ØSTVENDT

Danmark vinder mere prestige end penge på Østens velfærdsmarked

Af Asger Røjle

Danmark har ikke formået at omsætte den store asiatiske interesse for dansk velfærd til ordrer. Virksomhederne tænker for kortsigtet, vurderer rådgivningsfirma. DI tror stadig på, at den asiatiske drøm kan blive til virkelighed.

Både i Kina og Japan stiger antallet af ældre eksplosivt. Det giver grobund for dansk eksport af velfærd. Men indtil videre er det svært at få øje på det store salgseventyr. 

Både i Kina og Japan stiger antallet af ældre eksplosivt. Det giver grobund for dansk eksport af velfærd. Men indtil videre er det svært at få øje på det store salgseventyr. 

Foto: Toru Hanai/Scanpix

Dansk velfærd er i høj kurs i Østen. Alligevel er det langt fra givet, at eksporteventyret om den danske velfærdsteknologi vil få en lykkelig slutning. I hvert fald hvis man måler det på virksomhedernes ordrebøger.

For det er ikke nok, at interessen for de danske varer er til stede. Vi skal også have de nødvendige salgskanaler. Og her halter det gevaldigt, mener Lisa Lin Halskov fra rådgivningsfirmaet Copenhagen Living Lab.

»Velfærd i Danmark køres af kommunen,« siger hun og fortsætter:

»Det vil tage et godt stykke tid at forandre det danske velfærds-erhvervs mind-set til at blive mere markedsdrevet.«

Danske virksomheder har svært ved at eksportere ’systemer’ til eksempelvis Kina, forklarer Lisa Lin Halskov, fordi kineserne normalt efterspørger et færdigt produkt. Det betyder, at systemet skal gøres lokalt på forhånd, mens danske virksomheder ikke på forhånd har mod på at investere i at gøre deres produkter eller systemer lokale – medmindre kunden betaler.

Det er nemmere, når der kun er tale om udstyr og ikke hele systemer. Men det kræver, at man er konkurrencedygtig på pris og ’aftersale-service’, og her er de danske virksomheder ofte oppe imod hård konkurrence fra asiatiske producenter.

De vil kun promovere deres produkter over for en mellemhandler, men er ikke indstillet på at bruge tid på at forstå slutbrugerne. Lisa Lin Halskov, Copenhagen Living Lab

For eksempel er mange taiwanske producenter af velfærdsteknologi allerede så avancerede, at der fra dansk side ikke længere er tale om velfærdseksport, men om ’velfærdsudveksling’, når der handles med dem, påpeger Lisa Lin Halskov.

Det generelle problem i forhold til Kina er ifølge hende, at de fleste danske virksomheder på dette felt er ’mellemstore virksomheder med fokus på kortsigtet profit’.

»De vil bare sælge deres produkter og systemer uden at investere alt for meget kapital i at udføre den nødvendige research. De vil kun promovere deres produkter over for en mellemhandler, men er ikke indstillet på at bruge tid på at forstå slutbrugerne,« lyder kritikken fra Lisa Lin Halskov.

Hos Dansk Industri (DI) er man imidlertid mere optimistisk.

»Vi oplever, at der udvikles løsninger, som er meget specifikke for et enkelt hospital eller en enkelt patientgruppe. Løsningerne skal naturligvis være skræddersyede og sætte brugeren i centrum, hvad enten brugeren er patienten eller sundhedspersonalet. Men vi skal blive bedre til at videreudvikle løsningerne, så de også kan bruges på et hospital i Japan, Kina eller USA. Det kræver et stærkt og tillidsfuldt samarbejde mellem det offentlige sundhedsvæsen og sundhedsindustrien i Danmark,« siger branchedirektør Mette Rose Skaksen fra DI.

Hun vurderer, at fremtidens vækst ligger i et bedre samspil med det offentlige sundhedsvæsen om indkøb af innovative lægemidler, medicoteknisk udstyr og velfærdsteknologi.

DI har gennem årene stået i spidsen for flere velfærdsfremstød i Asien og pointerer, at både det japanske og kinesiske marked i dag er blandt Danmarks ti største markeder for eksport af sundheds- og velfærdsløsninger.

Vores vurdering er, at Danmark anerkendes for sine sundheds- og velfærdsløsninger, og at der fortsat er store potentialer for øget eksport. Mette Rose Skaksen, branchedirektør, DI

På verdensplan er Danmarks eksport af medicoteknisk udstyr, hjælpemidler og teknologi imidlertid faldende, hvis man renser tallene for eksport af medicin. Alligevel er DI optimistiske.

