TYPISK DANSK?

Danmark spilder gode ideer på gulvet

Af | @MichaelBraemer

Danmark er europamester i at finde nye produkter og måder at producere dem på. Men samtidig sakker vi bagud i det globale vækstkapløb. Vi er for dårlige til at udnytte vores innovationskraft til at skabe vækst og job, mener eksperter og politikere.

Vi er gode til at få ideer i Danmark. Men alt for mange ryger på gulvet. 

Vi er gode til at få ideer i Danmark. Men alt for mange ryger på gulvet. 

Foto: Thinkstock

Der er fuldt tryk på innovationen i Danmark, men vi er for dårlige til at omsætte de nye ideer til vækst og job. Det er der bred enighed om både blandt politikere og personer, der arbejder med innovation.

Manglende satsning på særlige danske styrkeområder, mangel på iværksætterkultur, for lidt risikovillig kapital til nye virksomheder og et uddannelsessystem, som i utilstrækkeligt omfang uddanner unge til at bære ideerne frem, nævnes som årsager.

En omfattende undersøgelse beskrevet i Ugebrevet A4 10. februar viser, at Danmark er EU-mester i opfinde nye produkter og nye måder at producere dem på. Samtidig har vi nedsat en Produktivitetskommission, der skal komme med forslag til, hvordan vi undgår at sakke yderligere bagud i det globale vækstkapløb.

Siden 1970 har Danmark i flere perioder været blandt de fem rigeste lande i OECD - senest i 1998. Men siden er de rigeste lande trukket fra Danmark.

Danmark i front med innovationAndel af virksomheder, der siden begyndelsen af 2010 har introduceret...
Gallup Europe for Eurofound

Det kunne have været værre

Der er ikke nødvendigvis et paradoks i de to modsatrettede udviklinger, mener Peter Karnøe, professor og forsker i innovation på Aalborg Universitet. For uden innovationen kunne det være gået endnu værre med vækst og konkurrenceevne, påpeger han.

Men skal vækstkurverne skyde i vejret, er der brug for, at politikerne i højere grad end nu udnytter potentialet i den danske innovationskraft og støtter innovative brancher. Produktivitetskommissionens fokus på at fjerne pauser og i det hele taget kun tænke i ’mere for de samme penge’ i traditionel produktion løser ikke vores problemer, mener han.

»Vi har brug for en innovationsøkonomi, hvor der skabes helt nye former for vækst. Virksomheder, som arbejder med grøn vækst og klimarelaterede forandringer, skaber radikalt nye produkter, industrigrene og arbejdspladser. Men de hæmmes af, at man ikke sætter gang i grøn vækst,« siger han og pointerer:

»Virksomhederne har taget samfundsmæssige udfordringer på sig og sat penge af til risikable projekter. Men de møder ikke meget efterspørgsel, når de kommer med deres produkter.«

Hjælp til omstilling

Vi bliver nødt til at indse, at markedet ikke i sig selv kan klare omstillinger og har brug for hjælp fra lovgivning, miljøstandarder og regulering af skatter og afgifter, hvis de for alvor skal vokse sig store, også på verdensplan, mener Peter Karnøe.

»I Danmark er vi så hellige, at vi mener, at markedet skal klare sig selv. Vi er bange for at hjælpe bestemte sektorer, mens Tyskland, USA og Kina, der får deres økonomier til at buldre, ikke holder sig tilbage fra at tilføre ressourcer til sektorer, der skal have et boost,« siger han.

Det går altid galt, når politikere begynder at agere smagsdommere inden for vækst og jobskabelse.

Sådan bliver det imidlertid ved med at være. I hvert fald hvis det står til Jakob Engel-Schmidt, ordfører for innovation og iværksætteri i Venstre. Han får grimme associationer i retning af russisk planøkonomi, når han hører forslag om at støtte bestemte brancher.

»Det går altid galt, når politikere begynder at agere smagsdommere inden for vækst og jobskabelse. Jeg mener ikke, at Christiansborg har noget at skulle have sagt i forhold til, hvor de nye jobs skal komme fra. Historien har gang på gang vist, at det ved vi ikke noget om,« siger han.

Jakob Engel-Schmidt er imidlertid enig i, at vi skal være langt bedre til at udnytte den innovationskraft, der er i det danske samfund. For ham at se handler det ikke mindst om at gøre op med lønmodtagerkulturen i Danmark og i stedet opdyrke en iværksætterkultur, hvor man kaster sig 100 procent ind i at gøre sine ideer til produktion og arbejdspladser.

