Dansk Folkepartis reform

Af Bent Bøgsted, Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører

Arbejdsskadereformen har været længe undervejs, men det er endt med, at vi har fået en rigtig god reform. Jeg har gennem længere tid haft flere møder med Foreningen for de Arbejdsskadede og fagbevægelsen. Og jeg har lyttet med stor interesse til de forskellige synspunkter, der er blevet fremlagt for at overbevise mig om rigtigheden i at lave reformen, som den er blevet.

Jeg har hele tiden stået hårdt på, at der skulle tages hul på problemet med nedslidning i bevægeapparatet. Det får vi nu gjort. En væsentlig ting er, at resultatet får afsmittende virkning på alle områder, der har samme nedslidning. Samtidig skal der tages hensyn til kvinders fysiognomi, da de nemmere får en nedslidningsskade. Det er synspunkter, som jeg har fremført, hver gang jeg har haft et møde, senest med Ulla Sørensen og Karin Schlichting fra KAD.

Jeg har også været af den opfattelse, at det nok var model 5 (den model, som den endelige reform tog udgangspunkt i, red.), som vi skulle se på. Det, der afgjorde sagen for mig, var efter arbejdsskadekonferencen den 24. februar. Sammenholdt med alle de oplysninger, som jeg havde fået, og mine egne erfaringer, da jeg selv er arbejdsskadet, traf jeg her min beslutning. Karin Schlichting sagde da også, da hun afsluttede konferencen, at hun kunne høre på mig, at jeg ønskede model 5. Det havde hun fuldstændig ret i.

Min opgave blev så at overbevise beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen om det rigtige i at lave arbejdsskadereformen, som den er blevet nu. Jeg kunne ikke uden videre sige ja til det på grund af økonomien. Men det lykkedes at få beskæftigelsesministeren med. Derfor var det en forholdsvis let sag for ministeren at fremlægge et forslag, der opfyldte mine ønsker, men samtidig også opfyldte Socialdemokraternes ønsker. Det betød også, at Lene Jensen (Socialdemokraternes forhandler, red.) efter forhandlingerne erkendte, at vi faktisk havde hjulpet hinanden.