»Men vores vurdering er, at Danmark anerkendes for sine sundheds- og velfærdsløsninger, og at der fortsat er store potentialer for øget eksport,« understreger Mette Rose Skaksen.

Danmark som et lysende eksempel

Og heri ligger paradokset. For inspirationen fra Skandinavien og ikke mindst Danmark har faktisk haft kolossal betydning for, at Japan, Kina og andre lande i Østen i de senere år er kommet i gang med at opbygge deres egne sektorer med plejetilbud til de ældre.

Danmark har været meget vigtigt som et lysende eksempel for progressive mennesker i Japan. John Campbell, professor, University of Michigan

’Se, det kan lade sig gøre. Se, andre har kunnet gøre det før os.’ Tilhængerne af at bruge fælles midler på at opbygge den slags systemer har kunnet pege mod det nordlige Europa – og været glade for det.

»Danmark har været meget vigtigt som et lysende eksempel for progressive mennesker i Japan,« fortæller professor John Campbell fra University of Michigan, som i en menneskealder har forsket i udviklingen af sundhedssystemer i øst og vest.

Den danske og skandinaviske inspiration, formidlet gennem studieture, konsulentbesøg og forelæsninger, har gennem mange år haft positiv indvirkning på forbedringer i både Japans og Kinas offentlige og private tilbud til ældre.

Denne udvikling tog i Japan fart i 1970’erne, hvor ideer som hjemmehjælp, dagcentre for ældre og kollektivboliger for alzheimer-patienter fik genlyd i den japanske ældresektor.

Der blev hugget en hæl og klippet en tå for at få ideerne til at fungere i Japan, men i tilhængernes hoveder var disse ting ’danske’, og den danske inspiration var fuldkommen afgørende. Studieture til Danmark havde ofte spillet en rolle i at overbevise skeptiske kolleger og beslutningstagere.

Landet uden sengeliggende ældre

Indtil da havde ældre, som ikke længere var i stand til at rokke rundt i samfundet, ofte været isoleret enten på sygehuse eller i det inderste rum af de proppede små hjem, hvor det stadig var almindeligt, at tre generationer boede sammen.

I det hele taget har vi lært af Danmark, at man godt kan sikre ordentlige vilkår for ældre mennesker, selv om de er meget svage. Nobu Ishiguro, lektor, Osaka Universitet

Men da journalisten Yukiko Okuma i 1980’erne skrev en bog om dansk ældrepleje, hvor hun præsenterede Danmark som ’landet uden sengeliggende ældre’, fik det enorm betydning som inspiration i Japan.

»Med den bog fandt vi ud af, at man godt kan forebygge, at ældre bliver sengeliggende,« fortæller lektor Nobu Ishiguro fra Osaka Universitet, som er ekspert i nordisk velfærd.

»Dengang havde vi en masse sengeliggende ældre på hospitalet, fordi vi bare lod dem ligge. Hvorimod mange ældre i Danmark kunne fortsætte med at bo i eget hjem med hjælp fra en hjemmehjælper, som kommer til daglig og får dem op. Det førte til, at Japan satsede på at forebygge, at man bliver sengeliggende, og at man etablerede en hjemmehjælperordning,« fortsætter Nobu Ishiguro.

»I det hele taget har vi lært af Danmark, at man godt kan sikre ordentlige vilkår for ældre mennesker, selv om de er meget svage,« siger hun.

Japan gråner i høj fart

I Asien er der ikke så lidt klangbund for tankegangen bag dansk velfærd og ældrepleje.

Det er ikke samfund som USA, hvor den grundlæggende tanke er, at enhver er sin egen lykkes smed. Hvis man kommer i en situation, hvor man ikke kan klare sig selv, bliver der i Asien sørget for en, og det offentlige har i den forbindelse et ansvar. Sådan er tankegangen.

Der er store forskelle. Støtten gives ofte gennem familierne i stedet for direkte til den ældre selv, og de offentlige budgetter til formålet er meget mindre end i Danmark – men de stiger. Det er de nødt til, i hvert fald på nogle områder, for behovet er enormt.

I Japan er en ottendedel af befolkningen allerede over 75 år gamle, og processen i retning af et grånende samfund går uhyggeligt hurtigt. Det er en gigantisk udfordring for landet i de kommende årtier.

Så vidt jeg ved, har intet samfund nogensinde haft succes med at overføre hele systemer. Yuko Suda, professor, Tokyo-universitetet

Stigende befolkningstal og øget velstand gør også Kina og andre østasiatiske lande til potentielle markeder for ideer, varer og udstyr fra den danske velfærdssektor.

