Danmarks ældrebombe er en international fuser

Af

Ældrebomben i Danmark er vand i forhold til, hvad mange af vores europæiske naboer skal slås med, viser ny undersøgelse fra EU. Tilmed er det danske velfærdssystem allerede så godt indrettet, at en dansk finansminister ikke kan ønske sig mere, mener dansk ekspert.

PENSIONISTER Aviser, tv og radio har i de seneste år flydt over med historier om, hvordan det hastigt voksende antal danskere med stok og mimrekort vil tvinge velfærdsdanmark i knæ. Men faktisk befinder Danmark sig i en internationalt set yderst gunstig position.

Det fremgår blandt andet af en ny undersøgelse fra EU’s statistiske kontor Eurostat, hvor man har kigget på befolkningsudviklingen i de 27 EU-lande plus Norge og Schweiz i perioden frem til 2060.

Hvad der sandsynligvis vil komme bag på mange danske avislæsere, så er Danmark slet ikke ilde stedt. Faktisk er Danmark et af de lande, hvor der i fremtiden vil være flest erhvervsaktive til at forsørge de ældre.

»Danmark står i en ganske god situation. Det er et af de lande, der ifølge vores beregninger er bedst forberedte og lettest vil kunne håndtere det stigende antal ældre,« siger Amelia Torres, talsmand for EU-kommissionens generaldirektorat for økonomi og finans.

Ifølge Eurostats prognoser vil der i 2060 være 100 danskere til at forsørge 43 pensionister over 65 år. Det placerer Danmark på en andenplads over de lande, der har den mindste forsørgerbyrde. Danmark overgås kun af Storbritannien, der ifølge Eurostats beregninger kan læne sig trygt tilbage i vished om, at indvandringen vil skabe en fortsat stor arbejdsstyrke.

I den modsatte ende af skalaen finder man lande som Polen, Rumænien, Spanien, Tyskland og Irland, der alle kan se frem til, at andelen af ældre vokser meget markant i løbet af de næste 50 år. Eksempelvis vil der i Polen være 69 personer over 65 år, for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder – 15-65 år. Det skal ses i forhold til, at der i dag er 100 polakker til at forsørge 19 pensionister.

Danske babyer myldrer frem

Eurostats prognoser er ifølge professor Jørgen Goul Andersen fra center for velfærdsforskning på Aalborg Universitet en tydelig understregning af, hvor privilegeret Danmark er i forhold til mange af vores europæiske naboer.

»Danmark står i en ualmindelig god situation rent demografisk. Vi kan håbe på, at den bliver knap så god, hvis vi indhenter efterslæbet i levealder, men vi vil stadig ligge i eliten af den simple grund, at vi har fastholdt en høj fertilitet.«

Netop fertiliteten – at danskerne sætter relativt mange børn i verden – er en af årsagerne til, at konklusionerne på baggrund af Eurostats undersøgelser er væsentligt mere positive end tidligere undersøgelser fra eksempelvis den danske regerings egen velfærdskommission.

Hvor man i Eurostats undersøgelse regner med, at danske kvinder i gennemsnit vil føde 1,85 børn, så nåede man i Velfærdskommissionens første beregninger frem til, at fertiliteten i Danmark ville falde til 1,54 i 2050.

Det centrale spørgsmål er så, om det er Eurostat, der er for optimistisk omkring romantikken i de danske hjem, eller om det er Velfærdskommissionen, der er for pessimistisk.

Professor Jørgen Goul Andersen er ikke i tvivl. Heldigvis for det danske velfærdssamfund er det Eurostat, der i sine beregninger er tættest på virkeligheden.

»Tendensen til at kvinder får børn senere og senere har givet lidt forvirring om, hvad fertiliteten er. Men reelt ligger den langsigtet omkring 1,9 for danske kvinder. Og der har den faktisk ligget ret stabilt i de seneste mange år,« siger Jørgen Goul Andersen og fortsætter:

»Det er ganske fascinerende at se, hvordan fertiliteten forskubbes, så de ældre aldersgrupper står for en stadig større andel af fødslerne. Eksempelvis føder de 40-44-årige kvinder nu flere børn end de 15-19-årige.«

At danske kvinder føder mange børn ses også, hvis man sammenligner med resten af Europa. I gennemsnit fødes der kun 1,68 børn per kvinde i de 27 EU-lande. Og i enkelte lande føder kvinderne i snit kun lige godt halvandet barn.

Den høje fertilitet i Danmark er dog ikke den eneste forklaring på, at Danmark står så godt forberedt til at håndtere det stigende antal ældre, som der trods alt kommer. En anden og meget væsentlig forklaring er, at danskerne set i sammenligning med deres europæiske kolleger vælger at blive på arbejdsmarkedet længe.

