Dansk Folkeparti står foran en krise

Af | @IHoumark

Efter valget kan Dansk Folkeparti miste sin store indflydelse, og det vil passe to ud af tre vælgere fint, viser undersøgelse. Uden indflydelse og uden udlændingespørgsmålet som vælgermagnet kan partiet havne i en krise.

ROLLESKIFT Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har været kaptajn de seneste seks år i dansk politik, og Pia Kjærsgaard har været styrmand. Men den gunstige post kan hun meget vel miste efter valget, og det vil passe godt med den nuværende stemning i folkehavet. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har udført for Ugebrevet A4.

Ifølge målingen mener to ud af tre danskere, at Dansk Folkepartis indflydelse bør mindskes. Dette folkelige ønske kombineret med, at VK-regeringen ser ud til at miste sit flertal ved folketingsvalget, kan få alvorlige konsekvenser for partiet. Det vurderer valgforsker og ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet Jakob Rathlev.

»Med Ny Alliance er der udsigt til, at Dansk Folkeparti alene ikke længere bliver afgørende for VK-regeringen. Derfor ser vi nu tydeligt under valgkampen, hvordan Dansk Folkeparti er blevet partiet, som de andre partier ikke vil lege med,« siger Jakob Rathlev.

Selv blandt Venstres vælgere er der stor skepsis over for Dansk Folkeparti, der ellers trofast og fleksibelt har holdt VK-regeringen flydende i seks år. Ifølge A4’s undersøgelse ønsker over halvdelen af Venstres vælgere, at Anders Fogh Rasmussen støtter sig til andre partier end Dansk Folkeparti efter valget.

Et lig i Foghs last

Modstanden over for Pia Kjærsgaard og følgesvende vil påvirke statsminister Anders Fogh Rasmussen, hvis han efter valget har en chance for en ny regeringsperiode. Det mener politisk kommentator Erik Meier Carlsen, som er forhenværende chefredaktør på avisen B.T. og nu tilknyttet Dagbladet Information.

»Der er ingen tvivl om, at hvis Anders Fogh Rasmussen efter valget kan få flertal i Folketinget sammen med Ny Alliance alene – eller med både Ny Alliance og Det Radikale Venstre – så vil han sætte Pia Kjærsgaard på porten,« siger Erik Meier Carlsen og fortsætter:

»Det kan godt være, at Fogh personligt vil foretrække at køre videre med Dansk Folkeparti, men der er et stort pres også fra hans eget bagland om at række ind over midten.«

Anders Fogh Rasmussens personlige fremtid vil også spille ind i forhold til at fortsætte partnerskabet med Dansk Folkeparti. Det mener kommentator og chefredaktør ved Nyhedsavisen David Trads, som følger partiet nøje.

»Mon ikke statsministeren gerne vil have et nyt flertal? Han skal til at tænke på sit historiske eftermæle, og hvis han gerne vil have en international toppost, så er det i Europa bedre at komme fra en midterregering end fra en regering baseret på det yderste højre. Politisk har han også brug for stemmer til at kunne gennemføre blandt andet skatteomlægninger,« siger David Trads.

Politisk svækket

Ud over den store risiko for at blive sejlet agterud af Anders Fogh Rasmussen, så har Dansk Folkeparti risiko for at drukne i egen succes.

»Nogle af de allervigtigste ting, som Dansk folkeparti har stået fast på i form af at værne om velfærden, en stram udlændingepolitik og faglighed i skolepolitikken, er de kommet igennem med politisk,« konstaterer Erik Meier Carlsen.

Selv om den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for år tilbage erklærede, at Dansk Folkeparti aldrig ville blive stuerent, så kan man nu konstatere, at partiet har fået udmøntet en stor del af sin skepsis over for udlændinge i lovgivning. Sågar partiets politiske modpol – Det Radikale Venstre – har i valgkampen erklæret sig parat til efter års hård kritik at leve med 24-års reglen, der med det formål at forhindre tvangsægteskaber og øge integrationen forbyder familiesammenføring af ægtefæller under 24 år. På den baggrund siger Erik Meier Carlsen:

»Med den brede tilslutning til udlændingepolitikken nu er Dansk Folkepartis umiddelbare historiske indsats afsluttet.«

Valgforsker Jakob Rathlev tvivler på, om Dansk Folkeparti i samme grad som hidtil vil kunne hente stemmer på sin udlændingepolitik.