»Kineserne vil have komplette plejehjem – ikke bare bygningerne. De vil også vide, hvordan man driver dem. I Danmark ligger de kompetencer i den offentlige sektor, så den offentlige sektor er en vigtig aktør for eksport af dansk velfærd,« fortalte Henrik Kagenow, direktør for Welfare Tech, der hjælper virksomheder med at eksportere velfærd til nye vækstmarkeder, sidste år til A4.

Klik her for at læse artiklen: Velfærd kan blive det nye bacon

Systemeksport er umuligt – og unødvendigt

Kulturen og opdragelsen i øst og vest har imidlertid ofte vist sig at være for forskellig til, at man har kunnet overføre hele systemer, sådan som man måske forestillede sig i Danmark i velfærdseksportens første fase.

»Så vidt jeg ved, har intet samfund nogensinde haft succes med at overføre hele systemer,« konstaterer sociologen Yuko Suda, der er professor ved Tokyo-universitetet og ekspert i social velfærd i Japan.

»Det er umuligt – og samtidig unødvendigt,« siger hun. Ethvert land kan til enhver tid importere ideer, ting og systemer fra andre lande. De importerede ideer, ting og systemer bliver så modificerede, med vilje eller ej, så de passer i den indfødte sammenhæng.

Yuko Suda nævner som eksempel Taiwan, hvor det i modsætning til andre lande i regionen aldrig er lykkedes at indføre et offentligt forsikringssystem, som sikrer, at ældre har ret til hjemmehjælp. Det skyldes ’mangel på støtte fra borgernes side, siger hun.

I taiwanske familier er det stadig almindeligt at have ’ung pige i huset’. Sammenlignet med en ung pige i huset, som døgnet rundt laver mad, vasker, gør rent og tager sig af både børnene og de gamle, er der jo ikke megen fidus for ældre taiwanere i at have en hjemmehjælper på besøg en halv times tid.

»Det får et langsigtet plejeforsikringssystem til at se dyrt ud, set fra taiwanske borgeres synspunkt, en unødvendig ekstra økonomisk byrde. Det får dem til at foretrække at beholde unge piger i huset frem for at indføre et offentligt system,« forklarer Yuko Suda.

»En gang imellem glemmer vi de kulturelle aspekter, der ligger bag institutionelle systemer,« siger Nobu Ishiguro. Det drejer sig blandt andet om værdier eller ideer omkring ansvarsfordeling mellem familien, markedet og staten, omkring arbejde og omkring ligestilling mellem mænd og kvinder.

»I Japan er der stadig sådan, at familien skal have et større ansvar i ældreplejen sammenlignet med Danmark,« konkluderer hun.

Lokale ildsjæle søges

Professor John Campbell fra Michigan peger på, at startpunktet for forandringer altid er lokalt. Ivrige og dygtige eksportører i fjerne lande kan – uanset hvor ivrige og dygtige de er – ikke stampe et marked op, hvor der ikke er lokale ildsjæle, som tager lokale initiativer og bruger udlandet som løftestang.

»Når det handler om ideer og løsninger, kommer de ofte ind i et land, fordi en lokal deltager er interesseret i en ændret politik lokalt og derfor er meget modtagelig – og måske ligefrem aktivt leder efter en idé udefra. Eller han prøver at legitimere en idé, som han allerede har, ved at sige ’Se, Danmark gør det’.«

John Campbell nævner som eksempel kollektivboliger for alzheimer-patienter.

»Japanerne tror, at den idé kommer fra Skandinavien,« fortæller han.

Totalløsninger vækker interesse

Men når nu de potentielle muligheder i Japan og det øvrige Asien er så store, og når nu Danmarks navn har så positiv en klang i denne sektor, må man kynisk konstatere, at der er grænser for, hvor megen kontant business og hvor store overskud, danske virksomheder og det officielle Danmark har formået at udmønte denne position til at skabe.

Det startede ellers godt, da danske virksomheder fra og med 1986 fik adgang til japanske messer og udstillinger, hvor udstyr til pleje af ældre og handicappede blev udstillet.

»Her blev der vist totalløsninger, og et af årene havde vi blandt andet et fuldt udstyret hus med på en messe. Det var klart med til at sætte Danmark på landkortet,« fortæller Bendt Apollo Rasmussen. Han er tidligere formand for brancheforeningen Dansk Rehab Gruppe, som han i dag er senior-rådgiver for.

Han er helt på det rene med, at ’en løsning ikke kunne overføres direkte, men at der skulle en tilpasning til for at følge japanske mønstre i pleje’. Det betyder, at mange af de danske virksomheder, som stadig er aktive i Japan, i dag er blevet ’leverandører af delløsninger i enten private hjem eller plejehjem’.

