Dansk Folkepartis blakkede arbejderprofil

Af | @JanBirkemose

Gennemgang af Folketingets tidligere afstemninger viser, at Dansk Folkeparti ligger langt fra den midterprofil på arbejdsmarkedsområdet, som partiet forsøger at lancere efter valget.

Dansk Folkeparti har siden valget i november fremstået som et langt mere aktivt parti på arbejdsmarkedsområdet end tidligere. Partiet har fået en markant indflydelse, og har ved flere lejligheder forsøgt at fremstille sig som Folketingets nye midterparti. Netop nu sidder partiet med magten til at afgøre det omstridte forslag om deltid.

Ugebrevet A4 har gennemgået samtlige vedtagne love på arbejdsmarkedsområdet siden det forrige valg i 1998, og resultat står i skærende kontrast til partiets midtersøgende udsagn.

A4’s gennemgang viser, at ud af 60 vedtagne love, fremsat af den tidligere arbejdsminister Ove Hygum (S), stemte Dansk Folkeparti:

  • Identisk med Venstre og konservative i 48 love, svarende til 80 procent.
  • Sammen med Venstre og de konservative imod regeringsforslag 23 gange.
  • I to tilfælde for love med rødt flertal, som havde VK imod sig.

Udtrykt i procenter svarer det til en overvægt mod det borgerlige på 92 procent imod 8 procents sympati for den tidligere regering.

En stedmoderlig behandling

Ikke overraskende er tidligere arbejdsminister Ove Hygum stærkt skeptisk, når han hører de nye toner fra Dansk Folkeparti.

»Jeg har aldrig oplevet Dansk Folkeparti som et midterparti – heller ikke på arbejdsmarkedsområdet. I min ministertid var arbejdsmarkedsstoffet ikke et område, som Dansk Folkeparti prioriterede særlig højt. Stoffet fik efter min bedste vurdering en stedmoderlig behandling, og det var ikke noget, der holdt Dansk Folkeparti vågen om natten,« siger Ove Hygum.

Han mener, at Dansk Folkeparti på flere områder har stemt imod forslag, der ville give klare forbedringer til partiets egne medlemmer og vælgere. Især fremhæver han arbejdsmiljøområdet.

Ugebrevets gennemgang af de mange love viser, at Dansk Folkeparti fra 1998 til 2001 blandt andet stemte imod:

  • Loven, der fjernede deltagerbetalingen på enkeltfag på Social- og Sundhedsuddannelserne.
  • Loven om kønsopdelte lønstatistikker.
  • Loven, der gav offentlige myndigheder tilskud for at modtage ældre langtidsledige i servicejob-ordning.
  • Lov om særlig pensionsopsparing, der sikrede, at alle fik lige meget udbetalt.

Men også efter valget, hvor Dansk Folkepartis 22 stemmer har fået afgørende indflydelse, er der flere eksempler på, at partiet i praksis modarbejder sine egne erklæringer.

Selv om partiet i sit arbejdsprogram skriver, at det »...vil arbejde for et højt niveau for sikkerhed på arbejdspladsen og for et fysisk og psykisk sundt arbejdsmiljø«, har partiet igennem sin støtte til finansloven medvirket til besparelser i Arbejdstilsynet og forringelser på arbejdsmiljøområdet.
I samme program udtrykker partiet stor sympati for efteruddannelser og mener, at loven »...skal virke befordrende på muligheden for kompetencegivende efteruddannelse«. I finansloven blev der med Dansk Folkepartis stemmer skåret kraftigt på arbejdsmarkedsuddannelserne, og partiet har også netop accepteret at lægge brugerbetaling på mellem 400 og 750 kroner på AMU-kurser.

Uenighed i partiet

Redaktionschef på MetroXpress, David Trads, udgiver 19. april en bog om Dansk Folkeparti. Han mener, at partiet er i intern splid om arbejdsmarkedspolitikken.

»Strategerne er bange for at være for ekstreme og skræmme tidligere socialdemokratiske vælgere væk. Så der er sket et skred mod midten. Men når det kommer til konkrete forslag, er det tydeligt, at de fleste i Dansk Folkeparti kommer fra Fremskridtspartiet og ønsker en ekstremt borgerlig politik,« siger David Trads.

David Trads nævner, at partiet i sit principprogram frem til september sidste år ønskede at privatisere a-kassesystemet og sygedagpengene. Hvis det ønske blev gennemført, ville det ramme de folk hårdest, der har størst risiko for at blive ledige.

»Nu er det fjernet fra principprogrammet. Det er, som om de er blevet opmærksomme på, at det ikke er noget særlig heldigt princip at have, når man er et parti, der gerne vil ind på midtbanen.«
Siden valget i november har Dansk Folkeparti været trofast over for VK-regeringens arbejdsmarkedspolitik på alle områder bortset fra forslagene om statslig a-kasse, deltid og arbejdsskadereform. Dansk Folkeparti har dog ikke endegyldigt taget afstand fra nogen af forslagene.