IKKE SÅ RINGE ENDDA

Dansk industri haler ind på europæiske konkurrenter

Af | @jakkobb

Siden 2008 er danske virksomheder blevet langt mere konkurrencedygtige over for resten af Europa. Vi er tilbage på sporet, lyder det fra Dansk Metal, der får opbakning fra DI. Flere robotter er en del af forklaringen.

Robotterne vinder frem, og det har en positiv effekt på danske virksomheders evne til at konkurrere med udenlandske. Her er det operatør Liselotte Gravesen, som styrer en af robotterne hos Danfoss i Silkeborg.

Robotterne vinder frem, og det har en positiv effekt på danske virksomheders evne til at konkurrere med udenlandske. Her er det operatør Liselotte Gravesen, som styrer en af robotterne hos Danfoss i Silkeborg.

Foto: Brian Rasmussen/Scanpix

Danske industrivirksomheder og deres medarbejdere har rebet sejlene og står i dag langt bedre over for deres europæiske konkurrenter, end da krisen brød ud i 2008.

Det viser nye tal fra det europæiske statistikkontor Eurostat.

Dansk konkurrenceevne på rette vejDansk lønkonkurrenceevne over for Euro-området
Kilde: Dansk Metal på baggrund af Eurostat, Statistikudvalget og Nationalbanken Note: Indeks 2003=100

»Vi har i dag en ganske god konkurrenceevne,« siger Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i Dansk Metal.

Lønstigningerne til medarbejderne har været lavere end i mange andre europæiske lande, og samtidig er medarbejderne blevet langt mere produktive sammenlignet med deres kolleger i eurozonen.

»Samlet set betyder det, at vi er tilbage på sporet,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Markant forbedring

Også i arbejdsgiverforeningen DI glæder man sig over udviklingen siden 2008.

Produktiviteten er steget ganske pænt i de seneste år. Det har givet en ret markant forbedring af konkurrenceevnen. Klaus Rasmussen, cheføkonom, DI

»Produktiviteten er steget ganske pænt i de seneste år. Det har givet en ret markant forbedring af konkurrenceevnen,« siger cheføkonom Klaus Rasmussen.

Han vil dog gerne have dansk konkurrenceevne tilbage på det niveau, den lå på omkring årtusindeskiftet, inden opsvinget gjorde danske industrivirksomheder mindre konkurrencedygtige på internationalt plan.

»Jeg mener ikke, man kan tale om, at dansk konkurrenceevne er god. Men det står ikke så slemt til, som det gjorde i 2008. Vi er stadigvæk udfordret,« siger Klaus Rasmussen.

Succes på eksportfronten

At virksomhederne og deres medarbejdere er blevet mere konkurrencedygtige afspejler sig også i den danske industrieksport, der siden 2008 er steget relativt mere end i landene i euroområdet.

Højere eksport end før krisen
Højere eksport end før krisen

Kilde: Dansk Metal på baggrund af Eurostat Note: Indeks januar 2008 = 100

»Hvis man ser på for eksempel slagteriområdet som noget helt aktuelt, så er der ingen tvivl om, at når tingene kan produceres langt billigere per time syd for grænsen, så er der selvfølgelig et konkurrenceevneproblem for slagteriarbejdere,« siger Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor på Aarhus Universitet.

»Omvendt har vi en fantastisk god eksport på andre områder, hvor vi sagtens kan konkurrere med de lønninger, vi betaler, i forhold til hvad man betaler andre steder,« siger han.

For nylig viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) da også, at den danske industrieksport har klaret sig stort set lige så godt gennem krisen som den tyske – og Tyskland bliver ofte fremhævet som et land med en særdeles sund konkurrenceevne.

»Hvis vi havde haft store konkurrenceevneproblemer, var det et af de steder, man skulle forvente, at det ville manifestere sig,« siger chefanalytiker Frederik I. Pedersen fra AE.

Forringet med op mod 30 procent

I de gode år fra årtusindskiftet og frem til 2008 var der arbejde til de fleste og ofte gode lønstigninger. Til gengæld var det så som så med at forbedre produktiviteten på arbejdspladserne. Det førte til, at det gradvist blev dyrere og dyrere at producere i Danmark frem for i andre europæiske lande.

Fra 2000 til 2008 førte det ifølge flere forskellige opgørelser til, at danske virksomheders konkurrenceevne over for udlandet blev forringet med op mod 30 procent.

