gemt i en fond.

Oliepenge betalte gælden

Også direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen havde gerne set, at politikerne havde oprettet en oliefond, hvis formue kunne bruges på langsigtede investeringer i forskning og uddannelse.  

»Det ville være langt bedre end blot at bruge pengene på drift og skattelettelser. Grundlæggende mener jeg også, at det ville være bedre at bruge pengene i en periode med høj ledighed og lav økonomisk vækst som nu, frem for da der var allermest tryk på kedlerne i Danmark,« siger Lars Andersen med henvisning til, at indtægterne fra Nordsøen var en af forklaringerne på, at statskasserne bugnede under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) ledelse.

Olie er penge i banken

Grundlaget for Ugebrevet A4’s beregninger er den udførlige liste over statens indtægter fra Nordsøen, som Energistyrelsen har fremlagt i sin rapport ”Danmarks olie- og gasproduktion” fra 2010. Her fremgår det, at den danske stat siden 1996, hvor den norske oliefond blev etableret, har tjent cirka 235 milliarder kroner via skatter og afgifter relateret til olie- og naturgasindvindingen i Nordsøen. Imidlertid kunne den danske oliefond være vokset til 307 milliarder kroner, såfremt det mulige statslige indskud på 235 milliarder var blevet forrentet på samme måde, som den norske oliefonds indtægter er blevet det siden 1996.

Da en del af oliepengene er brugt til at nedbringe den danske statsgæld, er det ikke kun dårligt, at der i Danmark ikke er oprettet en oliefond. Men flere eksperter påpeger, at oliefonden sandsynligvis kunne have haft en disciplinerende effekt på de danske politikere, særligt i bobleårene fra 2004 til 2007.

»Man kan godt sidde tilbage med en fornemmelse af, at der er blevet givet større skattelettelser og det offentlige forbrug er vokset ekstraordinært som følge af, at der i en årrække er kommet store indtægter fra Nordsøen,« siger professor Jørgen Birk Mortensen.

Professor ved Copenhagen Business School Finn Østrup mener ligeledes, at dansk økonomi kunne have stået i en bedre situation, hvis de danske politikere i 1996 havde oprettet en oliefond efter norsk forbillede. Sandsynligvis ville det have fået de danske politikere til at fører en strammere finanspolitik, hvilket også ville have dæmpet pris- og lønstigningerne til gavn for dansk industri. Omvendt ville arbejdsløsheden have ligget på et højere niveau.

»Men da dansk økonomis væsentligste problem i dag er den svækkede konkurrencestilling, er den samlede konklusion, at dansk økonomi ville stå i en stærkere position, hvis der var oprettet en oliefond,« skriver Finn Østrup i en e-mail til Ugebrevet A4. 

Politikere fortryder intet

De borgerlige partier, der var ved magten, da indtægterne fra Nordsøen for alvor begyndte at strømme ind fra 2004 og frem, fortryder imidlertid ikke, at oliepengene for længst er brugt.

»Havde vi puttet oliepengene i en fond, så havde de bare manglet i statskassen. Pengene er blevet brugt til at afdrage på gæld, skabe vækst og arbejdspladser og tillid til dansk økonomi, og det, synes jeg, er meget gode formål,« siger de konservatives energiordfører Mike Legarth og tilføjer:  

»Så kan det godt være, at indtægterne fra Nordsøen også har resulteret i en vækst i den offentlige sektor, men det er i hvert fald ikke vores skyld. De konservative har gang på gang sagt, at den offentlige sektor var for stor, og der var behov for reformer. Det har vi bare ikke kunne samle flertal for.«

I Venstre vil de heller ikke høre tale om, at de har skadet dansk økonomi ved at ødsle indtægterne fra Nordsøen bort.

»Oliepengene har været medvirkende til at sikre, at vi har betalt af på vores gæld og står økonomisk stærkt i dag. Det er jeg godt tilfreds med,« siger Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt.

Det økonomiske råd foreslog fond

Det er ellers langt fra første gang, at der lyder kritik af det borgerlige Danmarks forvaltning af Nordsøens rigdomme.

