Danmark topper konfliktliste

Af | @MichaelBraemer
Rasmus Juul

Det er en myte, at vi har et fredsommeligt arbejdsmarked i forhold til andre lande, viser ny rapport, der sammenligner konfliktniveauet i de forskellige EU-lande. Danmark er på en suveræn førsteplads, når det gælder tabte arbejdsdage på grund af konflikter. Storkonflikten på det offentlige område i 2008 spiller en afgørende rolle, men selv om man ser bort fra 2008, er vi i den øverste halvdel af listen.

STREJKE Det er en udbredt opfattelse, at den berømmede danske aftalemodel skaber et fredsommeligt arbejdsmarked i forhold til andre lande. Men sådan er virkeligheden ikke, fremgår det af en ny rapport fra European Industrial Relations Observatory, EIRO.

Den EU-finansierede forskningsenhed har opgjort antallet af tabte arbejdsdage på grund af konflikter på arbejdsmarkederne i 24 af EU’s medlemslande plus Norge fra 2005 til 2009. Her placerer Danmark sig på en suveræn førsteplads, når tabet af arbejdsdage udregnes i forhold til antallet af beskæftigede. 

Danmark har gennemsnitligt i de fem år tabt 159 arbejdsdage per 1.000 beskæftigede på grund af strejker og lockout – 27 flere end Frankrig på andenpladsen og 80 flere end Belgien på tredjepladsen. I den anden ende af listen ligger Estland og Østrig begge med et rundt nul, mens yderligere 10 lande – heriblandt vores nabolande Sverige og Tyskland – gennemsnitlig har tabt under 10 arbejdsdage årligt på grund af arbejdskonflikter.

Går man ned i tallene for de enkelte år i perioden, ser man, at det er storkonflikten i forbindelse med overenskomstfornyelsen på det offentlige område i 2008, der har båret Danmark frem til førstepladsen. Vi er det år noteret for 702 tabte arbejdsdage per 1.000 beskæftigede – det største tal for noget land i perioden.

Men selv om man ser helt bort fra 2008 og kun ser på gennemsnittet for 2005, 2006, 2007 og 2009, ligger Danmark stadig i den øverste halvdel af listen med 24 tabte arbejdsdage per 1.000 beskæftigede. Det rækker helt præcist til en delt 10. plads sammen med Storbritannien.

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen mener, at der er al mulig grund til at revidere omverdenens og vores eget billede af det danske arbejdsmarked.

»Vi har lullet os ind i en myte om, at vi har så roligt et arbejdsmarked, hvor der ikke forekommer konflikt. Det er løgn og latin, og det har det altid været.  Som forkser gør jeg, hvad jeg kan, når jeg optræder i udlandet, for at punktere myten og fortælle, at så fredeligt er det altså heller ikke her i landet. Selv når vi renser for de store lønkonflikter, der kommer med mellemrum, ligger vi på et gennemsnitligt konfliktniveau,« siger han.

Konflikt stifter fred

Henning Jørgensen mener dog ikke, at omfanget af konflikter er noget at skamme eller bekymre sig over. Selv om der i Danmark er tradition for at nå resultater på arbejdsmarkedet gennem forhandling, kan man ikke undgå konflikter på et velfungerende arbejdsmarked som vores. Bevidstheden om, at en konflikt lurer i baggrunden, er det, der får parterne til at gøre sig umage ved forhandlingsbordet, påpeger han.

»I virkeligheden er der ikke noget så fredsstiftende som arbejdskonflikter, for parterne finder kun hinanden og slutter fred, fordi de ved, at konflikten er en reel risiko,« siger Henning Jørgensen.

Ulrik Andreasen, sektionsleder i FOA Overenskomst, der som repræsentant for social- og sundhedsmedarbejderne var dybt involveret i den store konflikt på det offentlige område i 2008, er enig.

