Danmark taber kapløb om uddannelse

Af

En række OECD-lande haler ind på eller overhaler Danmark på uddannelsesområdet. Siden 2002 er det gået langsomt med at få danske unge til at uddanne sig, mens Asien har haft fart på. Danmark vil blive udsat for stadig hårdere konkurrence på viden, og det kan trykke lønnen nedad, advarer en uddannelsesforsker.

RANGLISTE De fede tider, hvor Danmark hørte til den internationale superliga på uddannelsesområdet er fordums tid. På få år er den danske uddannelsesindsats sakket bagud i konkurrencen om, hvilke lande der uddanner sine unge borgere.

Tilbage i 2003 kunne Danmark bryste sig af at ligge i top ti, når det gjaldt uddannelse. Blandt alle OECD- og partnerlande tilhørte Danmark således toppen, når det gjaldt andelen af unge, som begyndte på en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det billede har ændret sig. I 2007 var Danmark overhalet af Korea, Portugal, Slovakiet, Holland og Rusland og dalet til en 15. plads.

Selv om landet stadig ligger en smule over gennemsnittet i OECD, så er forspringet skrumpet kraftigt ind. Fra 2003 til 2007 kunne de gamle EU lande i EU19 fejre, at 10 procent flere af en ungdomsårgang blev optaget på en mellemlang eller lang videregående uddannelse. OECD-landene forbedrede sig med 5,7 procent, mens Danmark slet ikke rokkede sig ud af stedet. Det viser OECD’s rapport ’Education at a Glance 2009’, som slår fast, at forskellen mellem højt- og lavtuddannede lande bliver mindre.

»De andre lande er blevet bedre til at hæve deres uddannelsesniveau, og vi har ikke formået at fastholde vores placering,« konstaterer Erik Nexelmann, kontorchef i Undervisningsministeriet.

DI - Organisationen for erhvervslivet er bekymret over, at flere OECD-lande har indhentet Danmark på uddannelsesområdet.

»Vi bliver pustet i nakken. Danskerne har haft en tro på, at vores høje lønninger var retfærdiggjort af, at vi var særligt dygtige og havde viden, der gav værdi. Nu er flere andre lande lige så veluddannede, og det øger konkurrencen,« slår Inge Steen Mikkelsen, fagleder i DI fast.

Asien rykker

Korea og Singapore er et par af de asiatiske lande, som er ved at slå Danmark på uddannelsesfronten. Engang tog skoleledere fra Singapore til Danmark for at lære om nordiske skoler. I dag rejser danske skoleledere til Singapore for at blive inspirerede.

»Hvis Danmark skal leve af viden, er udviklingen bekymrende. Det står ikke helt galt til for Danmark, hvis man sammenligner med nabolandene, men det bliver en udfordring at følge med asiaterne,« konkluderer Lars Qvortrup, dekan på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Han fremhæver, at Singapore har en helt anden offensiv tilgang til uddannelse end herhjemme. Da finanskrisen startede, reagerede Singapore ved at investere massivt i uddannelse som en vej ud af krisen. Samtidig bliver skoler i Singapore bedre monitoreret end danske, og målene er skrappere. Lærerne har obligatorisk efteruddannelse på 100 timer om året, og det er højstatus at være skoleleder.

Asien uddanner sig hastigt, og om få år vil halvdelen af verdens førende universiteter befinde sig i Kina, forudser Anders Holm, professor på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.

»I gamle dage konkurrerede danske industriarbejdere med industriarbejdere i Kina. Fremover vil danske vidensarbejdere konkurrere med asiaterne. Når Danmark ikke længere vinder konkurrencen på uddannelse, bliver vi tvunget til at konkurrere på lønnen - og så bliver Danmark fattigere,« fastslår han.

Eksporterhvervene kommer særligt til at mærke konkurrencen, og ifølge Anders Holm kan det betyde, at for eksempel danske ingeniører og it-medarbejdere bliver tvunget til at gå ned i løn. De høje danske mindstelønninger til ufaglærte bliver også et problem.