»Iværksætterlysten er historisk lav i Danmark – den laveste i samtlige OECD-lande. Derfor skal iværksætteri sættes på skoleskemaet. Ikke bare i folkeskolen, men også på gymnasier, erhvervsskoler og videregående uddannelser. For vi ved, at hvis studerende har mødt iværksætteri, er sandsynligheden for, at de starter en virksomhed, tre gange så stor, som hvis de ikke har,« siger Jakob Engel-Schmidt.

Nok af ideer

Innovative ideer er der under alle omstændigheder nok af, fortæller Knud Erik Hilding-Hamann, chef for centret for Idé og Vækst på Teknologisk Institut i Aarhus. Når de ikke i højere grad udmøntes i vækst, skyldes det ifølge ham, at der ikke i tide luges ud i de ideer, der ikke har nogen gang på jorden.

Gjorde man det, ville man med langt større gevinst for vækst og arbejdspladser kunne bruge ressourcerne på de projekter, der har en kommerciel fremtid, påpeger han.

»Vi ved fra vores opfinderrådgivning, at en god idé følges af hundrede dårlige. Og vi kommer ingen vegne, hvis man rundt omkring blandt iværksættere og i landets virksomheder sidder og nørkler med dødfødte ideer. Der begås mange fejl hen ad vejen. Og gerne for sent, så det bliver dyrt,« fortæller han.

Knud Erik Hilding-Hamann slår til lyd for, at den rådgivning, centret yder for en mindre kreds af virksomheder og iværksættere, bredes ud. Som led i rådgivningen præsenterer man på et tidligt tidspunkt det ufærdige produkt for et udsnit af de kunder, det kunne være interessant for. På den måde kan man finde ud af, om opfindelsen skal tilpasses, skrottes eller er lige i øjet.

»Opfinderrådgivning giver pote. En undersøgelse, vi lavede, viste, at alene de 16 mest lukrative opfindelser havde skabt en omsætning på 2,6 milliarder kroner i perioden 2000-2009,« fortæller Knud Erik Hilding Hamann.

Vi uddanner forkert

Professor Peter Karnøe er enig i, at det ville gavne væksten, hvis der i tide blev luget ud i dårlige ideer og sat kræfter ind på at fremme de gode.

»Vi lider under en forestilling om, at bare der er ideer, er der også succeser. Vi glemmer at tage i betragtning, hvor mange der fejler, og hvor mange ressourcer det kræver at få gjort en idé til succes. Patentkontoret er en ophobning af ideer, som folk troede, at verden ikke kunne være foruden, men som aldrig blev gjort kommercielle,« siger han.

Men selv når forretningsideen ligger klar, er der forhindringer for, at den omsættes i produktion og arbejde. Det påpeger Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA.

Hun mener, at vi har, hvad der skal til for at udvikle produkter, forretningsideer og salg. Men at manglen på de rigtige hænder gør, at vi ikke får nok ud af vores potentiale.

»Det er fint, at vi er innovative, men hvis der ikke er nok af de ingeniører, som en produktion er afhængig af, er der heller ikke arbejde til djøf’ere, faglærte og marketingsfolk,« påpeger Frida Frost. Hun henviser til et konkret projekt på LEGO, hvor beskæftigelsen af i alt 300 medarbejdere strandede på manglen på 15 plastingeniører.

Vi kommer til at mangle 13.000 ingeniører i 2020 ifølge Frida Frost, som støtter synspunktet i den aktuelle debat om i højere grad at rette uddannelserne ind efter arbejdsmarkedets behov.

»Spørgsmålet er jo, om vi vil uddanne unge til ledighed eller vækst. Lige nu er der en meget høj stigning på de humanistiske og samfundsvidenskabelige studier. Der er også vækst på de naturvidenskabelige og ingeniørmæssige studier, men vækstkurven her er ikke lige så høj. Og der er altså ikke længe til 2020, så det er nu, de unge skal i gang,« siger ingeniørernes formand.

Arbejdsstyrken skal markedsføres

Hos Socialdemokraterne er Jeppe Bruus, ordfører for forskning, innovation og videregående uddannelser, parat til at se på, om vi uddanner unge til i tilstrækkelig grad at løfte væksten.

