Dansk førerposition sat over styr

Af

Danmark har længe været foregangsland inden for udviklingen af bæredygtige regnskaber. Det er slut nu. Fransk lov overhaler Danmark indenom. Danmark mister indflydelse i spillet om et kommende regnskabsdirektiv fra EU.

I slutningen af året vil revisionsmedarbejderne i de store franske virksomheder få ekstra travlt med at regne den ud. De skal ikke alene opgøre hvor mange euro, der er vandret ind og ud af virksomheden, de skal også plage deres lommeregnere med tal om virksomhedens brug af menneskelige og miljømæssige ressourcer. Det er konsekvensen af en opsigtsvækkende ny fransk lov om virksomhedsregnskaber.

»Loven vil gøre Frankrig til det absolut førende land inden for bæredygtige regnskaber. Der er ingen tvivl om, at Danmark og de nordiske lande vil blive overhalet,« siger Sarj Nahal, international direktør i det franske analyseinstitut Arese, som har specialiseret sig i at måle virksomheders bæredygtighed.

Kort fortalt skal store koncerner som banken Credit Lyonais, telekommunikationsselskabet Orange, fødevaremastodonten Danone og bilfabrikken Renault skrue deres regnskaber sammen på en helt ny måde, hvor miljø og sociale forhold kommer til indgå på linie med de normale oplysninger i den finansielle opgørelse. Oplysninger om blandt andet antallet af medarbejdernes sygedage, hvor mange løst tilknyttede ansatte virksomheden trækker på, kontakt med lokalmiljøet, respekten for arbejdstagerrettigheder i hjemlandet og hos samarbejdspartnere i udlandet, aflønningsformer og miljøbelastningen skal fremover indgå i regnskaberne på linie med de normale oplysninger i den finansielle opgørelse.

Politiske regnskaber

Loven om det bæredygtige regnskab er et resultat af pres fra udenlandske investorer, der længe har set de franske virksomheders afrapportering som utidssvarende.

Foreløbig gælder den nye lov kun for de største virksomheder på den franske børs, men i følge Sarj Nahal vil den i realiteten tvinge alle andre virksomheder, med ambitioner om at komme op i erhvervslivets superliga, til at indføre de samme regnskabsmetoder.

»I løbet af meget kort tid vil regnskaberne ændre fransk erhvervsliv, og det vil have en afsmitning på alle virksomheder i EU,« siger Sarj Nahal.

Det lyder som en noget dramatisk udlægning af en mindre lovændring, men regnskaber spiller en helt særlig rolle for en virksomheds kontakt med omverden.

Jan Mouritsen, der er professor på Handelshøjskolen i København, siger:

»Regnskaber signalerer til omverden, hvad en virksomhed kan, og hvad den vil. På den måde virker de forpligtende og er med til at styre en virksomheds adfærd over for kunder, investorer, medarbejdere og samfundet.«

Sat på spidsen vil virksomheder, der i deres regnskaber  fremlægger tal for de ansattes sygefravær, miljøpåvirkning, overarbejde og arbejdsulykker, være under konstant pres for at gøre noget ved problemerne. Derfor har det stor politisk betydning, hvilke forhold et regnskab kaste lys på. 

Vil skabe forståelse

Ideen om, at virksomheder skal stå til ansvar for andet end bundlinen og den mest elementære lovgivning, har fået styrke gennem de sidste 10 år.

»Moderne virksomheder har en interesse i at vise, at de ikke bare er grådige. Det er vigtigt for dem at komme i samtale med lokalmiljøet og de grupper, som bliver berørt af produktionen. Regnskaber er et vigtigt instrument i den proces,« siger Jan Mouritsen.

Dialogen bliver brugt til at undgå misforståelser, skabe forståelse for virksomheden og til at ændre virksomhedens politik hurtigt, så den ikke løber ind i store problemer. Miljøregnskaber er eksempelvis blevet normale for de fleste multinationale selskaber, der på den måde prøver at komme kritiske græsrodsorganisationer og forbrugere i møde – og i forkøbet.

»Problemet med regnskaber er, at de kræver en standard, de skal være sammenlignelige. Selv om de kan se forskellige ud, skal de indeholde bestemte oplysninger, som gør det muligt for uafhængige analytikere at læse dem. Ellers er de i længden ikke meget værd,« siger  Jan Mouritsen.

Han peger på, at spændvidden i de bæredygtige regnskaber i dag er meget bred. Nogle steder er der tale om rene reklametryksager. Men i de virksomheder, hvor ledelsen og medarbejderne virkelig har arbejdet med bæredygtighed, har regnskaberne placeret sig i en meget seriøs ende.

Faktisk er kvaliteten så høj, at danske Novozymes regnskaber på Dow Jones Sustainability Index for 2001 – som er den førende oversigt over bæredygtige regnskaber – bliver anset for verdens mest avancerede. Novozymes, der er verdens største producent af enzymer, har netop udsendt sin Miljø- og Socialrapport 2001. Rapporten gennemgår miljøforbruget og sociale forhold, men den vil samlet set blive distanceret med flere længder af en hvilken som helst stor fransk virksomhed med overgangen til de nye regnskabsformer.

Danmark sover i timen

»Vi har været i en fase, hvor Danmark er kommet langt i udviklingen af bæredygtige regnskaber ved frivillighed,« siger Kim Møller, direktør i konsulentbureauet Oxford Research, som har arbejdet med emnet i længere tid.

»Vi er nu i den næste fase, hvor vi skal opstille nogle fastere rammer for at gøre regnskaberne brugbare, og her er vi gået i stå i Danmark,« siger han.

Den tidligere regering tænkte længe over, om den skulle gøre bæredygtige regnskaber til en del af den årsregnskabslov, der blev revideret for et par år siden, og som er ved at træde i kraft.

Resultatet af tankerne blev frivillighed og siden en beskeden pulje på godt seks millioner kroner, som skulle løbe fra 2001 til 2003, til at udvikle meningsfulde regnskabsredskaber. Planen var, at arbejdet skulle munde ud i en frivillig standard, der kunne tilsluttes af de store organisationer på arbejdsmarkedet og andre aktører såsom forbrugerne. Den nye regering har skåret puljen ud af finansloven, og derfor ligger udviklingsarbejdet atter ude på de enkelte virksomheder.

Ifølge Kim Møller er det sket på det værst tænkelige tidspunkt. I løbet af ganske kort tid præsenterer EU-Kommissionen et nyt regnskabsdirektiv. Det vil også beskæftige sig med bæredygtighed i regnskaberne, men på det punkt har der manglet en brik.

»Den brik kunne have været dansk. Som det er nu, bliver den formentligt fransk. Danmark går glip af en meget stor indflydelse, og det er ærgerligt, for vi har meget at byde på. Den tradition, vi har for frivillighed, vil komme under pres fra de franske tanker om lovgivning,« siger Kim Møller.