Danmarks vækstlag går glip af erhvervsstøtte

Af Rasmus Juul
Anne Marie Boesen

Erhvervslivets vækstlag – de såkaldte gazeller – må kigge langt efter erhvervsstøtte. Af den direkte udbetalte erhvervsstøtte i 2009 gik 74 procent til firmaer med mere end 10 år på bagen, mens de unge gazeller fik under en procent. Det viser en unik A4-kortlægning af samtlige 25.000 erhvervsstøtteudbetalinger sidste år.

ÆLDEVÆLDE Hvis man vil vide, hvor fremtidens arbejdspladser skabes, kan man kaste et blik på den liste med virksomheder, som dagbladet Børsen offentliggjorde for to måneder siden. En liste med i alt 1.051 firmaer, der vokser med 100 procent eller mere fra år til år og spurter af sted med nye opfindelser, ideer eller markedsudvidelser – de såkaldte gazeller. Det er her, vi finder den vækst, som politikere, finanssektor og erhvervsliv desperat efterlyser – senest da regeringens Vækstforum mødtes i forrige uge under overskriften ’Vækst gennem fornyelse’.

Men nu viser Ugebrevet A4’s kortlægning af den direkte udbetalte erhvervsstøtte i 2009, at politikerne snarere satsede på de gamle ronkedorer end de unge gazeller, da de uddelte 3,7 milliarder i direkte erhvervsstøtte blandt godt 16.000 danske virksomheder sidste år.

Kun hver fjerde erhvervsstøttekrone går til et firma, der er etableret inden for de seneste 10 år. Mindre end én procent – 0,6 procent for at være præcis – går til en af de 1.051 virksomheder, der i 2010 i dagbladet Børsen er udråbt som vækstlaget i dansk økonomi.

Ifølge Martin Senderovitz ph.d. fra Syddansk Universitet, der lige har afleveret sin ph.d.-afhandling om netop gazellerne, bør man satse på juniorerne i dansk erhvervsliv.

»De virksomheder, der vokser, er primært de yngre firmaer. Der er blandt forskere bred enighed om, at gazel-lerne har en stor betydning for jobskabelse – de er et slags lokomotiv for nye job. Derfor er det fornuftigt at have politisk fokus på gazellerne, for det er dem, der driver væksten i samfundet. Det er kort sagt de mindre og de innovative virksomheder, vi politisk skal satse på, det er der slet ingen tvivl om,« siger Martin Senderovitz.

Vigtigt tilskud til vækst

Ét af de firmaer, der for nylig blev udråbt til gazelle, er den højteknologiske virksomhed Unisensor, som producerer instrumenter til at analysere celler og bakterier i blod, urin og andre væsker fra dyr og mennesker. Firmaet er en af de få gazellevirksomheder, der har fået tilført en andel af erhvervsstøtten i 2009. Og støtten på 4,6 millioner kroner har været helt essentiel for den vækst, som firmaet oplever nu, siger partner og direktør Jens Haugaard.

»Vi havde en omsætning på 12 millioner kroner sidste år, så 4,6 millioner kroner er ikke peanuts for os,« siger Jens Haugaard.

Erhvervsstøtten gives sådan, at Unisensor får 40-50 procent i støtte til konkrete udviklingsprojekter.

»Det betyder, at vi skal investere et sted mellem 50 og 60 procent for at få pengene. Set fra min stol har støt-ten en stor betydning. Den medvirker til, at vi kan igangsætte flere udviklingsprojekter, end vi kunne uden støtten, så det er et vigtigt tilskud til at vokse.«

I dag har Unisensor 18 ansatte, men væksten er til at tage og føle på. Netop nu er Jens Haugaard nemlig ved at hyre endnu fire-fem ingeniører.

At den lille gazelle skaber nye arbejdspladser, er lige efter bogen. Ifølge en amerikansk undersøgelse af virksomhedsudvikling, står de såkaldte gazellevirksomheder nemlig for 70 procent af de nyetablerede job i USA. Derfor er det den gruppe af firmaer, politikere og samfund skal sætte sparepengene på, hvis der skal skabes nye arbejdspladser i Danmark.

Men Ugebrevet A4’s kortlægning af al direkte erhvervsstøtte udbetalt i 2009 viser, at kun 36 gazelle-virksomheder modtog støtte fra staten. I alt modtog 16.706 danske virksomheder, foreninger og fonde erhvervsstøtte i 2009.

