Dansk Folkeparti siger 'nok er nok'

Igennem 10 år som fast støtteparti til VK-regeringen har Dansk Folkeparti stået med foden på speederen i den danske udlændingedebat. Men en A4-rundspørge til partiets lokale højborge viser, at nu er det nok. To-tredjedele af lokalformændene mener nemlig, at partiet primært skal arbejde for fastholdelse af udlændingereglerne frem for yderligere stramninger. Og det mener partitoppen stort set også.

Foto: Illustration: Torben Christensen, Scanpix

RETRÆTE For første gang siden Dansk Folkepartis indtog i dansk politik, varsler partiet nu våbenhvile i udlændingedebatten. Nok er nok, siger de lokale højborge i Dansk Folkeparti.

»Det niveau, vi har nu, er faktisk rimeligt.«

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand for Guldborgsund lokalforening, Birgit Holse, som repræsenterer de to tredjedele i Dansk Folkepartis bagland, der nu siger fra over for yderligere stramninger i udlændingereglerne. Det viser en rundringning som Ugebrevet A4 har foretaget til 25 lokalformænd, som står i spidsen for de valgkredse, der ved seneste folketingsvalg sikrede de bedste resultater til partiet.

Også formanden i Fredericia, Jan Schrøder, siger nej tak til yderligere stramninger og går tilmed skridtet videre:

»Man skal fastholde den udlændingepolitik, man har kørt. Men man skulle nok kigge på, om pointsystemet er en ulempe for nogle.«

I partiets ledelse er der tilfredshed med baglandets prioritering. Den matcher nemlig partiets nye linje, forklarer næstformand i Dansk Folkeparti Peter Skaarup.

»Det harmonerer meget godt med det, vi også mener i folketingsgruppen. Vi vil gerne fastholde det nuværende niveau, altså før regeringen begyndte at lempe,« siger han.

Skaarup: Stramninger lå ikke lige for

Dansk Folkepartis næstformand vurderer, at partiet forud for valget i efteråret 2011 fik gennemført så tilstrækkelige ændringer i udlændingepolitikken, at nye stramninger ikke ligger lige for.

»Alle problemer er ikke løst, men man kan sige, at lovændringer – og det er jo det, vi taler om her, hvis vi taler om stramninger – der ville vi ikke umiddelbart gennemføre nye lige på den anden side af valget, hvis vi havde fået flertal sammen med V og K,« siger Peter Skaarup.

Han understreger dog, at partiet vil reagere, hvis nye problemer på udlændingeområdet skulle opstå.

Formand for lokalkredsen i Ballerup Rune Wegge mener ikke, at det er dét, der er behov for lige nu.

»Jeg tror ikke, vi får flere vælgere ved at stramme. Jeg tror lige, at vi skal trække vejret og se, hvad der foregår. Folk har fået nok af stramninger og stramninger,« siger han til A4.

Den nye regering ødelægger det

Ugebrevet A4’s rundringning viser dog også, at otte formænd mener, at der fortsat skal arbejdes for stramninger, mens ikke en eneste mener, at partiet skal arbejde for lempelser.

Én af dem der stadig mener, at S-R-SF-regeringen trækker udlændingepolitikken i den forkerte retning, og at der derfor allerede nu er brug for at stramme op, er Carsten Horn, som er formand for lokalafdelingen i Brøndby.

»Den nye regering er begyndt at pille ved udlændingereglerne. De har allerede ødelagt det,« mener Carsten Horn.

Han er - med sin offensive holdning – måske på forkant af sine partikammerater. I hvert fald mener medlem af folketingsgruppen og næstformand Peter Skaarup, at langt de fleste Dansk Folkeparti-vælgere vil ende med at ønske sig stramninger igen inden for den nærmeste fremtid.

»Det, der sker nu, er, at den nye regering er i gang med at føre udlændingepolitikken tilbage til før 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen tiltrådte. Det vil få langt hovedparten af vores vælgere til at mene, at udlændingereglerne skal strammes igen.«

Ny regering lemper udlændingereglerne

Blandt de regler, som den nye regering via justitsminister Morten Bødskov (S) i begyndelsen af januar har fremlagt på udlændingeområdet, er:

  • Pointsystemet for familiesammenføring fjernes. Systemet blev indført i 2010.
  • Definitionen af tilknytningskravet i forbindelse med 24-års-reglen ændres til, at ægtefællens samlede tilknytning til Danmark skal være »større« og ikke »væsentlig større« for at opnå opholdstilladelse.
  • 28 års-reglen, som betyder, at man ikke behøver at opfylde tilknytningskravet, såfremt man har været dansk statsborger i over 28 år, bliver ændret til en 26-års-regel.
  • Indvandringsprøven afskaffes.
  • Den økonomiske sikkerhed, som den herboende ægtefælle skal præstere, reduceres fra 100.000 til 50.000 kroner.

