Kompetencebalance

Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark

Af | @IHoumark

Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække og fastholde de bedste hoveder. Det mener Dansk Erhverv og peger i ny opgørelse på, at udvandrere fra Danmark i gennemsnit har markant bedre uddannelse og løn end dem, der kommer hertil for at arbejde.

Danske virksomheder må sige nej til ordrer, fordi de ikke kan få tilstrækkeligt mange kemikere, ingeniører og programmører. Det skal være lettere for højtuddannede at indvandre til Danmark, mener Dansk Erhverv.

Danske virksomheder må sige nej til ordrer, fordi de ikke kan få tilstrækkeligt mange kemikere, ingeniører og programmører. Det skal være lettere for højtuddannede at indvandre til Danmark, mener Dansk Erhverv.

Foto: Carlos Barria, Scanpix

Der kommer alt for få ingeniører, programmører, kemikere og andre gode hoveder til Danmark. Det mener arbejdsgiverne i organisationen Dansk Erhverv. I en ny opgørelse sætter Dansk Erhverv spotlys på, at forholdsvis få indvandrere er højtuddannede. Organisationen vil have regeringen til at lave en plan for, hvordan Danmark gør sig mere lækker over for de bedste hoveder.

Dansk Erhverv ser i en unik opgørelse på, hvordan det forholder sig med ud- og indvandreres løn og uddannelse. I opgørelsen har Dansk Erhverv udelukkende set på folk i arbejde og fundet løntal hos Danmarks Statistik for rundt regnet 19.000 indvandrere og 15.000 udvandrere i 2013.

Når der er et misforhold mellem ind- og udvandring af højtkvalificeret arbejdskraft, svækker det vores konkurrenceevne Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør i Dansk Erhverv

Opgørelsen viser blandt andet:

• I gennemsnit tjener indvandrere 6.665 kroner mindre om måneden end udvandrere.

• Andelen af veluddannede er markant mindre hos indvandrere sammenlignet med udvandrere.

Dykker man ned i opgørelsens tal for uddannelser, viser det sig, at 21 procent af udvandrerne har en lang videregående uddannelse. Blandt indvandrerne derimod er andelen kun 12 procent.

Ind- og udvandrere fordelt på uddannelsePct. af samtlige med kendt uddannelse, 2012
Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Det dur ikke, at andelen af veluddannede er så lille blandt indvandrerne. Det fastslår underdirektør i Dansk Erhverv Stine Pilegaard Jespersen.

»Der er forholdsvis flere højtkvalificerede, der vandrer ud af Danmark, end der er højtkvalificerede, der vandrer ind. Det er en udfordring, vi er nødt til at tage meget alvorlig,« siger Stine Pilegaard Jespersen.

Hun vurderer, at når relativt få indvandrere er højtuddannede, så kan det koste arbejdspladser.

»Når der er et misforhold mellem ind- og udvandring af højtkvalificeret arbejdskraft, svækker det vores konkurrenceevne. Og når vi ikke har de fornødne kompetencer i Danmark, er der job, der forsvinder herfra eller aldrig opstår,« siger Stine Pilegaard Jespersen.

Går glip af milliarder af kroner

I opgørelsen har Dansk Erhverv ud fra tal fra Danmarks Statistik regnet på, hvad indvandrere og udvandrere, der er i arbejde, i gennemsnit får i løn. Tallene viser, at indvandrende arbejdskraft i gennemsnit tjener 31.662 kroner om måneden, mens udvandrerne tjente 38.327 kroner før de rejste. En forskel på 6.665 kroner.

Med andre ord anser arbejdsgiverne – vel at mærke i gennemsnit – udvandrerne som markant mere værdifulde for virksomhederne end indvandrerne. Den enkelte læge eller jordbærplukker fra udlandet kan sagtens målt på løn få det samme som en dansk udvandrer.

Hvis indvandrerne tjente lige så meget som udvandrerne, ville de ifølge Dansk Erhverv tjene ikke mindre end 6,3 milliarder kroner mere om året. Det er et gigantisk beløb, som kunne øge væksten og skatteindtægterne betydeligt.

Udvandrere tjener mere end indvandrereGennemsnitlig månedsløn i kr., 2013
Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

»Hvis vi skal undgå at miste viden i Danmark og gå glip af arbejdspladser og vækst, så skal vi gøre mere for at fastholde og tiltrække højtuddannede,« fastslår underdirektør Stine Pilegaard Jespersen.

