Danmarks langtidsledighed på himmelfart

Af

Langtidsledigheden stiger mere i Danmark end i landene omkring os. Det viser nye tal fra OECD. I dag har næsten hver tredje ledig været arbejdsløs i mere end et år. Det er fire gange så mange, som før finanskrisen satte ind i 2008. Ifølge eksperter har regeringens kickstart ikke haft nogen synlig effekt.

Foto: Foto: Thomas Arnbo

TOPSCORER Næsten hver tredje i ledighedskøen har i dag været uden job i mere end et år. Over de seneste fem år er langtidsledigheden i Danmark steget markant mere end i de fleste af de lande, der omgiver os. Dermed ligger Danmark helt i top i den seneste opgørelse over langtidsledighed, som OECD har udgivet.

I 2. kvartal af 2008 – før finanskrisen ramte verdensøkonomien – havde 13.000 danskere været uden job i mindst et år. Det svarer til knap 14 procent af de arbejdsløse.

I 2. kvartal af i år er antallet af langtidsledige danskere 56.000 – svarende til næsten 29 procent af de arbejdsløse.

Langtidslediges andel af statistikken i Danmark er dermed steget med 111 procent. Og blandt de 32 lande i undersøgelsen overgås den stigning kun af fem lande: Island med 311 procent, Spanien med 176 procent, USA med 170 procent, New Zealand med 166 procent og Irland med 114 procent.

Det er en alvorlig udvikling, siger senioranalytiker Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Faren ved langtidsledighed er, at arbejdsløse mister kompetencer, når de har gået ledige i længere tid. De bliver mindre attraktive. Selv om vi har mange nyansættelser på arbejdsmarkedet, er det kun 4,5 procent, der går til langtidsledige. Det er en gruppe, der under alle omstændigheder har det svært,« siger Erik Bjørsted og fortsætter:

»I sidste instans risikerer man, at langtidsledige mister modet, og måske ryger helt ud af arbejdsmarkedet. Man kan også risikere, at vi får en højere strukturel ledighed, så der er ingen tvivl om, at niveauet i Danmark er bekymrende.«

Og på Aalborg Universitet samtykker professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.

»Hvis du er væk fra arbejdsmarkedet i meget lang tid, kommer du bagest i køen. Du bliver stigmatiseret. Det er derfor, vi altid skal undgå langtidsledighed. Korttidsledighed kan vi sagtens leve med, men langtidsledighed har langvarige skadevirkninger,« siger han.

Øget vækst er vejen frem

Flemming Ibsen peger på, at den økonomiske vækst i Danmark fortsat er meget svag, og hvis ledigheden skal ned, er der kun en vej, mener han: Øget efterspørgsel efter arbejdskraft, som kun skabes af økonomisk vækst.

Finansministeriet anslog sidste år, at der trods lavkonjunktur opstår 350.000 jobåbninger hvert halve år, og Flemming Ibsen fremhæver da også, at der hver eneste dag er mennesker, som skifter arbejde. Men det generelle billede er, at væksten især i den private sektor stadig er så svag, at vi ikke får en tilstrækkelig efterspørgsel efter arbejdskraft, vurderer han.

»Det betyder, at unge færdiguddannede ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet, og mange ender som langtidsledige. Derfor vil langtidsledigheden fortsat stige eller i hvert fald ligge på et meget højt niveau,« vurderer Flemming Ibsen.

Brug flere penge

I den seneste vismandsrapport anslår Det Økonomiske Råd, at ledigheden først for alvor begynder at falde i 2015.

Ifølge vismændene har niveauet for langtidsledigheden været ret stabilt siden 2010 – og faktisk er det stadig under niveauet for årene 2005-2006, hvor langtidsledigheden konstant lå på mere end 50.000 personer.

Alligevel foreslog vismændene for nylig, at regeringen kaster yderligere fem milliarder kroner ud i økonomien i form af fremrykkede skattelettelser. Det har regeringen dog afvist, og dermed følger regeringen ifølge Flemming Ibsen en dristig strategi.