»Dansk Folkeparti har fået trukket udlændingepolitikken til højre, og politikken har nået et punkt, som stemmer meget godt overens med vælgerne, og hvor der er bred politisk opbakning. Derfor er der ikke ret mange stemmer for Dansk Folkeparti at hente på yderligere stramninger. Tværtimod kommer de modsatte argumenter nu i stigende grad op – eksempelvis i sagen om forholdene for børn på asylcentrene,« siger Jakob Rathlev.

Ifølge A4’s måling mener 25 procent af danskerne, at Dansk Folkeparti har haft en positiv indflydelse på udlændingepolitikken. Det er langt flere end de omkring 12 procents opslutning, som partiet står til i meningsmålingerne. Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup er da også overbevist om, at partiet stadig kan få vælgeropbakning på udlændingespørgsmål.

»På overfladen ser det måske ud til, at der er bred opbakning til vores udlændingepolitik, men det kan hurtigt smuldre. Eksempelvis taler Helle Thorning-Schmidt om en ny 24-års regel, og Socialdemokraterne er erklærede modstandere af starthjælpen (en særlig lav kontanthjælp til flygtninge, red.). Hvis der efter et valg bliver slækket på udlændingeområdet, vil det uden tvivl gøre os attraktive i nogle vælgeres øjne,« siger Peter Skaarup.

En stram indvandringspolitik bliver dog ikke i samme grad som tidligere partiets slagnummer, oplyser Peter Skaarup og forklarer:

»Nu har vi fået standset tilstrømningen af udlændinge, og derfor vil vi nu sætte fokus på integration og værdier. Vi vil blandt andet have gjort mere i forhold til udlændinges dårlige sprogkundskaber, og at der er større kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere. Vi skal også have standset alle de her særrettigheder til udlændinge i forhold til halalslagtet kød i institutioner, baderegler i svømmehaller og så videre.«

Folkepensionist-partiet

Hidtil har Dansk Folkeparti hentet mange stemmer blandt ældre som følge af blandt andre ældrechecken, som er partiets opfindelse. 45 procent af danskerne mener ifølge A4’s måling, at Dansk Folkeparti har haft positiv betydning for ældrepolitikken, mens kun 15 procent mener, partiets betydning har været negativ.

Dansk Folkeparti står imidlertid ikke – og slet ikke nu i valgkampen – alene med krav om bedre velfærd for seniorerne. Og hvis partiet valgte at blive Dansk Folkepensionistparti, ville det være en dødssejler.

»Dansk Folkeparti har med stor dygtighed gjort de ældres velfærd til en mærkesag. Men at omdanne partiet til et egentlig pensionistparti vil være meget risikabelt. For 68’erne og dem, der er yngre, har nogle andre værdier end de nuværende ældre. 68’erne vil ikke uden videre stemme på et snævert pensionistparti, når de går på pension, og de nuværende yngre er ikke så globaliserings- og udlændingeforskrækkede som de ældre, der i dag stemmer på Dansk Folkeparti,« siger valgforsker Jakob Rathlev.

Erik Meier Carlsen tror dog, at Dansk Folkeparti stadigvæk meget aktivt vil prøve at fiske stemmer blandt de gråhårede.

»Det er helt sikkert en del af Dansk Folkepartis fremtid fortsat at være et parti for de ældre, for det hænger meget godt sammen med partiets profil – skepsis over for hastige samfundsforandringer, og noget moralsk med, at vi skylder de ældre respekt og anerkendelse,« siger Erik Meier Carlsen.

