Danmark topper med krav til ledige

Af

Den hjemlige debat om arbejdsløse handler ofte om, at de ikke gider søge job og kan slippe af sted med at blive liggende på sofaen. Men nu viser en international måling, at danske arbejdsløse skal leve op til nogle af verdens skrappeste krav. Det er stadigvæk ikke godt nok, mener Venstre.

Foto: Foto: Thinkstock.

Disciplin Arbejdsløse gider ikke arbejde, og de kan slippe af sted med at gå og dandere den. Sådan har det lydt i den offentlige debat, og debatten er blevet forstærket af Dovne Robert. Men nu viser en analyse, at kravene til arbejdsløse i Danmark er blandt verdens hårdeste.

Analysen er foretaget af Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Analysen viser, at danske arbejdsløse, hvis de vil have offentlig forsørgelse, skal leve op til de fjerde skrappeste krav målt i forhold til arbejdsløse i de rigeste lande i verden.

Kun i Norge, Tyskland og i Polen stilles der skrappere krav til ledige, end der gøres i Danmark. Sverige ligger på en tiendeplads. Helt i bund ligger Sydkorea, hvor der ifølge OECD’s oplysninger er særdeles lempelige forhold for arbejdsløse.

OECD har målt og tildelt mellem et og fem point til de såkaldte rådighedskrav, som landene stiller til ledige, hvis de vil have offentlig forsørgelse. Ugebrevet A4’s analyse tager udgangspunkt i de fire krav, som er helt centrale, når det handler om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er i øvrigt de samme kriterier, som Dansk Arbejdsgiverforening benytter i sin seneste arbejdsmarkedsrapport.

I Danmark handler rådighedskravene blandt andet om:

  • Som udgangspunkt har man pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.
  • Man skal kunne og ville tage et ledigt job med dags varsel.
  • Nyledige skal straks lade sig registrere i jobcentret.
  • Ledige har pligt til at tage job, som ligger inden for en radius på tre timers offentlig transport.

Bedre end 24.-plads

Trods de internationalt set hårde krav til ledige er kravene ikke afgørende for at skabe dynamik på arbejdsmarkedet. Det mener underdirektør Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

»Det er klart, at det alt andet lige er bedre, at Danmark er nummer 4 end nummer 24 på OECD’s liste, men vi skal bare lægge til, om det reelt set lykkes os at administrere reglerne efter de intentioner, der ligger bag. Og DA kan konstatere, at det i det daglige ikke lykkes at få kravene til at fungere, fordi vi ikke formår at få besat en række job i den lavere ende af lønskalaen,« siger Erik Simonsen og uddyber:

»Vi oplever, at der er flere og flere job, som bliver besat af udlændinge i lønsegmentet mellem 110 og 140 kroner i timen. Og vi kan stadig se, at der blandt kontanthjælpsmodtagerne er et betydeligt antal, der ikke står til rådighed. Det kan vi se på de svar, de giver i undersøgelser,« siger Erik Simonsen.

Venstre vil stadig stramme

Heller ikke Venstres medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg Hans Andersen falder på halen over, at Danmark byder ledige de fjerde hårdeste rådighedskrav blandt verdens rigeste lande.

Venstre vil fortsat, som en del af en kommende kontanthjælpsreform, kræve, at ledige tager job overalt i landet, sådan som man gør i Norge. I Danmark kan ledige inden for de første tre måneders ledighed nøjes med at tage job i en radius af tre timer med offentlig transport.

Forklaringen på partiets fortsatte strammerkurs er ifølge Hans Andersen, at der blandt andet er 40.000 kontanthjælpsmodtagere, som er så velfungerende, at de er vurderet til at kunne tage arbejde nu og her.

Og bor man i København, bør man efter Hans Andersens mening som udgangspunkt straks rykke til Esbjerg, hvis det er der, arbejdet er.

»Det er løgn, at der ikke er job at få i Esbjerg. Og der er job at få i Skagen – i sommerhalvåret. De job bliver jo ikke søgt. Det kan jeg se, når jeg læser aviser og lytter til, hvad arbejdsgiverne siger. De bliver ikke søgt af kontanthjælpsmodtagere. De bliver søgt af europæere fra andre lande. Så en fjerde plads på OECD’s liste eller ej - det får ikke os til at ændre vores krav til en kontanthjælpsreform,« siger Hans Andersen.

Norge topper i tre kategorier

På de fire kriterier, som er medtaget i analysen, scorer Norge maksimumpoint i tre kategorier, mens Danmark får toppoint i to af kategorierne. Danmark ligger helt i top i kategorien »rådighed under aktivering«, som også er den eneste kategori, hvor Norge ikke scorer maksimumpoint.

Forskellen skyldes, at ledige i aktivering i Norge er ’fredet’ og altså ikke behøver at søge job, mens de for eksempel får undervisning. I Danmark derimod skal ledige i aktivering søge job og påtage sig anvist arbejde.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, er glad for OECD-undersøgelsen. Den giver ham et tiltrængt våben i den daglige politiske krig mod borgerlige politikere, oplyser han.

»Jeg går ikke op i fjerdepladser eller noget, men det her bekræfter os i, at de ledige ikke kan være nogle dovne hunde, men at de skal gøre, hvad de kan for at få et job. Borgerlige politikere er ude på et sidespor, når de siger, at har du ikke noget at lave, er det nok fordi, du er doven,« siger Leif Lahn Jensen.

Skyldes menneskesynet

Hos lønmodtagerne i LO-fagbevægelsen vurderer leder Ejner K. Holst, at vi i Danmark med denne liste bør få øjnene op for, at ledighed ikke er en dans på roser.

