Dansk ledighed steg markant mere end i nabolande

Af | @GitteRedder

Arbejdsløsheden er vokset betydeligt mere i Danmark under finanskrisen end i vores nordiske nabolande, viser nye tal. Partileder Helle Thorning-Schmidt (S) frygter, at ledigheden bider sig fast til langtidsledighed. De konservative afviser, at regeringen har forværret ledigheden.

JOBKRISE Finanskrisen har ramt langt hurtigere og mere brutalt på det danske arbejdsmarked end i vores nordiske nabolande ifølge nye tal. Den samlede beskæftigelse i Danmark er faldet i rekordtempo med mere end 200.000 arbejdspladser fra efteråret 2008 til februar i år. Faldet er på hele 5,1 procentpoint. Det skal sammenlignes med Island, der har oplevet et fald i beskæftigelsen under krisen på 4,9 procentpoint, mens Sverige har oplevet et fald på 2,1 procentpoint.

Ikke kun målt på faldet i beskæftigelse er Danmark blevet hårdt ramt sammenlignet med andre lande. Vores stigning i arbejdsløsheden ligger også over de lande, vi normalt sammenligner os med. I oktober 2008 kunne Danmarks Statistik offentliggøre en rekordlav ledighed. Kun 1,8 procent af arbejdsstyrken stod uden arbejde. Men lige siden finanskrisen satte ind, er det gået den forkerte vej, og arbejdsløsheden er vokset markant hurtigere i Danmark end i de øvrige nordiske lande og i mange EU-lande. Det viser nye tal fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

Stigningen i den danske arbejdsløshed under finanskrisen udgør 4,2 procentpoint. Kun overgået af fallitboet Island, der har haft en stigning på 4,8 procentpoint. I vores naboland Sverige er stigningen i ledigheden 3 procentpoint, mens den i Finland er 2,6 procentpoint.

Køen af arbejdsløse er også vokset i Norge, men langt mindre end i de øvrige nordiske lande, viser tallene, der blev præsenteret på de nordiske socialdemokratiers og fagbevægelses kongres forrige uge. Her var Socialdemokraternes partileder, Helle Thorning-Schmidt, ikke sen til at skælde VK-regeringen ud for at lade stå til, da finanskrisen ramte Danmark i efteråret 2008.

»Med en mere ekspansiv finanspolitik på et langt tidligere tidspunkt kunne regeringen godt have forhindret at ledigheden blev så høj herhjemme. Jeg frygter nu, at ledigheden bider sig fast i form af langtidsledighed«, siger Helle Thorning-Schmidt og understreger, at med fremrykkede investeringer kan der blive skabt nye job.

Hun påpeger, at Danmarks udgangspunkt var godt i efteråret 2008, fordi ledigheden var rekordlav, og gælden heller ikke var noget at skrive hjem om. Derfor burde VK-regeringen ifølge Helle Thorning-Schmidt have gjort mere for at afbøde finanskrisens effekter.

»Krisen rammer meget hårdt og meget hurtigt i Danmark. Vi er det første land, der kommer i recession, og på det tidspunkt har Anders Fogh Rasmussen slet ikke opdaget, at der er recession. Fogh stiller sig op i folketingssalen i oktober 2008 og taler om, at vi kommer til at mangle hænder, mens jeg advarer om, at vi kommer til at se fyresedler og får for mange ledige. Fordi vores udgangspunkt i Danmark var få ledige, bliver stigningen i ledigheden ekstra stor«, siger hun og understreger, at det ville have været politisk muligt at forhindre, at så mange blev skubbet ud i arbejdsløshed.

Tager for let på jobkrisen

I Norge har krisen også gjort økonomisk ondt, men i modsætning til sine borgerlige regeringskolleger i Sverige, Finland og Danmark, har den norske regering ført en aktiv finanspolitik og investeret i offentlige anlægsarbejder, ligesom der ikke er givet skattelettelser overhovedet. Norges socialdemokratiske statsminister, Jens Stoltenberg, mener, at det er forklaringen på, at Norge er sluppet lidt nådigere gennem krisen end sine naboer. Men det får ham ikke til at lukke øjnene for, at de nordiske lande og Europas økonomiske og jobmæssige skæbne er bundet uløseligt sammen.