»Lønpresset bliver større, og det bliver svært at undgå lønnedgang. Danmark kan ikke uddanne sig væk fra, at verden i gamle dage havde en halv milliard veluddannede. I dag er det halvanden milliard.«

LO erkender, at konkurrencen bliver hårdere.

»Men det bliver aldrig vores anbefaling at gå ned i løn. Der er kun tre svar på, hvordan Danmark skal overleve i globaliseringen. Det er uddannelse. Uddannelse. Uddannelse. Vi skal have hævet kvaliteten i hele uddannelsessystemet lige fra folkeskolen og til universitet. Hvis vi tror, at Danmark kan konkurrere med lande, der bruger flere penge på uddannelse, ved selv at bruge færre, så er det forkert,« siger Ejner K. Holst, sekretær i LO.

Han peger på, at lønforskelle i OECD-landene gradvist vil finde samme niveau. En kinesisk ingeniør forlanger at tjene mere end risbonden.

Det er usmart at læse

Når Danmark rykker ned på OECD’s rangliste, skyldes det blandt andet, at det siden 2002 kun i beskedent omfang er lykkedes at få flere unge i uddannelse. I sidste uge kunne Ugebrevet A4 fortælle, at 22 procent af de unge mellem 20 og 40 år ifølge Danmarks Statistik stadig mangler en ungdomsuddannelse. De seneste fem år har ni kommuner ligefrem haft tilbagegang i uddannelsesniveauet.

Årsagerne er mangel på praktikpladser, unge som hellere vil arbejde end at uddanne sig, og at Den Fri Ungdomsuddannelse, som tiltrak bogligt svage unge, er nedlagt. Det helt store problem er ifølge Undervisningsministeriet, at en stor gruppe unge starter på ungdomsuddannelserne, men falder fra.

»Mange unge anser det ikke som et privilegium at have adgang til uddannelse. I visse andre lande, er der kamp om at få en uddannelse. I Danmark er det en kamp at fastholde de unge, så de ikke springer fra,« siger Erik Nexelmann, kontorchef i Undervisningsministeriet.

DI bider mærke i, at for let adgang til ungdomsuddannelserne måske ligefrem giver bagslag.

»Man kan stille krav på forskellig vis. Nogle lande har valgt, at der er en form for betaling, mens andre opstiller adgangskrav. Krav kan virke motiverende. I Danmark spekulerer de unge mere over, om de gider eller ikke gider uddannelsen. Selvfølgelig skal uddannelsen gerne være spændende, men det kræver også vilje og en indsats,« understreger Inge Steen Mikkelsen, fagleder i DI.

Stopprøve til gymnasiet

DI efterlyser adgangskrav til ungdomsuddannelserne, så unge, der ikke er studieegnede, bliver siet fra. På den måde kan frafaldet nedbringes.

»Adgangskrav vil hjælpe unge til at blive bevidste om, hvad uddannelsen kræver. Det kan være et nederlag at droppe ud, så derfor er det godt at vide inden, om man har valgt det rette forløb,« siger Inge Steen Mikkelsen.

Hun anbefaler større niveaudeling på uddannelserne, så de stærke studerende ikke keder sig og dropper ud.

På et enkelt punkt i OECD-rapporten klarer Danmark sig markant under gennemsnittet. I Danmark er der færre studerende, der bliver optaget på adgangsgivende ungdomsuddannelser, som eksempelvis gymnasiet, HF eller HTX, der giver mulighed for at læse videre. Forklaringen er, at uddannelsessystemet er opbygget, så unge fra erhvervsskolerne ikke kan blive optaget på de fleste videregående uddannelser. Det kan ifølge Undervisningsministeriet være en uheldig stopklods.

»Der skal være større fleksibilitet i uddannelsessystemet, så det bliver lettere at gå fra en erhvervsuddannelse til de videregående uddannelser,« pointerer Erik Nexelmann, kontorchef i Undervisningsministeriet, der forventer, at der fremover bliver flere veje til en videregående uddannelse.

Med andre ord skulle det gerne forhindre, at unge havner i en blindgyde og samtidig højne Danmarks placering på OECD’s rangliste.