»Økonomer vil sige, at når der er så svag vækst som i Danmark, og der er ledig kapacitet, så skal man løsne sin finanspolitik. Men regeringen fører en meget stram finanspolitik, fordi man venter på, at privatforbruget kommer i gang, og virksomhederne begynder at investere,« siger han og fortsætter:

»Vi har set spæde tegn på et stemningsskifte, men vi har endnu ikke set stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Forventningen er dog, at vi næste år får en stigende vækst og et selvbærende opsving.«

Kikset kickstart

Med sin kickstart har regeringen besluttet at pumpe mere end 17 milliarder kroner ud til offentligt forbrug over en række år. Men det har tilsyneladende ikke betydet mærkbart færre langtidsledige. Det skyldes ikke mindst, at kommunerne sidder tungt på pengene, mener Erik Bjørsted fra AE.

»Problemet har været, at kommunerne ikke brugte så mange penge, som man budgetterede med. Det underforbrug har været med til at tage luften ud af kickstarten. Vi regner med, at det offentlige underforbrug sidste år kostede 10.000 arbejdspladser. Hvis man havde haft det vækstbidrag fra det offentlige forbrug, havde vi haft mere fremdrift i økonomien,« siger Erik Bjørsted.

Private skal turde bruge penge

Hos regeringens politiske modstander, Dansk Folkeparti, er finansordfører Rene Christensen trods alt afdæmpet i sin kritik af regeringens forsøg på at bekæmpe langtidsledigheden.

Det skyldes, at DF grundlæggende er enig i regeringens beslutninger om at bevare boligjob-fradraget og at sætte gang i offentlige investeringer som Femern Bælt-tunnelen.

»Men på den korte bane ville vi have ændret rammevilkårene for erhvervslivet og for eksempel have ændret energiafgifterne i stedet for at sænke selskabsskatten,« siger Rene Christensen.

»Og så havde vi kigget mere på, hvad vi yderligere kan gøre for små- og mellemstore virksomheder. Vi ville have haft fokus på danske job, så også private igen tør begynde at bruge penge,« siger Rene Christensen.

Færre langtidsledige ved valget

Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, understreger da også, at regeringen er bekymret for langtidsledigheden. Han anfører, at niveauet for langtidsledigheden var meget lavt i 2008. Det er en del af forklaringen på den relativt store stigning i de følgende fem år.

Men når det er sagt, knytter Jesper Petersen megen optimisme op på regeringens økonomiske politik og overfører yderligere håb til det såkaldte Carsten Koch-udvalg, som skal kigge på, hvordan flere ledige kommer i job fremover. Og også helst inden næste valg som senest er i 2015.

For Jesper Petersen er udmærket klar over, at ledighed er et af de parametre, socialdemokratiske regeringer virkelig bliver målt på, når vælgerne står i stemmeboksen. Derfor må der ifølge S-ordføreren helst ikke være 28,7 procent af de ledige, som er langtidsledige ved næste folketingsvalg.

»Det er absolut meget væsentlig for os at få det tal mindsket. Jeg vil ikke bekræfte, at regeringens politik er dumpet, hvis det ikke sker. Men det er utilfredsstillende for os, hvis der ikke er færre langtidsledige om to år. Det vil ikke være tilfredsstillende,« understreger Jesper Petersen.

Også SF’s politiske ordfører, Jonas Dahl, erkender, at regeringen har problemer, hvis andelen af langtidsledige stadig udgør næsten en tredjedel af de ledige, når danskerne om to år skal stemme til folketingsvalget.

»Ambitionen er selvfølgelig at være under de 28 procent om to år. Det er der ingen tvivl om. Danmark er sluppet nemmere gennem krisen end andre lande, men derfor er der ingen grund til at råbe guld og grønne skove. Vi skal have mere gang i hjulene og skabt flere arbejdspladser,« siger Jonas Dahl.