»Krisen er ikke ovre, men den er ved at ændre karakter. Fra at være en finanskrise har den udviklet sig til en jobkrise og en gældskrise, og det er det virkelig ubehagelige og farlige. For finansmarkederne kan gå hurtigt op, og dermed kan en finanskrise drive over. Faren er, at jobkrisen bider sig fast, og det bliver svært at slippe af med arbejdsløsheden og gælden,« siger Jens Stoltenberg.

Den norske statsminister, der i fjor genvandt regeringsmagten ved Riksdagsvalget, mener, at mange lande tager alt for let på jobkrisen.

»Når en ud af ti europæere står uden arbejde, er det et problem for hele Europa. Vi risikerer, at mange går ledige alt for længe. Jobkrisen forstærker gælds- og finanskrisen, og derfor er det afgørende, at der sættes ind med en aktiv arbejdsmarkedspolitik for at komme ud af den økonomiske krise,« fastslår Jens Stoltenberg.

De rigtige politiske svar på krisen er ifølge Jens Stoltenberg forskellige fra land til land, men han lægger ikke skjul på, at kombinationen af skattelettelser og en laden stå til i arbejdsmarkedspolitikken ikke er hans recept på den rigtige medicin over for en kriseramt økonomi.

Statssekretær i det norske Arbeidsdepartementet og økonom Jan-Erik Støstad har været med til at udarbejde en rapport om Norden og krisen til det socialdemokratiske topmøde, og her fremgår det tydeligt, at de nordiske lande har klaret sig vidt forskelligt under krisen, og at Danmark halter bagud.

»Det er overraskende, hvor stor stigningen i ledigheden har været i Danmark, og især når du ser på, at Danmarks økonomiske udgangspunkt var så godt i 2008. Man skulle tro, at handlemuligheden for at bruge en offensiv finanspolitik havde været der. Sammenlignet med Grækenland og andre sydeuropæiske lande havde Danmark muligheder, som ikke rigtig blev anvendt«, siger Jan Erik Støstad.

Hvis alle regeringer i de nordiske lande, der har en stor indbyrdes samhandel, havde ført offensiv finanspolitik og valgt at stimulere samfundsøkonomien frem for at spænde livremmen stramt ind, så ville køen af ledige ifølge Jan Erik Støstad sandsynligvis have været knap så lang i Danmark.

»Der kunne have været en synergieffekt, og så kunne man i de forskellige nordiske lande være kommet ind i en god cirkel«, siger han men understreger, at samordning af de nordiske landes økonomiske politik ikke kunne have fjernet men dæmpet effekterne af så stor en finanskrise.

I de seneste uger har både Tyskland og England præsenteret store sparepakker, og Socialdemokraternes partileder, Helle Thorning-Schmidt, er bange for at sparepakker på vores vigtigste eksportmarkeder vil bidrage yderligere til at forværre krisen i Danmark.

»Jeg er bekymret for, at sparepakkerne i vores vigtigste eksportlande kommer til at forlænge og forværre krisen i Danmark«, siger hun og tilføjer, at det igen understreger behovet for vækststrategier frem for ufinansierede skattelettelser kombineret med sparepakker.

Arbejdsmarkedsordfører for de konservative, Helle Sjelle, mener, at det er forkert at sætte fokus på stigningen i ledigheden. Hun synes, at antallet og andelen af ledige er langt vigtigere tal. Hun nævner som eksempel, at ledigheden i Sverige er betydeligt højere end i Danmark. I dag står cirka 472.000 svenskere uden arbejde svarende til en ledighed på 9,5 procent.

Hun afviser, at VK-regeringen har forværret finanskrisens effekter og understreger, at regeringen har ført en af de mest ekspansive finanspolitikker i Europa:

»Væksten er på vej tilbage, og ledigheden har været svagt faldende siden januar 2010,« noterer Helle Sjelle i en mail til Ugebrevet A4.