At så få gazeller får støtte, er ikke nødvendigvis kun en dårlig nyhed. Som Martin Senderovitz, ph.d. fra Syddansk Universitet, siger:

»Det er en god nyhed, hvis det er udtryk for, at gazellerne bare tordner derudad og ikke har brug for støtten. Problematikken opstår, hvis der står en række af virksomhederne, der egentlig kunne komme på gazellelisten, hvis de fik støtte på et stadie, hvor de står på spring til at blive gazeller. Det er der, man skal fange dem og hjælpe økonomisk.«

Støtten peger bagud

A4’s kortlægning viser, at erhvervsstøtten primært går til ’gamle’ firmaer. Alderspræsidenten er Engestofte Godserne fra 1230, der blandt andet driver landbrug med produktion af maltbyg og hvede på Lolland. Det er dog de færreste støttemodtagere, der kan matche Engestofte Godsernes alder.

Men langt de fleste støttemodtagere har passeret de unge år. 74 procent af dem er virksomheder, der har over 10 år på bagen og dermed har passeret det stadie, hvor firmaerne for alvor ventes at vokse og skabe arbejdspladser.

Netop evnen til at få morgendagens vindere på listen over støttemodtagere – frem for at bruge skattekronerne på at holde live i øsamfund, gamle dagblade, egnsteatre og zoologiske haver – synes erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, er politikernes største udfordring lige nu. Som underdirektør i Dansk Erhverv Søren Friis Larsen siger:

»Undersøgelsen her tegner et billede af, at der er en udfordring med at få erhvervsstøtten til at pege fremad og satse på vækstvirksomheder. I dag peger støtten mere bagud. Vi vil gerne have dem, der vokser, til at vokse endnu mere, og hvis ikke erhvervsstøtteordningerne løfter i den retning, så bør man kigge dem efter i sømmene.«

Blandt de firmaer, der får mest støtte, finder man også institutioner, der har meget lidt til fælles med de hurtigløbende gazeller. De største erhvervsstøttemodtagere er nemlig hovedsageligt interesseorganisationer, universiteter og medier.

Den suveræne førsteplads indtages med 346 millioner kroner af Landbrug & Fødevarer – det gamle Land-brugsraadet – og andenpladsen går til Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der fik 173 millioner kroner i direkte erhvervsstøtte sidste år.

Landbrug & Fødevarer modtager ikke selv det store støttebeløb, men sender derimod pengene videre til en række fonde, der fordeler pengene efter et sirligt system til de forskellige brancher i landbruget med henblik på at styrke forskning og produktionsfremme.

DTU’s midler er derimod betinget af et meget intensivt samarbejde mellem universitetets forskere og er-hvervslivet, fortæller prorektor på DTU, Anders Bjarklev.

»Når vi taler om erhvervsstøtte, så findes der undersøgelser, der viser, at når man laver vidensoverførsel fra universiteter til virksomheder, så øger man chancen for væksten med noget, der ligner 15 procent. Det er altså god forretning på lang sigt at arbejde sammen med universiteterne,« siger Anders Bjarklev.

I top 20 over støttemodtagere finder man også andre danske forskningsinstitutioner som Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet, der indtager en fjerdeplads med 106 millioner i støtte, og Københavns Universitet på femtepladsen med 68 millioner kroners støtte. DTU fik med de 173 millioner lige så meget som de to andre forskningsinstitutioner tilsammen. Og det undrer ikke prorektor fra DTU:

»DTU’s forskningsfelter er tæt relateret til det, der laves i dansk erhvervsliv, så det er naturligt, at erhvervslivet efterspørger vores samarbejde. De andre universiteter har en anderledes sammensat palet af aktiviteter.«

Om det i det hele taget er smart at give erhvervsstøtten til universiteterne, sætter erhvervsøkonomisk professor fra CBS Peter Maskell, der har forsket i regionsstøtte og erhvervsliv, spørgsmålstegn ved.

»Regeringen siger, at man bruger erhvervsstøtten til at satse på innovation og iværksætteri, men det er jo kun til dels rigtigt. Hvis vi støtter en del af iværksætterne via universiteterne, kan man spekulere over, om ikke man skulle give støtten mere direkte i stedet. Jo flere forskellige kasser, forskere og iværksættere skal bruge tid på at skaffe penge fra og afregne med igen bagefter, jo mindre tid har de til forskning og innovation. Det er meget tidsrøvende,« siger Peter Maskell.

Hos Dansk Erhverv mener man, at det er tid til en seriøs oprydning.

»Vi ser gerne en gennemgribende revision af ordningerne. De skal vurderes på deres bæredygtighed, om de er økonomisk hensigtsmæssige, og hvor vidt de er sektorneutrale – altså om de forvrider ved at give rabatter til særlige sektorer. Erhvervsstøtten har brug for det helt store eftersyn,« siger underdirektør i Dansk Erhverv, Søren Friis Larsen.