»Men konklusionen er, at det er rigtigt godt at vise totalløsninger tilpasset japansk kultur for at initiere en interesse,« siger han.

Både den danske ambassade og virksomhederne selv har gennem årene lavet spredte fremstød i Japan, og mange af virksomhederne er i dag repræsenteret i Japan af lokale forhandlere. Det, der sælger gennem disse lokale forhandlere, er ikke så meget systemer og viden, som det er helt konkret udstyr til ældre- og handicapsektoren – samt ikke mindst uddannelse i at benytte dette udstyr.

»Om vi er foran eller bagefter de andre lande, er svært at sige. Dog kan det konstateres, at dansk udstyr er meget velanskrevet i Japan som værende noget af det bedste,« siger Bendt Apollo Rasmussen.

Loftet er nået

Et af de steder, hvor det for alvor er lykkedes at skabe et marked for danske produkter, er loftshejser, altså hejseværk for ældre og handicappede, som er fastgjort til loftet.

Danske produkter giver os god inspiration til design og gode ideer til, hvordan vi udfører plejen. Men på den anden side er der mange konkurrenter. Michiko Toda, salgsdirektør, Abilities Care-net

Gennem 20 år har det japanske firma Abilities Care-net i samarbejde med danske leverandører installeret den slags loftshejser i mange japanske sygehuse og plejehjem.

»Vi installerer ikke alene produkterne,« fortæller Michiko Toda, som er salgsdirektør hos Abilities Care-net:

»Vi har også uddannet hundreder af sygeplejersker og andre hospitalsansatte i, hvordan man bruger produktet, og hvordan man får slyngerne til at passe.«

Denne uddannelse af sygeplejersker og andre har i mange tilfælde omfattet studieture til Næstved Kommune. Alt sammen en del af den vare, som Abilities Care-net tilbyder sine kunder.

»Veluddannede ansatte bruger nu disse loftshejser til ikke kun at flytte rundt på patienterne, men også til pleje og rehabilitering, alt efter behovet i hver enkelt afdeling. Efter at have indhøstet erfaringer i et år på sygehuset indsamler de erfaringerne med loftshejsernes effektivitet, hvilket ofte viser sig at være en god begrundelse for at indføre endnu flere loftshejser,« fortæller Michiko Toda.

Men også på dette marked for avanceret udstyr til de dyrere private institutioner inden for Japans ældre- og handicapsektor er der grænser for, hvor danske virksomheder kan være med, påpeger hun.

»Danske produkter giver os god inspiration til design og gode ideer til, hvordan vi udfører plejen. Men på den anden side er der mange konkurrenter, som arbejder på det samme marked med billigere produkter. Konkurrencen på pris bliver hårdere og hårdere,« forklarer Michiko Toda.

Samtidig er japanske hjem og japanske plejehjem ofte indrettet på en sådan måde, at det med hendes ord hindrer, at ’danske og europæiske produkter kan overføres, som de er’. Derfor vil det kræve et endnu tættere samarbejde mellem danske fabrikanter og deres partnere i Japan, hvis danske produkter skal have en større rolle på det japanske marked, forudser hun.

Potentialet er der stadig

Alle disse besværligheder med at få de danske erfaringer og de danske produkter til at passe med den asiatiske efterspørgsel opvejes imidlertid på mange måder af det enorme marked, der åbner sig for en, hvis det lykkes at komme ind.

Også Kina har et hastigt grånende samfund, og siden landet forrige år har lukket op for udenlandske virksomheder i ældresektoren, ligger det fortsat og lokker som ’et kæmpe marked for danske virksomheder’, som Lisa Lin Halskov fra rådgivningsfirmaet Copenhagen Living Lab udtrykker det.

Samme budskab lød fra prorektor Peter Friese fra Professionshøjskolen VIA i A4 sidste år:

»Hvis vi kender vores besøgelsestid, er det her et potentielt eksporteventyr. Men det er vores vurdering, at løbet er kørt om bare ti år. Der kan kineserne selv. Og vi er heller ikke alene i Kina. Svenskerne og amerikanerne er også i gang. Så vi skal videre nu,« sagde han.

Uanset om man er optimistisk eller pessimistisk med hensyn til udsigterne til, om det nogensinde vil lykkes for Danmark og danske virksomheder at udnytte det kæmpestore asiatiske velfærdsmarkeds fulde potentiale, så kan ingen tage den prestige fra os, som navnet Danmark er forbundet med på dette felt.

»Åh, du kommer fra Danmark. Det er landet, som er berømt for sin fine gratis velfærd, er det ikke?« siger mange yngre japanere og kinesere til en, når man mødes.