Dansk arbejdsmarked skal være model for Europa

Af Peder Munch Hansen

Parterne på det europæiske arbejdsmarked må selv løse langt flere opgaver i fremtiden. Det danske arbejdsmarked bygger på dialog mellem parterne, og den model må kopieres i Europa, mener EU-kommissær Anna Diamantopoulou, der har ansvaret for Kommissionens arbejdsmarkeds- og socialpolitik. Hun ser frem til seks måneder med dansk EU-formandskab.

Når Danmark i dag overtager formandskabet i EU, er der et område, hvor det lille EU-land i særlig grad står stærkt i EU’s bevidsthed. Det gælder arbejdsmarkedet. I EU-kommissionen lægger kommissæren med ansvar for arbejdsmarkedet og det sociale område, grækeren Anna Diamantopoulou, ikke skjul på, at hun ser op til den danske model for arbejdsmarkedet, fordi den helt fra starten af forrige århundrede byggede på parternes dialog, aftaler og store uafhængighed. Den model må det øvrige EU lære af.

»Jeg er overbevist om, at den danske model kan kopieres på europæisk plan,« siger Anna Diamantopoulou til Ugebrevet A4.

Når kommissæren er optaget af den danske model, skyldes det, at arbejdslivet i dag stiller helt andre krav til både arbejdsgivere, lønmodtagere og også det politiske system. Alle problemer løses ikke bare ved, at regeringer og parlamenter vedtager regler. Der kan ikke lovgives om alt, og alt for rigide regler passer ikke til et arbejdsliv, hvor forholdene hurtigt ændrer sig og er forskellige i de forskellige sektorer. Men kommissæren understreger, at Kommissionen stadig skal spille en betydelig rolle. EU-direktivernes tid er ikke forbi. Og Kommissionen vil stadig presse parterne til forhandlingsbordet, hvis de ikke selv iler til fadet.

Tidligere har Kommissionen opfordret parterne på det europæiske arbejdsmarked til at forhandle aftaler. Den mulighed har Kommissionen haft siden begyndelsen af 90’erne. Arbejdsgivernes UNICE, lønmodtagernes EFS og de offentlige arbejdsgiveres CEEP, har siden indgået aftaler om både forældreorlov, deltidsarbejde og arbejde på tidsbestemte kontrakter. Aftalerne er herefter blevet til EU-regler. Men Diamantopoulou finder, at tiden nu er til, at parterne selv tager teten og indgår aftaler. Kommissionen har bedt parterne komme med forslag til nye områder, hvor de mener, at de selv kan forhandle aftaler uden støtte fra Kommissionen. Det ventes, at parterne er klar med ideer, inden det danske EU-formandskab er forbi til januar. Men parterne har allerede taget forskud på selvstændigheden og forhandlet den første aftale. Den gælder telearbejde, hvor den ansatte arbejder uden for sit firmas vægge.

Aftalen er for tiden til godkendelse i de tre organisationer og ventes at blive præsenteret, når EU-landenes beskæftigelses- og arbejdsministre mødes i Kolding om to uger.

Samarbejde med græsrødder

Anna Diamantopoulou understreger, at aftaler også er nødvendige i en tid, hvor virksomheder bliver mere og mere internationale, både kapital og arbejdspladser flytter fra land til land, og virksomheder bliver sluttet sammen på kryds og tværs af landegrænser. Kommissionen opfordrer for tiden parterne til at finde måder, hvorpå virksomhederne kan omlægge sig, så sammenlægninger og ændringer sker på en social forsvarlig måde og ikke sker hen over hovederne på de ansatte. Kommissionen spiller i begyndelsen af juli ud med forslag til virksomhedernes sociale ansvar. Et udspil, der skal få firmaerne til at udvide deres fokus, så de ikke udelukkende ser snævert på egne interesser, men også tænker bredt og tager hensyn til samfundet.

Anna Diamantopoulou mener, at den sociale dialog netop er afgørende i sådanne spørgsmål. Men trods pres både fra den europæiske fagbevægelse og Europa-parlamentarikere kommer Kommissionen ikke med konkrete regler for virksomhedernes ansvar.