Gryende opsving bremses

Fra politisk hold får Dansk Erhverv opbakning fra Radikales integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen. Hun peger på, at det gryende opsving i økonomien kan blive bremset af, at for få veluddannede udlændinge rejser hertil.

»Virksomhederne vil hellere end gerne gribe det gryende opsving. Men vi hører nu om, at nogle af dem må sige nej til ordrer, fordi de ikke kan få tilstrækkeligt mange kemikere, ingeniører og programmører. Det dur ikke, for det kan føre til, at de flytter produktion til udlandet eller ikke får den ønskede vækst,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Udlændinge har simpelthen svært ved at gennemskue vores skattesystem Morten Andersen, business director i Hays Specialist Recruitment

Videnskabeligt set er der belæg for, at højtuddannede udlændinge ofte er et plus i mange virksomheder. Det oplyser økonomiprofessor Philipp J. H. Schröder fra Aarhus Universitet.

»Forskningen peger i retning af, at virksomheder med højtkvalificeret arbejdskraft og med en vis andel af udlændinge blandt de ansatte har en højere produktivitet og/eller bedre mulighed for at internationalisere sig end virksomheder uden sådanne medarbejdere,« siger Philipp J.H. Schröder.

Skat skræmmer

Det er ikke nogen nem opgave at lokke veluddannede udlændinge til at vælge Danmark frem for alle mulige andre rige lande. Det fortæller Morten Andersen, som er business director i Hays Specialist Recruitment, der rekrutterer specialister og ledere fra hele verden.

En af de helt store barrierer er ifølge Morten Andersen det danske skattesystem.

»Når vi forsøger at rekruttere udlændinge til Danmark, så er der et spørgsmål, vi får igen og igen: ’Hvor meget har jeg tilbage til mig selv, når jeg har betalt skat og faste udgifter?’,« fortæller Morten Andersen og fortsætter:

»Udlændinge har simpelthen svært ved at gennemskue vores skattesystem, og hvor meget ting koster her.«

Virksomhederne skal have en flaskehals-garanti, så de uden problemer kunne hente folk ind fra udlandet Sofie Carsten Nielsen (R), integrationsordfører

Skattesystemet stiller Danmark dårligt i konkurrencen om de bedste hoveder, vurderer Morten Andersen.

»Hvis man er specialist og sidder i USA eller Indien og overvejer et job i Danmark, så skal man helst kunne få enkle og klare svar på spørgsmål om skat og leveomkostninger. Får man ikke det, vil blikket nemt falde på et andet land på verdenskortet,« siger Morten Andersen.

Regeringsplan efterlyses

Dansk Erhverv vil gerne have sat topskatten ned for alle og gjort den såkaldte forskerordning for udlændinge endnu mere attraktiv. Men i første omgang drejer det sig for Dansk Erhverv om at få et overblik over, hvad der kan gøres for at give højtkvalificerede lyst til at søge til kongeriget.

»Regeringen bør lave en egentlig strategi for, hvordan vi som land bliver bedre til at tiltrække og fastholde højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Der er i dag en række barrierer, som der bør gøres noget ved,« siger Stine Pilegaard Jespersen.

Nogle udlændinge har lange og fine uddannelser, men alligevel går de arbejdsløse rundt i Danmark Martin Henriksen (DF), integrationsordfører

Dansk Erhverv får stor opbakning fra Radikale til sit ønske om at få lavet en plan for at gøre Danmark lækker over for gode hjerner.

»Det vil være helt på sin plads, at regeringen laver en strategi som ønsket af Dansk Erhverv. I den forrige regering nåede vi et stykke af vejen, men vi nåede ikke helt i mål,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Hun oplyser, at Radikale gerne vil give virksomhederne en såkaldt flaskehals-garanti.

»Virksomhederne skal have en flaskehals-garanti. Det vil sige, hvis de ikke kan finde den ønskede arbejdskraft i Danmark, så skal de uden problemer kunne hente folk ind fra udlandet,« siger Sofie Carsten Nielsen.

DF og V er dybt uenige

En helt anden holdning finder man hos Dansk Folkeparti. Partiets integrationsordfører, Martin Henriksen, slår fast, at det her og nu må handle om at få bragt indvandringen ned.

»Hvis Dansk Erhverv og Dansk Industri tror, at de hos Dansk Folkeparti kan finde en alliance-partner, der vil gå med til hovedløst at hente flere udlændinge til Danmark, så tager de helt fejl.«

Martin Henriksen mener, at der er alt for mange eksempler på, at selv højtuddannede udlændinge klarer sig dårligt i Danmark.

