Danmark taber formue efter EU-sag

Af | @IHoumark

Et EU-krav om tilbagebetaling af skat til tusindvis af læger, sygeplejersker og andre lønmodtagere med arbejde i udlandet vil koste det danske samfund hundredvis af millioner kroner. Vi skal ikke finde os i, at EU kan påføre os store tab, mener Dansk Folkeparti. Skatteministeren anklager DF for at slå politisk plat på sagen.

Foto: Foto: Martin Dam Kristensen

SKAT RETUR På grund af EU skal SKAT nu til at gennemgå cirka 100.000 årsopgørelser. Alt sammen for at finde frem til lønmodtagere og pensionister, der har haft arbejde i udlandet, og som ikke har fået et fuldt personfradrag i Danmark.

Det er ikke småpenge, som SKAT nu skal til at sende retur til blandt andre sygeplejersker, metalarbejdere, læger og it-konsulenter, der har arbejdet i udlandet. Faktisk skønner Skatteministeriet, at man inden årets udgang skal betale mere end 300 millioner kroner tilbage, og at den ændrede praksis vil betyde en mindre skattebetaling på i alt godt 100 millioner kroner om året fremover.

De mange millioner kroner til skatteborgerne skyldes, at regeringen efter artikler i Ugebrevet A4 har valgt at rette sig efter et krav fra EU-Kommissionen. Men det dur ikke, at EU kan sabotere de offentlige budgetter i Danmark. Det mener Pia Adelsteen, som er EU-ordfører for Dansk Folkeparti.

»Når man bare ser på enkeltsager, hvor Danmark retter ind efter EU’s vink, så er beløbene måske ikke skræmmende store. Men begynder man at lægge udgifterne sammen – for eksempel de her til personfradraget samt udgifter til børnecheck og SU til EU-borgere – så bliver det pludselig til en del,« siger Pia Adelsteen om de to tidligere sager, der ifølge regeringen årligt koster 15 og 238 millioner kroner.

»Det kan ikke passe, at EU kan smide sådan nogle bomber ind i de offentlige budgetter og gøre det endnu sværere for os i Danmark at styre økonomien.«

Formand for Folketingets Europaudvalg Eva Kjer Hansen (V) ser ingen problemer i, at den nye EU-sag medfører tab af indtægter for det offentlige.

»Der er tale om, at lønmodtagere er blevet snydt for et skattefradrag. Så er det ikke andet end ret og rimeligt, de får deres penge retur. Gevinsterne ved at anspore borgerne til at være fleksible og tage arbejde hen over grænserne er langt større end udgifterne,« siger Eva Kjer Hansen.

Op til 60.000 kroner til hver

SKAT har ikke på nuværende tidspunkt et bud på, hvor mange personer der vil blive omfattet af tilbagebetalingen. Men med 100.000 årsopgørelser på fire år kan der højst være tale om lige så mange mennesker og formodentlig betydeligt færre.

»Baseret på tidligere oplysninger fra SKAT om antallet af danskere med arbejde i udlandet vil jeg tro, at mellem 5.000 og 10.000 skatteborgere per år vil være omfattet af tilbagebetaling,« siger skatterådgiver og specialist i EU-skatteret Jonas Madsen fra revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG.

Beløbet fra SKAT til den enkelte borger vil variere meget. Ifølge Jonas Madsen kan beløbet i ekstreme tilfælde blive 15.000 kroner per år – altså helt op til 60.000 kroner for årene 2010 til 2013.

»De 15.000 kroner per år vil være meget udsædvanligt. Jeg vil snarere tro, at det vil være mere almindeligt med en tilbagebetaling på omkring 7.500 kroner per år,« siger Jonas Madsen.

Tidligere har Ugebrevet A4 med sikkerhed kunnet skrive, at tilbagebetalingen ville kunne omfatte indtægter opnået i de nordiske lande samt Tyskland. Men ifølge underdirektør for Jura i SKAT Lisbeth Rasmussen kan indtægter fra andre lande også være omfattet.