Et andet kardinalområde for Dansk Folkeparti har siden stiftelsen i 1995 været modstand mod det europæiske samarbejde. For tiden udmønter modstanden sig i en kampagne for en folkeafstemning om den nye reformtraktat.

I A4’s undersøgelse er det ikke ret mange vælgere, der giver Dansk Folkeparti opbakning til EU-modstanden. 43 procent af vælgerne mener, at Dansk Folkeparti har negativ betydning for EU-politikken, mens kun ni procent ser partiets betydning som positiv. Der er dog ingen grund til, at Dansk Folkeparti opgiver sin skeptiske kurs foreløbig, mener chefredaktør og kommentator David Trads.

»Man skal huske, at mens der i Folketinget er omkring 80 procents opbakning til den førte EU-politik, så er der i befolkning kun omkring 50 procents opbakning,« siger David Trads.

Langt fra graven

Selv om Dansk Folkeparti kan gå en svær tid i møde uden for indflydelse og med nogle overrendte mærkesager, så kan partiet godt klare sig, mener valgforsker Jakob Rathlev.

»Det ser svært ud for Dansk Folkeparti efter valget, og der tegner sig to scenarier. Enten går de langsomt i glemmebogen og bliver en parentes i historien. Eller også, hvad der nok er mere sandsynligt, vil de prøve at finde nogle områder på den politiske midte. De har jo de seneste seks år vist sig i stand til at føre en pragmatisk og fleksibel politik i samarbejdet med Venstre og de konservative,« siger Jakob Rathlev.

Dansk Folkeparti er gået frem ved de folketingsvalg, det hidtil har været med i. Fra 7,4 procent af stemmerne i 1998 til 13,3 procent af stemmerne i 2005. Og man skal bestemt ikke tro, at det bare bliver modgang fra nu af. Det mener David Trads, der har skrevet den Dansk Folkeparti-kritiske bog »Danskerne Først!« – der før udgivelsen havde arbejdstitlen »Dansk Folkebedrag«.

»Jeg må med skam sige, at jeg et par gang har forudset Dansk Folkepartis tilbagegang, men det er jeg blevet meget tilbageholdende med. Jeg vil tro, at det nogen tid endnu vil kunne blive ved med at få 10-15 procent af stemmerne. Man kan endda forestille sig, at hvis partiet mister sin position som støtteparti, vil det kunne hente endnu flere stemmer, fordi det så kan tegne en meget markant oppositionslinje,« siger David Trads.

Opskriften på fortsat vælgeropbakning er for David Trads ret klar.

»Dansk Folkeparti er skabt på tre dagsordener: Ud med de fremmede, ud med EU og mere velfærd til de syge og gamle. Den simple opskrift skal partiet bare blive ved med at bruge for at klare sig. Den virker og giver mere end for eksempel at tale pænt og ordentligt om dyr og fødevarer,« siger David Trads.

Ørkenvandring

Næstformand Peter Skaarup er overbevist om, at partiet sagtens kan klare en længere periode uden regeringsvarme. Men David Trads er nu ikke så sikker på, at det ikke kan slå sprækker i det topstyrede parti.

»Dansk Folkeparti har kunnet holde ro i rækkerne, fordi ledelsen har kunnet give de menige folketingsmedlemmer noget at give sig til – og sørge for, at de en gang imellem får fem millioner kroner hjem i et forlig, som de kan bruge på et museum i Silkeborg eller andre ting i valgkredsen. Hvis partiet nu mister sin gunstige position som støtteparti, så kan det ikke længere noget af den slags. Så må de menige medlemmer finde på noget andet, og det kan nogle gange være at kritisere ledelsens kurs,« siger David Trads.

Erik Meier Carlsen føler sig ret sikker på, at partiet nok skal klare sejladsen i opposition.

»Meget tyder på, at Dansk Folkeparti mister sin gyldne position. Men man skal bestemt ikke afskrive partiet, for det har fat i nogle grundstrømninger i befolkningen, og det har også en stor professionalisme i at lave politik,« siger Erik Meier Carlsen.