»Nogle udlændinge har lange og fine uddannelser, men alligevel går de arbejdsløse rundt i Danmark,« siger Martin Henriksen.

I Venstre og dermed i regeringen har man et helt andet syn end Dansk Folkeparti på at få højtuddannede udlændinge hertil. Det fastslår Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth.

»Vi ser markant anderledes end Dansk Folkeparti på spørgsmålet om at få velkvalificerede udlændinge til Danmark. I modsætning til DF vil vi gerne have folk hertil, som kan og vil selv,« siger Marcus Knuth.

Han lover, at der fra Venstre-regeringen vil  komme udspil til, hvordan der kan komme flere velkvalificerede udlændinge hertil.

»Alle prognoser viser jo, at vi får brug for folk udefra, fordi mange ældre går på pension, og en del af de yngre årgange er små,« siger Marcus Knuth.

Jobkort på tapetet

Dansk Erhverv vil give virksomhederne nemmere adgang til at hente arbejdskraft ind uden for EU. I dag skal virksomheder på forhånd love at give en årlig løn på mindst 375.000 kroner for at kunne få eksempelvis folk fra Asien hertil på et såkaldt jobkort.

»Under jobkort-ordningen bør man sætte kravet til mindsteindtægt ned generelt,« siger Stine Pilegaard Jespersen fra Dansk Erhverv, og uddyber:

»Med den nuværende beløbsgrænse er der nogle specialister fra udlandet, som vi ikke kan få hertil på trods af, at der er mangel på dem i Danmark. Det gælder for eksempel programmører, procesteknologer samt marketings-og salgskonsulenter med særlig viden om eksportlande som blandt andre Kina.«

Et ønske hun får opbakning til fra Radikale, der vil sætte beløbsgrænsen ned til 325.000 kroner.

Jeg kan love, at vi i Venstre vil lægge os i selen for at gøre det mere attraktivt og fleksibelt for velkvalificerede udlændinge at komme hertil, Marcus Knuth (V), integrationsordfører

Dansk Folkeparti derimod vil have sat beløbsgrænsen op for at få et jobkort til Danmark.

»Dansk Erhverv afslører jo nærmest sig selv, når de beder om at få sat beløbsgrænsen ned. For sker det, så taler vi jo ikke længere om at hente internationale talenter og specialister hertil. Så er lønrammen så lav, at det bare handler om at øge udbuddet af arbejdskraft,« siger Martin Henriksen.

Marcus Knuth fra Venstre vil ikke gå ind i en debat om beløbsgrænsen i forhold til ordningen med jobkort.

»Men jeg kan love, at vi i Venstre vil lægge os i selen for at gøre det mere attraktivt og fleksibelt for velkvalificerede udlændinge at komme hertil,« siger Marcus Knuth.

Interessant indblik

Dansk Erhvervs opgørelse giver ifølge økonomiprofessor Philipp J. H. Schröder fra Aarhus Universitet et interessant indblik i, hvad det er for en arbejdskraft, der kommer til Danmark. Men han har forbehold over for Dansk Erhvervs konklusion om, at der er ubalance mellem ind- og udvandrernes kompetencer.

Han peger på, at Dansk Erhverv i sin opgørelse regner med procentandele - og ikke faktiske tal. Det vil sige, at for eksempel antallet af indvandrere, der er ingeniører, faktisk godt kan være det samme som antallet af danskere, der udvandrer med en ingeniør-uddannelse på cv’et. Altså at der målt i hoveder kan være lige så mange veluddannede indvandrere som udvandrere. Der er nemlig betydeligt flere indvandrere end udvandrere.

Ifølge Danmarks Statistik var der i opgørelsesåret 2013, som Dansk Erhverv har brugt i sin opgørelse, 78.259 indvandrere og 55.653 udvandrere.

FAKTA: Læs mere om Dansk Erhvervs opgørelse her.

Stine Pilegaard Jespersen forsvarer gerne Dansk Erhvervs måde at lave opgørelsen på.

»I Dansk Erhverv mener vi, at vi skal være mere ambitiøse, når det drejer sig om at tiltrække og fastholde den mest kompetente del af arbejdsstyrken. Og det har vi så valgt at sætte fokus på i vores opgørelse,« siger Stine Pilegaard Jespersen, og fortsætter:

»Herudover har vi heller ikke sikkerhed for, at indvandrere har de efterspurgte kompetencer, når de ikke er i job med samme lønniveau som dem, der udvandrer. For eksempel har en udenlandsk uddannelse som ingeniør ikke nødvendigvis samme kvalifikations-niveau som en dansk ingeniøruddannelse.«