Danmarks vækstmotor tøffer afsted

Af

Landets vækstmotor har problemer. På ti år er mere end 70 procent af de virksomheder, der blev etableret i København i 2001, forsvundet igen. Det er altafgørende for væksten i Danmark, at hovedstaden får flere store, solide virksomheder, vurderer Dansk Industri og Erhvervsstyrelsen. Formand for Hovedstadens Vækstforum er bekymret, men mener, København er på rette vej.

Foto: Illustration: Lars Nybøll, Polfoto

LAVOKTAN København er gentagne gange udskreget til det store lokomotiv i forhold til at skabe vækst og arbejdspladser herhjemme. Men nye tal tyder på, at det store lokomotiv har alvorlige problemer med at komme op i fart.

Af de 6.336 virksomheder, der blev etableret i København i 2001, var kun 1.828 tilbage i begyndelsen af 2012. Det betyder, at mere end syv ud af ti selskaber forsvandt på godt ti år.

Det placerer København på en delt sjetteplads med Halsnæs på listen over kommuner, hvor flest selskaber døde fra 2001-2012. På landsplan var det i snit næsten 65 procent af selskaberne, som mistede livet i perioden.

Københavns placering på listen adskiller sig dog i alvorlig grad fra de andre kommuner. Hver sjette virksomhed, der blev stiftet i 2001, blev således etableret i København.

Det viser tal fra Experians erhvervsdatabase, som Kaas & Mulvad har analyseret for Ugebrevet A4.

»Det er rigtigt ærgerligt, og det hænger sammen med, at vi har haft en historisk krise i den mellemliggende periode, der også har ramt nogle af de virksomheder, der startede i 2001,« vurderer underdirektør i Dansk Industri, Kent Damsgaard.

Hovedstadens erhvervssucces afgørende

Ifølge vicedirektør Anders Hoffmann, Erhvervsstyrelsen, er det skidt, at så relativt få københavnske virksomheder har vokset sig store og solide i de seneste ti år.

»Hovedproblemet er, at der ikke er flere, som er startet op i den periode og braget gennem lydmuren,« mener han.

Situationens alvor understreges af, at OECD for få år siden slog fast, at Hovedstadens erhvervsliv er afgørende for Danmarks muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. Hver gang, der skabes 100 arbejdspladser i Hovedstaden, skabes der 20 i resten af landet, vurderede OECD:

»Regionen står for næsten halvdelen af Danmarks nationalprodukt,« hed det i en OECD-analyse af 78 storbyområder med mere end 1,5 millioner indbyggere.

Også regionen halter

I forhold til de øvrige regioner klarer Region Hovedstaden sig også dårligt.

Fra 2001 til 2012 var det kun 32 procent af virksomhederne i hovedstaden, som overlevede. I samme periode var det mere end 38 procent i Region Nordjylland, hvor flest overlevede. Landsgennemsnittet er knap 35 procent.

Anders Hoffmann, Erhvervsstyrelsen, illustrerer Københavns problemer for Danmark sådan her:

»Hvis du tjener en krone i hovedstaden, er der en sidegevinst på 10-20 procent til resten af landet. For det første, fordi folk bor udenfor København - hvis du eksempelvis bor i Valsø, får byen højere skattebetalinger. Men også i forhold til underleverandører i resten af landet kan København være med til at trække. København kan dog ikke alene trække væksten i hele Danmark, vi skal have flere vækstcentre. Men København er det vigtigste,« siger han.

Miraklernes tid er slut

OECD placerede i 2010 Danmarks hovedstadsområde på en global fjerdeplads i forhold til, hvor stor en andel af landets nationalprodukt, hovedstaden står for. OECD slog også fast, at 75 procent af alle nye job i Danmark inden for det foregående tiår blev skabt i Region Hovedstaden.

Men det var vel at mærke i de glade 00’ere, hvor ledigheden på landsplan nåede under mirakuløse 50.000 personer.

I forgårs offentliggjorde Dansk Arbejdsgiverforening (DA) deres seneste beskæftigelsesindikator, der viste, at beskæftigelsen i Region Hovedstaden kun var faldet med 0,1 procent det seneste år, hvilket var det laveste fald målt i forhold til alle fem regioner.