»Hvis den danske model skal virke, skal det også være sådan, at det ikke altid ender i fred og fordragelighed. Modparten skal mindes om, at det fører til konflikt og ikke bare lidt småsurhed, hvis der ikke vises tilstrækkelig imødekommenhed. Jeg mener, det var gavnligt, at vi i 2008 tog et åbent slagsmål og fik luften renset. Konflikter er med til at revitalisere den danske model,« siger han.

En del af spillereglerne

Så positiv er vurderingen af konflikter ikke i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), men også her er der en erkendelse af, at man ikke altid kan forhandle sig til enighed uden sværdslag.

»Når vi har et arbejdsmarkedssystem som det danske, så er konflikten den yderste konsekvens af ikke at blive enige ved overenskomstforhandlingerne. Det er en del af spillereglerne, men det har vi heldigvis været forskånet for i 12 år,« siger vicedirektør i DA Povl-Christian Jensen med henvisning til den seneste storkonflikt på det private område, hvor DA organiserer sine medlemmer.

Derimod mener Povl-Christian Jensen, at overenskomststridige strejker, der bryder fredspligten i overenskomstperioden, hører fortiden til og er fuldstændig ødelæggende for et velfungerende arbejdsmarked. I opgørelsen fra EIRO skelnes ikke mellem overenskomstmæssige og overenskomststri­dige konflikter. Men DA’s egne periodiske opgørelser viser, at der er sket et markant fald i antallet af overenskomststridige strejker på det private danske arbejdsmarked i de senere år.

»Det er en meget glædelig udvikling, som nok skyldes dels en opstramning i konfliktløsningssystemet de seneste 10 år. Dels en voksende bevidsthed blandt ansatte i virksomhederne om, at det kan føre til jobtab, hvis der skabes usikkerhed om, hvorvidt en virksomhed kan levere til tiden. For så finder man bare en leverandør et andet sted,« siger Povl-Christian Jensen.

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Syddansk Universitet Steen Scheuer foretog tilbage i 2004 en analyse af arbejdskonflikterne i 15 vesteuropæiske lande fra 1970 til og med 2003. Han brugte allerede dengang globaliseringen og frygten for tab af arbejdspladser som en af de væsentligste forklaringer på, at omfanget af strejker generelt var faldet markant på det tidspunkt. En udvikling, som ifølge de nye tal fra EIRO er fortsat.

I 1970’erne havde de 15 lande i gennemsnit 351 tabte arbejdsdage per 1.000 beskæftigede, mens tallet i 2000-2003 kun var 44. Gennemsnittet for de 25 lande, der indgår i EIRO’s opgørelse af arbejdskonflikter i perioden 2005-2009, er helt nede på 31 tabte arbejdsdage.

»Den globale konkurrence har ændret kalkulen fra lønmodtagernes side. Risikoen for at miste sit job, hvis man strejker, er blevet væsentligt større, fordi arbejdspladserne hurtigere kan flyttes ud, og kunderne hurtigere kan finde en ny leverandør,« mener Steen Scheuer.

Det fremgår af hans analyse, at den forholdsvis store danske konfliktiver ikke er af nyere dato. I de perioder, han dækkede, havde Danmark permanent ligget i den øverste halvdel af konfliktlisten.

Er omfanget af strejker i europæisk sammenhæng faldet, så er mønstret i forekomsten af strejker til gengæld uændret. Dengang som nu er det latinske lande som Frankrig, Belgien, Spanien og Italien, der topper konfliktlisten.

Det skyldes ifølge professor Henning Jørgensen en anden kultur, hvor man bruger strejker til at markere sig politisk, som man netop har set det i Frankrig i forbindelse med regeringens forsøg på at hæve pensions­alderen.

»Hvor vi herhjemme starter ved forhandlingsbordet, når man vil opnå noget, går man i de latinske lande ud i gaderne med sang, musik og balloner. Man råber og skriger og kører nytårsskyts af. I Belgien, hvor jeg har arbejdet tidligere, startede alle strejker og konflikter uden for mit kontor fredag eftermiddag, og så var det umuligt at arbejde i fire timer. Så synes jeg trods alt, det er bedre at sætte sig til et forhandlingsbord, selv om man ikke altid bliver enige,« siger han.