»Jeg vil godt understrege, at man selvfølgelig skal stå til rådighed. Det er en del af pakken, hvis man vil have dagpenge. Men den enorme fokus på, at ledighed er selvforskyldt, skyldes det forkvaklede menneskesyn, som de borgerlige gennem ti års styre fik ind i dagpengesystemet,« siger Ejner K. Holst og påpeger, at han er træt af at høre på, at der ikke er incitamenter til at arbejde i Danmark.

Inden for flere håndværkergrupper er dækningsgraden på dagpenge under 50, hvilket betyder, at dagpengene dækker under halvdelen af den løn, den ledige fik før ledighed, oplyser Ejner K. Holst.

Ikke strammes mere

Umiddelbart er Venstres Hans Andersen den eneste kilde i denne artikel, der lægger op til at stramme rådighedskravene yderligere. Som nævnt går Venstre ind for at skærpe kravene til lediges mobilitet.

Leif Lahn Jensen fra Socialdemokraterne kan godt forestille sig, der kunne strammes mere på kravene til de ledige, men der er også områder, hvor man ifølge ham kunne lempe kravene.

Leif Lahn Jensen fremhæver et forsøg, der lige nu kører i en række af landets a-kasser, hvor ledige selv tilrettelægger og planlægger samtaler med a-kasserne. Projektet, som hedder ’Den gode samtale’, skal få arbejdsløse til i højere grad end i dag selv at styre jobsøgningen.

»Jeg tror, at hvis du siger til en arbejdsløs: ’Er det dig eller systemet, der kører din aktivering?’, så vil han sige: ’Jeg har intet med det her at gøre, jeg bliver kørt rundt som en sindssyg’,« forestiller Leif Lahn Jensen sig og fortsætter:

»Men hvis du så spørger: Hvad vil du helst?, så vil svaret garanteret lyde, at han gerne selv vil have mulighed for at få indflydelse. For så føler de fleste mennesker, at de får ejerskab til det.«

Det er den enkeltes ansvar

LO’s Ejner K. Holst vil skaffe ledige i job ved at »tage fat i den enkelte, se om der er et kompetencegab, og så få den enkelte i jobrotation eller jobtræning i private virksomheder, for det ved vi virker.«

Dansk Arbejdsgiverforening er ifølge underdirektør Erik Simonsen overbevist om, at der ikke er det store at hente ved at stramme rådighedskravene et nøk mere.

»Vi siger ikke, at der kan strammes lidt mere. Vores budskab er i stedet, at der i meget højere grad er behov for, at vi kigger på incitamenterne til at arbejde. Karakteristisk for rådighed og samtaler og alt det der er jo, at det medfører et enormt bureaukrati. Så det, at den enkelte selv tager initiativ til at få et arbejde, er helt nødvendigt,« siger Erik Simonsen.

Snydere kan aldrig undgås

Blandt a-kasserne, der ligesom jobcentrene sidder og administrerer rådighedsregler, peger direktøren for brancheorganisationen AK-Samvirke, Verner Sand Kirk, på to forhold, der gør sig gældende i forhold til rådighedskrav.

Det ene forhold er, at hvis man vil snyde, kan man altid gøre det.

»Man skal være klar over, at de, der virkelig er dovne, altid kan smyge sig udenom. Ham der Robert, han er da så klog, at han godt kan finde ud af at sige det rigtige. Hans type fanger du alligevel ikke ved almindelige rådighedsregler,« vurderer Verner Sand Kirk.

Han henviser til, at der for nylig blev nedsat en kommission med tidligere skatteminister Carsten Koch i spidsen, der blandt andet skal kigge på, om rådighedskravene skal ændres. Og det er det andet, som Verner Sand Kirk påpeger: Det kan være fornuftigt at kigge systemet igennem, »få fuldt spotlight på,« som han siger, så tilliden til systemet kan genoprettes. Især blandt arbejdsgivere er der mistillid, hører han, og det går ikke.

»Det er ikke godt, at der kører nogle historier om, at nogle ikke vil arbejde. Det kan vi ikke have. Så det her handler om, at vi skal have dialogen mellem udbuds- og efterspørgselssiden til at fungere. Så har det ingen betydning, om du strammer rådighedskravene,« vurderer Verner Sand Kirk.

Kontrol er nødvendig

Formanden for den nye kommission, Carsten Koch, har fået et opdrag, der går på, at man skal vurdere, hvordan man kan sikre en »meningsfuld beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov – uden at svække princippet om, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.« Sådan er det formuleret i kommissoriet.

Men da arbejdet i kommissionen endnu ikke er begyndt, er Carsten Koch forsigtig med at forudse det endelige resultat. Derfor vil han ikke udtale sig om, hvorvidt kommissionen kommer til at anbefale opblødte regler for rådighed.

»Vi vil selvfølgelig undersøge, om det er nødvendigt med alle de kontroller. På den anden side vil det være illusionsmageri, hvis man tror, man kan ophæve store dele af kontrollen og reglerne. For det er et system, der er baseret på, at man skal stå til rådighed for at få dagpenge,« siger Carsten Koch.

Tilbage står, at det er svært at tjekke, om ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet – eller om jobmarkedet faktisk er frosset til is. Ifølge Verner Sand Kirk fra AK-Samvirke er der dog én model, man kan benytte. Han kalder det for »siciliansk arbejdsmarkedspolitik«, og metoden er enkel:

»Hvis man er i tvivl om, hvorvidt folk vil arbejde, så giv dem et tilbud om et relevant job, de kan lave. Et tilbud, de ikke kan afslå. Så kan man teste, om de vil arbejde,« siger han.