Danmarks yderområder bliver tømt for praktiserende læger

Af

I dag er 26 procent af Danmarks praktiserende læger fyldt 60 år. Langt de fleste bor i udkanten af Danmarkskortet, der inden for få år vil stå med en omfattende mangel på læger. Konsekvensen er, at udkantsområderne i fremtiden får den dyreste og dårligste lægedækning, siger eksperter.

ÆLDEVÆLDE Hver måned tikker lægepensionen ind på Jens Christian Strandbygaards konto.

»Mildest talt irriterende,« siger han, hvis fødselsattest afslører, han er 71 år. Alle hans venner er pensionerede og »hygger sig med at spiller golf«. Men Jens Christian Strandbygaard står stadig op hver morgen klokken halv syv for at møde ind i sin lægepraksis i Ølgod i Vestjylland og tager imod patienterne. Præcis som han har gjort de sidste 34 år.

Med sin alder er han blandt landets ældste praktiserende læger. Landets alderspræsident er 85 år og praktiserer på Frederiksberg i hovedstaden. I alt er 17 af landets praktiserende læger fyldt 70 år, og kunne dermed sagtens trække sig tilbage og nyde livets otium. Men det har Jens Christian Strandbygaard udskudt lidt endnu.

»Jeg synes, det er sjovt at gå på arbejde. Jeg har en god, lang arbejdsdag og et fremragende personale,« siger han.

Egentlig havde Jens Christian Strandbygaard tænkt sig, at han skulle pensioneres, når han fyldte 70 år. Men ingen yngre læge vil købe hans praksis, så han har fået en aftale med regionen om, at det offentlige opkøber hans praksis, hvis han fortsætter halvandet år endnu. Og det gør han gerne.

I alt er 217 af landets praktiserende læger passeret de 65 år. Og ser man på aldersgennemsnittet på læger i udkantsområderne, er der rigtig mange aldrende læger, som regionerne skal ud og fedte for de kommende år, hvis man ikke skal stå med en massiv mangel på praktiserende læger.

Tal fra sundhed.dk, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har bearbejdet for Ugebrevet A4, viser nemlig, at unge læger er svære at lokke til udkantsområderne af Danmarkskortet, mens de ældre læger praktiserer i områder, hvor lægemanglen allerede har godt fat. Alene i Nordjylland står 40 lægepraksisser gabende tomme, og gennemsnitalderen blandt regionens tilbageværende praktiserende læger er oppe på 55 år.

Konsekvensen er en øget ulighed for patienter på tværs af landet, mener direktør i Danske Patienter, Morten Freil.

»Vi får et massivt problem i yderområderne. Det kommer til at skabe en stor geografisk ulighed i forhold til adgangen til praktiserende læger i fremtiden, afhængig af hvor du bor,« siger Morten Freil og tilføjer, at det har alvorlige konsekvenser, hvis borgerne ikke har nem adgang til lægen.

»Der er nogle patienter, der vil gå med sygdomme i for lang tid, og så får sygdommene lov at udvikle sig. Så hvis der ikke er tilgængelighed til den praktiserende læge, så bliver sygdommen simpelthen opdaget for sent.«

Dyrt at lokke de unge til

Som tallene fra Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4 viser, er hver fjerde af de praktiserende læger i dag over 60 år og står dermed over for en snarlig pension. I den anden ende af aldersspektret er blot 7,5 procent af de praktiserende læger 40 år eller yngre.

Der bliver med andre ord længere mellem lægerne, især i udkantsområder, hver gang en læge går på pension. Og det er et problem – ikke bare for de syge borgere, men også for samfundsøkonomien, siger blandt andre rektor for Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam.

»Det bliver ekstremt dyrt at ansætte læger, fordi man er nødt til at give dem alle mulige tillæg for at få dem til at stille op. Når der ikke er nogen yngre læger, der vil overtage en ledig praksis, og så må det offentlige gå ind og etablere lægehuse, hvor de så kan lokke de unge til at fungere som praktiserende læger i et offentligt hus med nogle tilskud,« siger han, der har søgt om lov til at uddanne læger fra det nordjyske universitet.

Ifølge den socialdemokratiske regionsrådsformand i Region Nordjylland, Ulla Astman, koster det mellem 30 og 40 millioner kroner at bygge et såkaldt behandlerhus, hvor flere praktiserende læger kan leje sig ind og eventuelt i fællesskab ansætte sundhedspersonale til at tage sig af nogle af sundhedsydelserne.

I Region Nordjylland er der, ifølge regionsrådsformanden, behov for at etablerer op mod 20 af disse huse. Men med et anlægsbudget på 200 millioner kroner til at dække alle regionens anlægsopgaver, bliver der ikke bygget mange af de eftertragtede behandlerhuse.