»Universiteter skal ikke være små øer. Og når 50 procent af uddannelserne i dag ikke er tilstrækkelig jobrelevante ifølge Dansk Akkrediteringsinstitut, er det jo alarmerende. Men det handler også om, hvordan vi gør uddannelserne jobrelevante. Derfor nedsatte vi i efteråret et kvalitetsudvalg, som kommer med den første rapport i marts, hvor vi kommer til at diskutere de ting,« siger han.

Generelt mener Jeppe Bruus, at vilkårene for at starte virksomhed i Danmark er gunstige. Og det danske flexicurity-system med hurtig adgang til at hyre og fyre og dermed at tilpasse sig konjunkturer og efterspørgsel, mener han, også giver danske virksomheder en kæmpe fordel i forhold til andre lande.

Det er jo tudetosset, når virksomheder i deres opstart mangler kapital til at tage tigerspringet og i stedet tager til San Francisco.

Men vi kan drive væksten i vejret ved i højere grad at synliggøre den danske arbejdsstyrke som et konkurrenceparameter, mener den socialdemokratiske innovationsordfører.

»Forudsætningen for at være innovative er også, at der hele vejen igennem er en godt uddannet arbejdsstyrke, som træffer selvstændige beslutninger og er med til at udvikle produktionen. Det er et enormt konkurrenceparameter, fordi selvstændighedskulturen er ret unik for Danmark,« mener Jeppe Bruus.

En del virksomheder har allerede set fordelen ved at producere og etablere arbejdspladser i Danmark, og flere vil følge efter, forventer han.

»De virksomheder, der nu vender tilbage til Danmark efter at have produceret i udlandet peger på at, de har selvstændige medarbejdere, når de vender hjem. Det ligger der masser af job og vækst i,« mener Jeppe Bruus.

Flere penge nødvendige

Den radikale iværksætterordfører Nadeem Farooq er mere alarmeret af, hvor dårligt vi udnytter mulighederne for at skabe job.

»Vi har en enorm styrkeposition i forhold til at tænke nyt og omsætte ideer på en kreativ måde. Men når vi kommer til det næste stadie, hvor virksomhederne skal ud på eksportmarkedet, tilter det for mange. Det er jo tudetosset og gør ligefrem ondt, når virksomheder i deres opstart mangler kapital til at tage tigerspringet og i stedet tager til San Francisco, fordi man derovre tager sig af virksomheder med potentiale,« mener han.

Nadeem Farooq erkender, at det ikke er nok at have en iværksætterstrategi, og at regeringen mangler at præsentere en helhedsorienteret politik, hvor der sikres risikovillig kapital til iværksættere.

»Er Vækstfonden risikovillig nok? Det er jeg ikke sikker på. Det er fint nok, at bankerne har en konservativ tilgang til nye virksomheder, men hvis Vækstfonden bare bliver Bank 2.0, får vi ikke gang i udviklingen,« siger han.

Jakob Engel-Schmidt fra Venstre efterlyser også mere risikovillig kapital. Men han mener samtidig, at der er masser af inspiration at hente i udlandet til at lette vilkårene for nystartede virksomheder med gode ideer.

»I Frankrig betaler man for eksempel ikke moms de første to år af en virksomheds levetid. Men overlever de, bliver de bedt om at betale den. Man kan også følge Sveriges eksempel og give skattefradrag for tab på investeringer i nye virksomheder,« siger han.

Kommission ikke imponeret

En undersøgelse, der gør Danmark til europamester i blandt nye måder at fremstille produkter på, får ikke Produktivitetskommissionen til at føle sig overflødig og stikke piben ind.

»Vi ser ikke på den innovative kraft, men de rå tal for, hvor meget der bliver produceret per enhed arbejdskraft. Og der er problemer med vores produktivitet i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med,« siger medlem af kommissionen Birgitte Sloth, der er prodekan og professor ved Københavns Universitet.

Hun medgiver dog, at når man kigger på produktivitet, kigger man også på værdi. Den kan man forbedre ved at producere mere, men også ved at producere noget, der er bedre. Derfor har produktivitetskommissionen også set på tilskudsordninger i det danske innovationssystem. Men det er ikke fra den, man skal forvente de mest radikale forslag.

»Det fungerer ikke ekstremt dårligt i Danmark,« mener Birgitte Sloth.