Siden da er omtrent halvdelen blevet genvundet, og det fik sidste år økonomiprofessor og overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til at kritisere den danske debat om konkurrenceevnen for at være for fokuseret på de negative aspekter.

Klik her for at læse artiklen: Vismænd kritiserer debat om konkurrenceevne

Buldrende produktive

Spørgsmålet er så, hvad det er, der har fået konkurrenceevnen til igen at svinge i Danmarks favør. Det er der flere forskellige bud på, alt efter hvem man spørger.

Maskinerne kører hele tiden og med meget stor præcision. Det gør, at man får mindre spild og hævet produktiviteten. Allan Madsen, cheføkonom, Metal

Der er tre faktorer, der afgør danske virksomheders konkurrenceevne over for udenlandske virksomheder.

Én faktor er udviklingen i valutakurserne, men den er stort set irrelevant, så længe det drejer sig om konkurrencen mellem Danmark og eurolandene.

For det andet har lønudviklingen betydning. Her er økonomerne enige om, at de senere års lønudvikling i dansk industri har påvirket konkurrenceevnen over for eurolandene i positiv retning, i og med at lønstigningerne generelt set har været mindre end i de andre lande.

Da lønstigningerne i krisens kølvand også har været begrænsede i andre lande, er det dog ikke det, der har gjort udslaget for dansk konkurrenceevne.

Ifølge økonomerne er det derimod den tredje afgørende faktor, produktiviteten, der skal tilskrives den største del af æren.

Robotter spiller ind

En af grundene til, at produktiviteten er steget siden krisens indtog, er, at danske virksomheder i stigende grad automatiserer produktionen med blandt andet robotter frem for menneskehænder.

»Det er helt klart, at automatisering – det vil ikke mindst sige robotter – spiller en betydelig rolle. Maskinerne kører hele tiden og med meget stor præcision. Det gør, at man får mindre spild og hævet produktiviteten,« siger Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal.

Tal fra Dansk Robot Netværk viser da også, at antallet af industrirobotter i danske virksomheder er støt stigende.

Robotter på fremmarchAntal installerede industrirobotter i danske virksomheder
Kilde: Dansk Metal på baggrund af Dansk Robot Netværk

Farvel til de dovne

Det er imidlertid næppe den vigtigste forklaring på den store stigning i produktiviteten, mener flere andre økonomer.

De peger i stedet på, at mange virksomheder umiddelbart efter 2008 enten lukkede eller outsourcede de mindst effektive dele af produktionen og fyrede i titusindvis af medarbejdere.

»Når man flytter den mest lavproduktive del af produktionen ud, så øger det produktiviteten, fordi det, der bliver tilbage, har en højere produktivitet. Og vi har fået et pænt bidrag til produktiviteten ad den vej,« siger Klaus Rasmussen fra DI.

På trist baggrund

Han bakkes op af specialkonsulent i tænketanken Cepos Martin Kyed, der for nylig har foretaget en analyse af udviklingen i den danske konkurrenceevne.

Det er ikke meget værd at have høje produktivitetsstigninger, hvis der til sidst kun er 100 mand, der løber rundt i industrien. Martin Kyed, specialkonsulent , tænketanken Cepos

Ifølge Martin Kyed er der en klar sammenhæng mellem de lande, der har fået lavere industribeskæftigelse gennem kriseårene, og de lande, der i samme periode har øget produktiviteten markant.

»Det er på den baggrund, vi har haft en produktivitetsstigning og deraf en forbedring af konkurrenceevnen. Men det er også en måde, man ikke kan fortsætte på. Det er ikke meget værd at have høje produktivitetsstigninger, hvis der til sidst kun er 100 mand, der løber rundt i industrien,« siger Martin Kyed og fortsætter:

»Der er ikke nogen grund til at fejre den danske konkurrenceevne. Jeg vil stadig betegne den som svag.«

Slående

Økonomerne fra DI og Cepos peger også på, at selvom antallet af industrirobotter er steget, ligger erhvervslivets investeringer i nye maskiner fortsat på et relativt lavt niveau.

Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal pointerer derimod, at det ikke kun er i årene umiddelbart efter krisen, mens flest industriarbejdere blev fyret, at produktiviteten er steget.

»Det, der er slående, er, at danske industrivirksomheder har formået at blive ved med at hæve produktiviteten ret markant gennem en så lang periode. Det er her, automatisering og robotter kommer ind i billedet for alvor,« siger han.