»Jeg mener, at i alle sådanne spørgsmål er det lettere for parterne at blive enige om brede aftaler, som de nationale parter så kan arbejde videre med også lokalt,« siger EU-kommissæren

Men i nogle af spørgsmålene finder hun, at dialogen rækker videre end til arbejdsmarkedets parter. Det gælder for en række sociale spørgsmål og også for udviklingen af regioner. Derfor må dialogen efter hendes opfattelse udbygges med både græsrodsbevægelser og lokale myndigheder. Kommissæren erkender, at græsrodsbevægelserne ikke har samme status som arbejdsmarkedets parter. EU-traktaten giver dem ikke en rolle ligesom arbejdsmarkedets parter, og de har ikke samme repræsentativitet i form af brede medlemskaber.

»Men alligevel mener jeg, at græsrodsbevægelserne må med ind i samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter og de politiske myndigheder i spørgsmål, der berører dem alle,« siger hun.

Nyt politisk billede

Da Anna Diamantopoulou blev udpeget til kommissær for tre år siden, blev hun som 41-årig den yngste i Kommissionen. Men hun havde en lang politisk karriere bag sig i det græske socialistparti. Før udnævnelsen var hun viceminister for udvikling. I den første tid i Kommissionen stod de socialistiske partier stærkt i EU-landene. De regerede næsten overalt. Nu er billedet vendt. I dag har de liberale og konservative regeringer vundet magten i land efter land.  Det politiske farveskifte vil efter hendes mening få betydning for arbejdsmarkedet og det sociale område i EU-arbejdet.

»Hvis der er 13 liberale og konservative regeringer i EU i stedet for 13 socialistiske, så kan politikken ikke være den samme som før. Var den det, ville der ikke være behov for politiske partier længere. Vi er ikke alle sammen ens. Så skifter det politiske flertal, så ændrer den politiske situation sig også,« siger Anna Diamantopoulou.

Alligevel er hun ganske fortrøstningsfuld. For en lang række initiativer både på arbejdsmarkedet og det sociale område er sat i gang. Det gælder både opbygningen af en europæisk beskæftigelsespolitik, arbejdet med at opbygge en social dimension i EU, løsning af problemer med fattigdom og udelukkelse fra arbejdsmarkedet, kamp mod racisme og fremmedhad og dertil en række spørgsmål, der hænger sammen med udvidelsen af EU med nye lande.

»Jeg regner med, at alle fortsat holder fast i den linje, der er lagt. Konservative og liberale regeringer i EU-landene anerkender også de problemer, vi har og står overfor. Konservative i Europa er jo ikke som konservative i USA,« siger Anna Diamantopoulou.

Den store forskel er efter Diamantopoulous mening, at Europa bygger på helt andre ideer end USA, når det gælder arbejdsmarkedet og det sociale område.

»Vi må understrege den forskel, der er på Europa og USA. Netop den sociale dialog er et af grundlagene for det politiske liv i Europa,« siger kommissæren.

Frygter finansministrene

For Anna Diamantopoulou er det afgørende, at både arbejdsmarkedspolitik og socialpolitik opfattes som en aktiv politik, der ikke blot er en udgift for regeringer og arbejdsgivere. Gode arbejdsforhold sparer en masse penge for virksomheder og samfund, og fuld beskæftigelse og ordentlige miljøforhold ligeså. Derfor er en aktiv arbejdsmarkedspolitik også en del af den økonomiske politik. Og derfor bliver EU’s retningslinjer for beskæftigelsespolitikken for fremtiden koordineret tæt med de økonomiske retningslinjer. Flere beskæftigelsesministre i EU-landene – blandt andre den belgiske - frygter, at økonomi- og finansministrene dermed kommer til at føre ordet, når beskæftigelsen er på dagsorden. Diamantopoulou forstår frygten.

»Ja, selvfølgelig er jeg da også bange for det. Men vi ser jo alligevel, at beskæftigelsespolitikken nu bliver taget alvorligt. Alle forstår, at der skal være en gensidig respekt for både den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken,« siger kommissæren.

Hun venter, at netop dialogen bliver prioriteret højt, når det danske EU-formandskab fra i dag overtager roret. Også selvom det ikke længere er en socialdemokratisk regering, der er ved magten. Det danske formandskab bliver efterfulgt af et græsk.

»Så et liberalt-konservativt formandskab i det måske mest EU-skeptiske medlemsland bliver efterfulgt af et socialistisk i det måske mest EU-ivrige land. Men det er netop EU. Det er netop forskellighederne, der samarbejder,« siger Anna Diamantopoulou.