Borgerne skal ikke gøre noget

SKAT oplyser, at man bestræber sig på at opspore alle skatteborgere, der siden 2010 ikke har fået fuldt personfradrag på grund af indkomster fra udlandet. De omfattede vil så automatisk få en eller flere nye årsopgørelser for årene 2010 til 2013 og udbetalt pengene samtidig. SKAT forventer, at de nye årsopgørelser kommer ud i slutningen af i år. Med andre ord behøver borgerne ifølge SKAT ikke at foretage sig noget for at få penge retur.

SKAT går i sin tilbagebetaling tilbage til 2010. Længere tilbage sker det ikke, selv om personfradraget er blevet nedsat op gennem nullerne. Ifølge ekspert i skattejura og lektor ved Aarhus Universitet Anders Nørgaard Laursen må borgerne nok tage til takke med regulering fra og med 2010.

»Jeg tvivler stærkt på, at man som enkelt skatteborger vil komme nogen vegne med at stille krav om tilbagebetaling af beløb fra før 2010. Jeg tror ikke, at skatteforvaltningsloven giver mulighed for genoptagelse,« siger Anders Nørgaard Laursen.

Minister svarer igen

Eva Kjer Hansen fra Venstre glæder sig over, at SKAT af egen drift vil sikre, at borgerne får penge tilbage.

»Når man skylder SKAT penge, er systemet jo meget emsigt med at få dem opkrævet. På den baggrund er det glædeligt, at SKAT nu også viser initiativ den anden vej ved af egen drift at gennemgå årsopgørelser tilbage til 2010 og sørge for tilbagebetaling,« siger Eva Kjer Hansen.

Selv om hun er glad for SKAT’s opfølgning, har hun dog også en løftet pegefinger til SKAT og andre myndigheder:

»Det er egentlig trist, at EU skal ind over for at sikre, at vi får glæde af de rettigheder, vi har som EU-borgere. Myndighederne i Danmark bør være mere opmærksomme på de fælles EU-regler, for det gavner os alle sammen, at danskere er fleksible og rejser til udlandet for at arbejde, og at vi kan få arbejdskraft udefra.«

Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti har indtryk af, at myndighederne generelt bestræber sig på at leve op til fælles EU-regler. Men hun er noget forundret over opfølgningen på sagen om personfradrag.

»Det virker ejendommeligt, at når det drejer sig om borgere, der har betalt for meget i ejendomsskat, så kan de få lov at vente i flere år på at få pengene tilbage. Men når EU løfter pegefingeren, så er regeringen mere end villig til straks at tage sagerne op af egen drift,« siger Pia Adelsteen.

Skatteminister Jonas Dahl (SF) mener, at Pia Adelsteen slår politisk plat på sagen om personfradraget. I en kommentar til Ugebrevet A4 skriver Jonas Dahl:

»At blande EU-retten om personfradrag ind i problemerne med ejendomsvurderinger er i ekstrem grad at blande æbler og pærer sammen. Skatteministeriet har foretaget en grundig juridisk vurdering af sagen. Det fremgår meget klart, at Danmark har en praksis, der er i strid med EU’s regler om fri bevægelighed. Derfor retter Danmark ind, og vi vil sikre at de danskere, der skal have penge tilbage, får det.«

Personfradrag ind i valgkamp

Den 25. maj er der valg til Europa-Parlamentet. Pia Adelsteen vil dog ikke afsløre, om EU-skeptikerne i Dansk Folkeparti har tænkt sig at bruge sagen om personfradrag i valgkampen.

»Nu vil jeg overlade til kandidaterne at føre valgkamp til parlamentet. Men i Folketinget har jeg tænkt mig at anmelde en forespørgselsdebat om, hvor man skal trække grænserne mellem, hvad der er nationale kompetencer, og hvad EU må blande sig i. I sagen om personfradrag er EU klart gået over mine grænser for, hvad EU skal blande sig i,« siger Pia Adelsteen.

Eva Kjer Hansen fra Venstre synes, det er helt skævt, hvis EU-skeptikerne i Dansk Folkeparti og Enhedslisten vil bruge sagen om personfradrag til at fremme deres egen dagsorden.

»Denne her sag burde styrke og ikke svække EU-tilhængerne. For der er jo tale om, at EU-Kommissionen stiller sig på borgernes side. Når SKAT skal gennemgå så mange som 100.000 årsopgørelser, viser det, at det her er en markant sag i forhold til borgernes rettigheder,« siger Eva Kjer Hansen.