Danskerne elsker deres arbejde

Det kan måske undre, når statsministeren så sent som i åbningstalen til Folketinget var ude og advare om, at den danske økonomi og velstand tynges ned af de mange, der forlader arbejdsmarkedet. Men sagen er, at Danmark står i en bedre situation end mange af vores naboer, fortæller Jørgen Goul Andersen:

»Sammen med svenskerne og englænderne har vi den højeste andel af 55-64-årige mænd i beskæftigelse i EU. Andelen er næsten dobbelt så høj som i Belgien og Luxembourg.«

Men hvad med kvinderne? Ja, de er sværere at sammenligne, da der i mange lande stadig er en del husmødre blandt de 55-64-årige. Så der ligger Skandinavien naturligvis i top, men det kan være udtryk for en generationsforskel.

Netop tilbagetrækningsmønstrene er også en af de ting, som talsmand for EU-kommissionens generaldirektorat for økonomi og finans Amelia Torres fremhæver som nøglen til at demontere ældrebomben.

»I mange europæiske lande er det sådan, at mange trods et godt helbred og masser af energi forlader arbejdsmarkedet, inden de når pensionsalderen. Det er spild af talent og ressourcer og må ændres, hvis Europa skal tackle det stigende antal ældre,« siger hun og fortsætter:

»I sidste ende er det også et spørgsmål om solidaritet. Hvis de ældste på arbejdsmarkedet ikke indstiller sig på at skulle arbejde lidt længere, så kommer vores børn og børnebørn til at betale prisen.«

Et andet vigtigt element i forberedelsen til et ældre samfund er ifølge Amelia Torres de offentlige pensionssystemer, der flere steder i Europa har brug for et eftersyn.

Amelia Torres fremhæver Polen som et land, hvor man er gået meget heftigt til værks. Her vil det i fremtiden i langt højere grad være op til den enkelte at finansiere sin pension, hvilket gør, at de offentlige finanser trods en eksplosiv stigning i antallet af ældre ikke belastes synderligt.

Danmark regnes også som et foregangsland, når det gælder indretningen af vores pensionssystemer til et voksende antal ældre. Arbejdsmarkedspensioner, private pensioner – samt ATP og SP, der allerede står på kontoen og ikke skal skattefinansieres – udgør en stadig større del af pensionisternes indtægter i Danmark, som Jørgen Goul Andersen fremhæver.

»I de seneste 20 år har den statsfinansierede folkepension udgjort en konstant faldende andel af bruttonationalproduktet. I dag er vi nogenlunde på niveau med 1960’erne. Om det fortsætter er nok tvivlsomt. Antallet af ældre begynder trods alt at stige nu. Men samtidig falder pensionsudgiften per person,« siger han og peger på en ny tendens:

»I fremtiden bliver der ikke så få rige pensionister a la dem, som man ser i Florida i USA. De skal kun have folkepensionens grundbeløb, og samtidig betaler de skat af deres private pensioner. Nogle af dem bliver en sand pengemaskine for det offentlige. Og de bliver bestemt ikke forsørgede – de bliver forsørgere.«

Eksport af velfærd

Til syvende og sidst er der faktisk kun de stigende udgifter til pleje og sundhed at bekymre sig om. Men også her har Danmark forberedt sig bedre end de fleste. Vi har nemlig allerede i dag en udbygget og omfattende ældrepleje, hvilket man langt fra kan sige om mange af de andre lande i Europa.

Det er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke kan forberede os endnu bedre. Professor Jørgen Goul Andersen så for eksempel gerne, at man prioriterede forebyggelse meget højere, så der i fremtiden blev endnu flere raske og rørige ældre. Desuden burde man sætte fokus på udvikling af teknologi, der ikke alene kan spare arbejdskraft og samtidig forbedre velfærden, men også kan gå hen og blive en ren pengemaskine.

»Teknologiudvikling inden for plejen af ældre bliver i takt med det stigende antal ældre det mest voksende marked på verdensplan. Så der er virkelig store perspektiver – ligesom der i sin tid var på markedet for høreapparater, hvor danske virksomheder i dag sidder på en stor andel af verdensmarkedet.«

På mange måder har Danmark altså et unikt og godt udgangspunkt for at håndtere den aldring af samfundet, der formentlig kommer til at ske. Samtidig må man i al snakken om ældrebomber og pensionsbyrder også huske på, at det grundlæggende er en god ting, at vi lever stadig længere, som Amelia Torres, talsmand for EU-kommissionens generaldirektorat for økonomi og finans, påpeger.