Men problemet er, at ’succesen’ ser ud til at være skabt på en billig baggrund, fordi der stort set ikke skabes nye arbejdspladser i disse år.

Stud. direktør

Anders Hoffmann, Erhvervsstyrelsen, har to bud på, hvorfor 70 procent af virksomhederne i Københavns Kommune er forsvundet siden 2001.

»Den ene forklaring er, at når der starter mange virksomheder, er der også mange, der lukker,« siger han og fortsætter:

»Det andet er, at en stor del af de selvstændige i hovedstaden er studerende. Når de får et job, lukker de virksomhederne igen. Det er ikke, fordi de går konkurs, at de lukker, men fordi ejeren får et job. Det behøver ikke være et kæmpeproblem,« vurderer han.

Tendensen understreges af, at Københavns Kommune har landets yngste erhvervsliv. Mere end 26 procent af alle selskaber i Københavns Kommune er stiftet efter 2009, viser Ugebrevet A4’s tal. Det er landets højeste andel.

Bekymring i DI

Kent Damsgaard, Dansk Industri, er overordnet set bekymret.

Men når syv ud af ti selskaber lukkede i perioden 2001-2012, kan det ifølge Kent Damsgaard skyldes, at flere virksomheder er gået sammen for at blive stærkere under krisen. Men også, at mere konjunkturfølsomme brancher, som detailsektoren, voksede lige vel rigeligt i årene op til krisen. I det lys vil en høj dødsrate være uundgåelig og på sin vis relativt sund, vurderer han.

Alligevel udtrykker Kent Damsgaard bekymring over situationen i København.

»Hvis det her er udtryk for, at de virksomheder, som etableres, generelt ikke har et bæredygtigt forretningskoncept, ser det skidt ud,« vurderer han.

Storbyens naturlige liv

Formanden for det regionale Vækstforum Hovedstaden, regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S), anlægger en mere ubekymret tone over for de mange firmaer, som er forsvundet i København det seneste tiår. Det er på sin vis en del af storbyens naturlige liv, vurderer hun:

»Vi oplever i dag, at byen trækker edb-folk til, som prøver at lave ting selv, og hele den kreative klasse med eksempelvis kunsthåndværkere. Det tror jeg også er en oplagt forklaring på tendensen. Og så tror jeg, at byens indbyggere prøver at se, om de kan klare sig selv med et vinduespudserfirma eller et rengøringsfirma, når de bliver arbejdsløse. Det er en del af billedet på livet i hovedstaden. Rigtigt mange kommer og går,« siger hun, men advarer alligevel om, at intet kommer af sig selv

»Vores hovedstad har et meget stort potentiale, som slet ikke er udnyttet fuldt ud. Hvis vi var meget mere aggressive på blandt andet små, spændende forretninger, turister og servicefunktionerne omkring turister, var der mange flere penge at hente,« vurderer hun med henvisning til, at turister lægger mange penge i byen uden at slide på faciliteterne.

Storbyer lå dårligt

Noget tyder på, at København har haft brug for et wake-up call.

For tre år siden begyndte Dansk Industri at måle, hvor erhvervsmindede landets kommuner opførte sig – altså, hvordan det er at kommunikere med myndighederne og etablere en virksomhed i en kommune.

 

Ifølge Kent Damsgaard kom de store byer i Danmark i første omgang overraskende dårligt ud. Og i særdeleshed København.

Det fik den konsekvens, fortæller Kent Damsgaard, at Københavns Kommune straks satte sig som mål, at kommunen hvert eneste år ville avancere ti pladser på DI-listen.

»Man tog for givet, at virksomhederne kom af sig selv, og det er farligt, for så får du jo ikke den der vækstmotor. Men det var positivt, at Københavns Kommune sagde, at det ikke var godt nok, og at man ville gøre mere for erhvervslivet. I år lykkedes det ikke at komme ti pladser op, men de kom faktisk ni pladser frem. Fordi de har taget en hel masse strategiske initiativer for at blive mere erhvervsvenlige,« siger han og fortsætter:

»Det ser vi positivt på. Man ikke skal tro, at blot fordi man er hovedstad og en stor kommune, så får man en vækstmotor-effekt. Det kræver hårdt arbejde.«

Kent Damsgaard kalder det helt afgørende for dansk økonomi, at København bliver mere attraktiv for erhvervslivet end i dag. For selv om tingene er i bedring, er det stadig ikke godt nok.