Tilbage i 2006 foreslog Det Økonomiske Råd i sin forårsrapport, at der blev oprettet en oliefond med følgende begrundelse: 

»De store løbende indtægter fra Nordsøen kan gøre det fristende at føre en ekspansiv finanspolitik. For at fremme en disciplineret anvendelse af de midlertidige indtægter fra Nordsøen bør der derfor oprettes en særlig fond.«

Et par år senere pointerede den tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer i dagbladet Information, at det reelt var umuligt at vurdere, hvad de danske oliepenge var gået til. Derfor så han gerne, at der blev oprettet en investeringsfond ligesom den, man har i Norge.

»Principielt synes jeg, at det at tjene penge på olie svarer til, at man tager nogle penge ud af banken. Det er jo olie, der ligger i undergrunden, som man tager op og bruger. Derfor synes jeg, at det skal øremærkes til andre formål end almindeligt forbrug,« sagde Erik Hoffmeyer til Information.

Kan nås endnu

Forslaget om en oliefond har da også været rejst i Folketinget flere gange, men indtil videre har politikerne valgt den lette løsning og brugt pengene i stedet.

Løbet er dog langt fra kørt. Ifølge Energistyrelsens vurderinger vil staten i perioden fra 2011 til 2015 tjene 130 milliarder kroner, hvis olieprisen i gennemsnit er på 110 amerikanske dollar per tønde. Stiger olieprisen til 150 dollar per tønde, vil statens indtægter beløbe sig til 193,3 milliarder kroner. Der er altså masser af muligheder for hurtigt at få opbygget en oliefond af betydelig størrelse, hvis politikerne vil det.

Professor i økonomi Jørgen Birk Mortensen mener heller ikke, at der burde stå noget i vejen for, at politikerne i dag beslutter sig for at putte indtægterne fra Nordsøen i en fond. Problemet er mere, at det sandsynligvis er politisk svært i en tid, hvor underskuddet på statsbudgetterne forventes at blive på 96 milliarder alene i 2012.

Politikere er imod oliefond

Hos Socialdemokraterne virker der da heller ikke til at være den store interesse for at oprette en oliefond i dag. Ifølge partiets finansordfører John Dyrby Paulsen skal to forudsætninger være opfyldte før, det giver mening at oprette en fond. For det første skal der være et overskud på statsfinanserne. For det andet skal der være en betydelig mængde olie tilbage.

»Det helt grundlæggende problem er, at den første forudsætning ikke er opfyldt i dag. Jeg mener simpelthen ikke, at det giver mening at flytte penge fra et statsbudget i minus til en oliefond,« siger John Dyrby Paulsen, som tilføjer, at situationen var en helt anden få år tilbage, hvor statskasserne bugnede.

Hos regeringsfællerne i Det Radikale Venstre anses det heller ikke som realistisk, at staten på nuværende tidspunkt skulle starte en oliefond.

»Det er en interessant idé, men i praksis tror jeg ikke, den er realiserbar. Vi har enorme underskud på statsfinanserne, og at sige til den nuværende gruppe af folketingspolitikere, at de skal lade underskuddet vokse yderligere eller bruge endnu færre penge, tror jeg ikke er muligt,« siger energiordfører for de radikale Rasmus Helveg Petersen.

Oppositionen: Norges situation unik

Tilsyneladende bliver presset fra den borgerlige opposition også til at overse. Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt siger direkte, at en oliefond ikke er et forslag, som du vil se fremført af Venstre.

Ifølge de konservatives Mike Legarth er problemet også, at dansk økonomi i dag er for presset til overhovedet at overveje en oliefond.

»Var vi i Norges situation og havde ekstraordinært store indtægter fra olien, så kunne det måske være en idé. Men ikke i Danmark og slet ikke i dag, hvor en isolering af olieindtægterne i en fond blot vil gøre det endnu vanskeligere at få dansk økonomi på ret kurs. Lige nu gælder det først og fremmest om at skabe vækst og arbejdspladser,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokraternes energiordfører Pernille Rosenkrantz-Theil og SF’s energiordfører Steen Gade, da begge er til COP17 klimakonferencen i Durban, Sydafrika.