Ifølge Dansk Folkepartis bagland er disse tiltag udtryk for lempelser, og det ønsker formændene ikke. Når lokalformændene snakker om fastholdelse, er der tale om en fastholdelse af den politik, som blev gennemført af DF, V og K forud før folketingsvalget i september sidste år. Som Werner Jensen, formand for lokalkredsen i Aabenraa, formulerer det:

»Jeg synes, at Dansk Folkeparti skal arbejde for en fastholdelse af udlændingereglerne, som de var før. Altså at man ser bort fra det, som den nye regering har ændret.«

Udlændinge er DF’s valgflæsk

Hvis man spørger valgforsker fra Statskundskab på Aarhus Universitet Rune Stubager, tvivler han på, om lokalformændenes svar er udtryk for et paradigmeskifte i partiet.

»Det vil overraske mig meget, hvis Dansk Folkeparti går væk fra udlændingedebatten, for så ville de miste en væsentlig del af deres politiske platform,« mener Rune Stubager.

Han vurderer, at formændenes svar afspejler, at partiets linje fra Christiansborg har været lidt usynlig siden valget.

»Der har været lidt stille omkring partiet, blandt andet som følge af, at partiet ikke på samme måde som før valget er relevant for flertalsdannelsen. Og derfor har der ikke været lagt op til, at partiet kunne komme med større initiativer til stramninger. Min overbevisning er, at hvis de havde gjort det, så ville mange af lokalformændene også have rettet ind og sagt: ’Det synes vi også’,« lyder Rune Stubagers analyse.

Og noget tyder på, at våbenhvilen bliver svær at holde for partiet. Allerede i slutningen af januar var Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, nemlig ude og markere, at 24-årsreglen ikke længere var tilstrækkelig. Efter Jyllands-Posten bragte en nyhed om, at blot 10-11 procent af de unge med tyrkiske eller pakistanske rødder gifter sig med en dansker, var ordføreren klar til at lukke grænserne helt for muslimer.

»Der kan selvfølgelig være enkelte undtagelser, men der er behov for en politisk ambition om, at den muslimske indvandring går i noget nær nul,« sagde Martin Henriksen.

Et forslag der blev modtaget »som det glade vanvid« af integrationsminister Karen Hækkerup (S), der straks afviste tanken om at begrænse en bestemt type indvandring.

Nye emner på dagsordenen

Om partiet slår sig på sin vante linje som fortalere for en strammere udlændingepolitik, eller det sadler om til en politisk palet med mere moderate toner, gør ingen forskel for, at baglandet fortsat mener, at udlændingepolitikken er den vigtigste mærkesag for Dansk Folkeparti.

Rundringningen viser nemlig også, at når de 25 lokalformænd skal prioritere blandt partiets syv mærkesager, får udlændingepolitik en topprioritet blandt 17 af de 25 formænd. Socialpolitik har næsthøjeste prioritet, mens EU-politik og grænsekontrol deles om en tredjeplads blandt mærkesagerne.

Den prioritering kan afspejle den retning, som vindene blæser i samfundsdebatten for tiden, vurderer Rune Stubager.

»Det kan meget vel være, at partiet fokuserer på de økonomiske spørgsmål og kampen for pensionisterne og førtidspensionisterne, som de jo altid har haft et godt øje til. Det vil jo falde i tråd med de ting, som i øvrigt bliver diskuteret for tiden. Men de er jo også optaget af hele tiden at sige, at der også er et udlændingeaspekt i diskussionerne om reformer af velfærdsstaten,« påpeger han.

Det er næstformand i Dansk Folkeparti Peter Skaarup enig i:

»Vi kommer til at profilere os på strammere regler igen, for man har for eksempel allerede afskaffet starthjælpen, og det er en gevaldig lempelse. Der bliver et stykke reparationsarbejde at udføre. Det kommer vi til at profilere os på, og der opstår jo hele tiden nye ting, vi skal kigge på.«

Helt sikkert med Pia i front

Uanset hvilken linje der bliver den bærende i Dansk Folkepartis nye position som oppositionsparti, er baglandet loyale overfor deres leder. Rundringningen viser, at de lokale formænd i Dansk Folkepartis højborge nærmest freder formanden på livstid.

På spørgsmålet om, hvorvidt de ønsker, at Pia Kjærsgaard fortsætter til og med næste folketingsvalg, svarer 25 ud af 25 ’i høj grad’.  På spørgsmålet om, hvorvidt de forventer, at Pia Kjærsgaard fortsætter til og med næste folketingsvalg, er kun to nølende.

Men den overvejende holdning i baglandet summeres op af Birgit Holse fra Guldborgsund:

»Så længe hun magter opgaven, er hun den rette.«