»Det er klart, at manglen på praktiserende læger er et meget stort problem, og det må vi søge også at løse på anden vis. Eksempelvis vikardækning. Det er ikke den samme gode løsning, som at få fast praktiserende læge, men det kan vi blive nødt til at gøre,« siger Ulla Astman (S) og tilføjer:

»Vi vil rigtig gerne have Audien, men vi må nøjes med at købe en Fiat Punto i første omgang.«

Den rådne banan i skidt spiral

Store behandlerhuse er ellers den løsning, som stort set alle de kilder, Ugebrevet A4 har talt med, anbefaler, hvis yderområderne skal lokke yngre læger til at flytte ud og praktisere på landet eller i de mindre købstæder. Som blandt andre formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, siger:

»Vores idé er, at man fra det offentliges side bliver nødt til at gøre det interessant at være praktiserende læge i yderområderne. Det er jo et kæmpe projekt og en stor investering, der foregår i sygehusvæsenet netop nu, men man bliver nødt til at tænke ind, at hvis man vil have tilbud til befolkningen uden for de store specialiserede sygehuse, så skal der også investeres i det.«

En investering som også sundhedsøkonom og direktør for Dansk Sundhedsinstitut (DSI) Jes Søgaard synes er klog. Ifølge ham er fremtidens løsning nemlig, at de praktiserende læger ligger nogle af deres opgaver over til andet sundhedspersonale, som diætister, sygeplejersker, psykologer og psykiatere, der er tilknyttet behandlerhuset.

»Det vil gøre behovet for læger mindre. Og det er nødvendigt, fordi vi går mere til læge, og der er flere opgaver, som de praktiserende læger overtager i sundhedsvæsenet,« forklarer Jes Søgaard.

Uden en indsats vil de områder, som i forvejen har svært ved at tiltrække læger, stå med en række patienter, der ikke får ført tilsyn med sygdomme og helbred. Med mindre de pensionsmodne læger altså kan overtales til at tage et par år mere som praktiserende læger.

Per 1. januar 2007 trådte en ny autorisationslov i kraft, der indebærer at læger automatisk mister retten til at praktisere selvstændigt, når de fylder 75 år. De kan dog søge om forlængelse, og så evaluerer regionens embedslæge på et møde med lægen, om hans helbred og evner er gode nok til, at han kan praktisere yderligere tre år. Efter tre år skal der atter en godkendelse til, hvis lægen vil fortsætte i embedet.

Embedslægerne i Region Hovedstaden har siden loven 2007 forlænget 12 praktiserende lægers ret til at drive selvstændig praksis ud over de 75 år.

»Vi vil til en hver tid sige, at patientsikkerheden er vigtigst, men vi ønsker bestemt ikke at skræmme nogen væk, der gerne vil fortsætte med sit arbejde. Men det er klart, at vi skal forvalte lovgivers ønske om at varetage patientsikkerheden,« siger embedslæge i Region Hovedstaden Ulla Axelsen.

Spørger man patienterne, viser en helt ny undersøgelse af patienternes vurdering af de praktiserende læger, at lægens alder har mindre betydning for, om lægerne vurderes positivt eller ej.

Seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet, Peter Vedsted, der er en af forskerne bag den nye forskning, forklarer:

»Der er forskel i patientkontakten. Der er noget, der tyder på, at det at kunne komme i kontakt med lægen bliver nemmere, jo ældre lægerne er. Det skyldes nok, at man med alderen bliver mere rutineret og bedre til at vælge de patienter ud, der skal have hurtig tid. Og patienterne lærer deres læge at kende og afpasser deres forventninger herefter,« forklarer han.

Omvendt er der andre parametre, som de ældre læger scorer dårligere evaluering på end de yngre læger. Blandt andet viser de nye forskningsresultater, at patienternes vurdering af lægens empatiske færdigheder og deres oplevelse af lægens omhu falder lidt, jo ældre lægen er.

Dog understreger Peter Vedsted, at der er tale om temmelig små forskelle i vurderingen mellem aldersgrupperne.

Danmarks yngste læge

Et mere veldokumenteret problem, der følger af den store pensionsmodne gruppe af læger, er lægemangel. Og når der er mangel, så er der frit valg på hylden for de unge læger, forklarer Peter Vedsted fra Aarhus Universitet.

»Man kan ikke få lægerne til Thisted, når der er lægemangel. Alt andet lige så er det storbyerne der tiltrækker lægerne. De vil bo der, hvor de er uddannet, fordi det er der, de stifter familie og får et netværk,« siger Peter Vedsted.

Netop den mekanisme har gjort rektor på Aalborg Universitet til stor fortaler for at uddanne lægerne der, hvor lægerne mangler mest.

»Vi ved, at der ikke er mange fra yderområderne, der læser til læge. Og derfor er der heller ikke nogle, der kan ’vende hjem’ og praktisere. Vi vil uddanne nogle nordjyder til læger, så ved vi, at de bliver her og arbejder i Nordjylland,« siger Finn Kjærsdam.

Senest til juni tager videnskabsministeren stilling til, om det fra september skal være muligt at læse lægevidenskab i Nordjylland.

Danmarks yngste praktiserende læge, Søren Gellert, er i dag 33 år, og han har – stik mod statistikken – valgt at købe en praksis langt fra Syddansk Universitet i Odense, hvor han blev uddannet. Han er vendt hjem til Aabenraa.

»Jeg er født og opvokset her. Mine børn er tæt på deres bedsteforældre, og der var en billig praksis at få her. Så det passer mig rigtig godt,« siger Søren Gellert, der deler praksis i et kompagniskab med en kollega, der er fyldt 57 år.

»En stor del af mine kollegaer her i byen er fyldt 60 år, så det giver da anledning til overvejelser om, hvordan man vil opretholde en fornuftig lægedækning. Hvis folk først begynder at gå fra på pension, kan det jo blive for surt,« tilføjer Søren Gellert.