»Nej, det mener vi ikke. Men vi kvitterer for, at man aktivt arbejder for at komme opad. Det er nødvendigt. Men det er et langt, sejt træk, man er begyndt på. Vi kan gøre meget mere for at være erhvervsvenlige, og jeg tror, at der er kommet øget politisk fokus på, at der altså skal arbejdes for det her med at være attraktiv for erhvervslivet. Ellers placerer man bare sin virksomhed i Malmø,« siger han.

Penge savnes

Men hvad skal der til for at vækstmotoren kommer i omdrejninger?

Ifølge Anders Hoffmann, Erhvervsstyrelsen, blandt andet flere store virksomheder, der genererer arbejdspladser. Et firma som Lego, bare i en 2012-version.

Dem er der for få af, vurderer han, og problemet er, at der således heller ikke kommer rollemodeller, som kan inspirere andre. Den tendens er dog generel på europæisk plan, oplyser han, og peger på det mest nærliggende problem lige nu: Manglen på penge.

»Der, hvor Danmark ligger rigtigt godt, er på det administrative: Det er nemt at etablere og drive virksomhed i Danmark. Det, vi mangler, er kapital. Det er svært at låne penge, og der er ikke så mange alternativer til bankerne. Den gode nyhed er, at der er en spirende optimisme på investormarkedet. Så folk med penge skal se at komme ud af busken. Det ville være dejligt,« siger han.

Formand for Vækstforum Hovedstaden Vibeke Storm Rasmussen vurderer dog – trods visse problemer – at København og hovedstaden har muligheder for at blive en stærkere vækstmotor end i dag.

»Rigtig meget af Danmarks talent, men også det udenlandske talent, strømmer til hovedstaden. En storby tiltrækker altid det nærmeste talent.  Derfor er det vitalt for os, at vi er en storby med internationalitet,« siger hun og giver i den sammenhæng udtryk for en del bekymring over situationen for SAS og Københavns Lufthavne.

Frygt for at blive mellemby

De internationale flyvninger til andre dele af verden er ifølge Vibeke Storm Rasmussen helt essentielle for Danmarks vækstmuligheder og Københavns muligheder for at fremstå som moderne, global og interessant.

»Vi kan kigge i vejviseren efter at blive en international storby, hvis ikke SAS sikrer os de internationale ruter. Så bliver vi en mellemby af en eller anden slags, hvor vi får problemer med en rigtig stor del af de ting, der ligger her. Medicinalindustrien blandt andet og hele clean tech-industrien, som er ved at komme i god gænge. Og så er jeg virkelig bekymret. Der ligger mange relevante arbejdspladser, men også en virkelig god indtjening på de områder,« siger hun og peger på, at et større internationalt samarbejde er løsningen for hovedstadsområdet.

Som eksempel peger hun på et større forskningsanlæg, ESS, der opføres i Lund i Sverige til en pris af 11 milliarder kroner. Pengene bag er både danske, svenske, men også fra EU, oplyser hun.

Tanken er, at cirka 400 forskere, der primært skal beskæftige sig med neutronforskning, på sigt skal tiltrække godt 5.000 andre forskere. Ligesom universitetsmiljøerne og industrien i Danmark får mulighed for at suge på de miljøer og det initiativ, som følger i kølvandet på topforskere.

»Hovedstaden skal åbne sig op. Hvis du ser, hvor der er vækst i øjeblikket, er det der, hvor der er storbycentre, som smelter sammen. Og derfor arbejder vi på at øge samarbejdet med Stockholm, Oslo, Göteborg og Hamborg. De er jo vores nærmeste oplande. Vi har nogle muligheder i at slå os sammen, og der ligger København helt enestående,« siger Vibeke Storm Rasmussen.