Dansk gør det ikke alene

Af
| @MichaelBraemer

Sproget er kun en af mange barrierer i det danske uddannelsessystem for studerende med anden etnisk baggrund. Krav om selvstændighed og evne til at arbejde i grupper giver mange problemer, viser undersøgelse fra Sygeplejeskolen i Vejle Amt.

Evnen til at gennemføre en uddannelse i det danske uddannelsessystem er ikke kun et spørgsmål om at kunne tale og forstå dansk. Det er i høj grad også et spørgsmål om at bruge sproget til at leve sig ind i dansk kultur og om at honorere kravene til selvstændighed i det danske uddannelsessystem. Og her kommer elever og studerende med anden etnisk baggrund ofte til kort. 

Det har man konkluderet på Sygeplejeskolen i Vejle Amt. Skolen har samlet erfaringerne med i alt 42 elever med anden etnisk baggrund i perioden 1994-2002, og resultatet er nedslående: To tredjedele er faldet fra under uddannelsen. Til sammenligning har der i samme periode været en frafaldsprocent på under 30 blandt de etnisk danske sygeplejeelever.

Sygeplejelærer og cand. pæd. Susan Lejsgaard er en af de to studievejledere, der har udført undersøgelsen og hun er overrasket over, hvor stort et problem det danske sprog er for studerende, som på papiret er velkvalificerede.

»Mange af de studerende havde inden uddannelsens start bestået godkendte prøver på sprogskoler i Danmark, og en tredjedel havde dansk studentereksamen. Alligevel har sproglige kompetencer været det største problem for vores elever med anden etnisk baggrund,« fortæller hun.

citationstegnStuderende med anden etnisk baggrund har brug for at lære, hvad sproget skal bruges til i uddannelsessammenhæng og i patientplejen. SUSAN LEJSGAARD, sygeplejelærer og cand.pæd. ved Sygeplejeskolen i Vejle amt

Fagsproget har givet problemer i kommunikationen med andre faggrupper i praktikforløb på afdelingerne – problemer, som i værste fald kunne føre til fejl i ordinering af medicin. Sproglige problemer har samtidig gjort det svært for eleverne at vise deres naturvidenskabelige paratviden ved prøver.

»De har også haft svært ved at føre den daglige, ligeværdige og nære samtale med »fru Hansen«, hvor man i overensstemmelse med dansk sygeplejetradition går tæt på patientens problemer. Der er med andre ord brug for, at studerende med anden etnisk baggrund lærer, hvad sproget skal bruges til i uddannelsessammenhæng og i patientplejen,« siger Susan Lejsgaard.

En anden og strengere autoritetsopfattelse, end vi er vant til i Danmark, har afholdt de studerende med anden etnisk baggrund fra at gøre opmærksom på, at der er noget, de ikke har forstået – for eksempel under stuegang. Igen et problem, der indebærer risiko for en forkert behandling af en patient.

Den samme autoritetstro har afspejlet sig i tilgangen til den teoretiske undervisning.  
»Deres indstilling til uddannelsen har været seriøs nok, og de har været gode til at læse lektier. Men mangel på selvstændighed og en anden opfattelse af læring har givet dem store problemer. Groft sagt har de skullet have viden præsenteret og har ikke været vant til at tænke selv. De har i modsætning til deres danske medstuderende manglet forståelse for, at de selv har haft et ansvar for deres uddannelse, og at de selv har skullet være opsøgende og kritisk i forhold til litteratur,« siger studievejlederen.

Endelig har stort set alle studerende med anden etnisk baggrund stået uforstående over for værdien af at arbejde i grupper, som ifølge skolens læreplaner skal forberede eleverne til arbejdsgangen på afdelingerne. Eleverne har ikke kunnet finde deres rolle i grupperne og har betragtet det som tidsspilde.

»Mange af dem har i forvejen haft flotte uddannelser og skulle ud fra deres baggrund ikke få problemer under uddannelsen. Jeg forstår godt, at nogle bliver desillusionerede, når de alligevel får det. Det er ikke mindst en skam, fordi der er et voksende behov for plejeydelser blandt indvandrergrupper,« siger Susan Lejsgaard.

Sygeplejeskolen i Vejle Amt vil på baggrund af sine erfaringer begynde et treårigt projekt 1. marts med ekstra vejledning og støtte til studerende med anden etnisk baggrund end dansk. Af de 15 deltagere har nogle allerede en sygeplejerskeuddannelse fra deres hjemland, som de ikke kan få godkendt – andre har en anden uddannelse i forvejen.